Litteratur

OXEN: PILGRIM

OXEN: PILGRIM

 

 

 

 

 

 

OXEN: PILGRIM

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮✮✮

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

‘ …….. historierne har internationalt format …….’

– Louise Frevert, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Oxen-Pilgrim er den sjette bog i serien om Niels Oxen. Oxen er tidligere jægersoldat og krigsveteran og har ikke sparet sig selv for noget som helst. Han formår altid at rode sig ind i voldsomme og dramatiske situationer. Utroligt at han har overlevet og det er da også lige med nød og næppe, at han gør det hver gang. De første tre bøger om Oxen er en samlet trilogi, de næste tre kan læses selvstændigt, men man kan alligevel ikke lade være med at læse dem allesammen.

Pilgrim

I Pilgrim møder vi Niels Oxen siddende i april måned, ved et bål tæt på Hjarbæk Fjord i Jylland med sin 15 årige søn Magnus. Oxen har været igennem et dårligt forhold til sønnens mor og han ønsker inderligt at etablere en ordentligt relation til sønnen. Ligeledes har Niels Oxen brugt de sidste 12 måneder på at restituere sig efter en højdramatisk skudepisode i en kælder.

 

Både psykisk og fysisk er han nu ved at komme ovenpå. Han har vandret landet tyndt, sovet i telt og mærket den barske natur gøre ham godt. Magnus og faderen er ved at komme ind på livet af hinanden og vi kan fornemme, at det går i den rigtige retning. Tiden heler mange sår, selv for Oxen.

PTSD

Man behøver ikke at have læst mange af bøgerne før det går op for en, at Niels Oxen under den barske overflade, tumler med sig selv, på alle måder. Han er PTSD ramt, har gået hos en psykolog gennem lang tid og drikker i perioder for meget. Forfatteren, Jens Henrik Jensen, har været i stand til at give ham en realistisk genkendelig identitet. Oxen er introvert og kæmper hele tiden kampe med sig selv. Han er sympatisk og medfølende og vi kan lide ham, netop fordi han ikke er fejlfri. Alligevel formår han at komme i mål.

En likvidering

Alt imens Magnus og Oxen hygger sig i naturen, bliver en mand likvideret i de schweiziske alper. Dramaet i kælderen, som Oxen var involveret i, handlede om snigskyttedrab på krigsveteraner. Det var en betændt sag, men sagen blev anset for opklaret. Den bliver alligevel ved med at trække grå skyer over Oxen og hans tidligere makker i PET, Margrethe Franck. Franck er blevet suspenderet og er uvenner med ledelsen. Har drabet i Schweiz noget at gøre med den gamle sag?

 

Oxen vender tilbage til sin lille lejlighed og der er en besked til ham på telefonen. I sit selvvalgte eksil, har han ikke haft sin mobiltelefon med sig. Den forhenværende PET-chef Axel Mossman ønsker at det gamle makkerpar igen skal rejse sig. De skal assistere ham med deres hjælp, i et hemmeligt køb til de danske skattemyndigheder, som trækker tråde til Panama-papirerne, skatteskjulte penge.

 

Sally Finsen er en ung lidt kejtet betjent, som har arbejdet sammen med Oxen og Franck. Sallys bror blev dræbt i kælderen. Dem der var hovedpersoner, havde dyremasker på og betalte millioner for at få lov til at jage levende mennesker som dyr. Ingen af dem var blevet afsløret i den bizarre sag, der havde kostet mange uskyldiges liv. De prøver at hjælpe hende, men det er som at slå hovedet mod en mur, alle døre er lukkede.

 

Margrethe Franck har altid haft et godt forhold til sin tidligere chef og mentor, Axel Mossman, men kan hun stadigvæk regne med hans loyalitet og ærlighed? Spiller han dobbeltspil?

 

Under transaktionerne af Panama-papirerne støder de på et navn der trækker tråde til den højeste ledelse i systemet. Hvem kan man egentlig stole på? Franck, Oxen og Sally slår pjalterne sammen og begynder deres egen jagt på Sallys brors morder. Det bliver en vanskelig opgave, som det ikke engang er sikkert, kan lykkes. Penge er magt og der er rigtig mange af dem. Det bliver en jagt på liv og død.

TV – aktuel lige nu

Jens Henrik Jensen formår at holde sine læsere på pinebænken til det sidste. Ved hele tiden at give os små godbidder til indholdet, bliver handlingen langsomt bygget op. Vi får efterhånden præsenteret et kompliceret plot, hvor ingen ved om de er købt eller solgt. Der er spænding til sidste side. Jeg forstår godt at bøgerne om den tidligere jægersoldat Niels Oxen, bliver en Tv-serie. Personbeskrivelserne er strålende, historierne har internationalt format, lokations er realistisk beskrevet. Jeg glæder mig, både til Tv og en ny Oxen krimi.

 

 

 

 

 

 

OXEN: PILGRIM – Forfatter: Jens Henrik Jensen. En krimi udgivet på forlaget Politiken.

 

 

 

 

OXEN: PILGRIM – se mere her

 

 

 

 

 

 

OXEN: PILGRIM er anmeldt af Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Redaktion: Jesper Hillestrøm