Litteratur

111 STEDER PÅ BORNHOLM

111 STEDER PÅ BORNHOLM

 

 – som du skal se

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

111 STEDER PÅ BORNHOLM

 

 

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮✮✮

 

 

 

 

 

 

 

 

 

‘ …… du får en guidet tur Bornholm rundt ……’

– Louise Frevert, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

Dette er så det 28. skud på stammen fra serien 111 steder som du skal se. Konceptet er genialt for har du engang haft en af bøgerne i hænderne, bliver de næste lige så nemme at gå til. De er skåret over samme læst. Hvert sted, seværdighed eller stykke natur, har et dobbeltopslag med en udførlig tekst, og en faktaboks. Der er nøje beskrevet en adresse, transportform til stedet og som regel også et tip, så man kan udvide den udflugtstur man er ude på. Det jeg godt kan lide ved disse bøger er, at der er aktiviteter, seværdigheder og museer for enhver smag. Der er steder du kan tage hen, ud i naturen, som er gratis. Så er der museer og andre aktiviteter, der tager entrépris. Kort sagt, her er noget hvor vi alle sammen kan være med.

 

Det er de færreste af os der ikke kender Bornholm. Nogle af os har minder fra skoleudflugter og andre fra sommerferier sammen med familien. Det er utroligt at denne lille ø på kun 588 km2, har så meget at byde på. Her er alt hvad hjertet begærer. Lige fra de mest magiske naturskønne steder, til forlystelsesparker og gourmet restauranter. Det vil være alt for omfattende at beskrive alle stederne i bogen, så jeg nøjes med et par udvalgte, selvom det var vanskeligt at vælge.

En rundtur på Bornholm

Gå ind i indholdsfortegnelsen, luk øjnene, sæt fingeren ned og vælg. Mit første valg pegede på Gudhjem. En yndig lille havneby der har meget at byde på. Det vil ikke være korrekt at sige, at en af de smukkeste gåture på Bornholm er fra Gudhjem til Helligdommen, men det er tæt på. Det var en af maleren Oluf Høsts favoritture. Oluf Høst, 1884-1966, er en kendt bornholmsk maler, der har sit eget museum i Gudhjem. Efter nogle timer i naturen må man ikke glemme at spise en røget sild eller to på havnen. Bagefter går man op ad bakken og kan besøge Gudhjem Museum, som har skiftende udstillinger og lokalhistorie. Ja, det går allerede over stok og sten.

 

Jeg tager videre til Bornholmertårnet. Det er med en lidt ambivalent følelse at jeg besøger stedet. Den kolde krig og alle spionhistorierne burde være en saga blot, men på en eller anden måde er det meget tæt på os nu, med krigen i Ukraine. Bornholmertårnet var en hemmelighedsstemplet spioncentral. Den aktuelle situation har gjort, at man har udvidet udstillingen til også at omfatte tiden efter 1889. Under Anden Verdenskrig var Bornholm besat og blev efterfølgende bombet. Bornholm blev genbesat af russerne i næsten et år. Dybt i mange ligger der en frygt for, at det kunne ske igen. Jeg sprag over at klatre op i det 70 meter høje tårn, havde ikke tid. Bagefter fortrød jeg det, udsigten siges at være stjernesmuk.

 

Arnager er et lille idyllisk fiskerleje med kun 150 indbyggere, beliggende øst for Bornholms lufthavns landingsbane, men er et helt bedårende sted. Den har Nordens længste træbro, som blev bygget fordi kysten hele tiden sandede til, og gjorde det umuligt for fiskerne at sejle ud og få fangsten hjem bagefter. Byen har desuden et populært atelier med en kunstner der holder kurser. Der er også en lille café der er meget romantisk med en særegen stille stemning.

 

Øen en jo ikke større end at man hurtigt kan krydse den fra syd til nord eller fra den side til den anden, hvis man skifter mening undervejs om, hvad der skal ses. Det gjorde jeg flere gange, så nu gælder det Opalsøen. Den skal opleves. Jeg troede ikke på at den virkelig var så grøn, men det er den. Området er vildt og smukt og hvis man har lyst til en lidt mere udfordrende travetur, er dette et godt sted. Når man nu er i naboområdet, er det nærliggende at tage en tur til Sæne havn og spise en is i cafeen og have en dejlig udsigt til Hammershus. På tilbagevejen stoppede jeg i Sandvig, der har de smukkeste bygårde og sjove forretninger med garn og godt håndværk. Hvis du har en sød tand, er det her isen skal indtages. Den hjemmelavede is har dagligt nye smage.

Solen skinner altid på Bornholm, næsten da

På Bornholm sker der noget og du kan altid få tiden til at gå, uanset årstid. Selvfølgelig er der mere leben om sommeren, men vinteren byder en velkommen med et efterårs og vinterlandskab der er betagende. Du kan spille minigolf i Bornpark hele året. På banen går du fra den ene attraktion til den anden. Du får en guidet tur Bornholm rundt. Der er markeder etc., eller du kan tage en tur på alle museerne, hvis der er åbent. God tur.

 

 

 

 

111 STEDER PÅ BORNHOLM – som du skal se. Forfatter: Kirsten Sonne Harild. Foto: Justine Høgh. Udgivet på forlaget Frydenlund.

 

 

 

111 STEDER PÅ BORNHOLM – se mere her

 

 

 

111 STEDER PÅ BORNHOLM er en anmeldelse af Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Redaktion: Jesper Hillestrøm