Teater

RIDDERSALEN: Hopla – Bravo – Skifter

RIDDERSALEN: Hopla – Bravo – Skifter

 

KUN DET BEDSTE ER GODT NOK

 

En moderne kabaret – en hyldest til nulfejlskulturen

 

 

 

 

 

RIDDERSALEN: Hopla – Bravo – Skifter

Foto: Dennis Westerberg

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮✮

 

 

 

 

 

‘ ……. livets store airfryer får en tur gennem instas affaldskværn …….’

– chefredaktør Jesper Hillestrøm, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hvis man er til professionelt skuespil på højt niveau, skal man i denne tid lægge vejen forbi RIDDERSALEN. Her kan du nemlig spille med som hovedrolleindehaver og direktøren i dit eget liv i dagens Danmark og den nulfejlskultur, du holder så meget af at afsky, at du omfavner den og lader det tynde sive.

 

Mette K. Madsen er ankermanden m/k, der ligesom vi husker fra JOLLY WELTSCHMERZ lussingiserer et komplet ensemble bestående af hende selv, Karin Bang Heinemeier, Michael Slebsager, Jens Gotthelf og sluttelig Thomas Dinesen som kapelmester og aktør. Ensemblet er som et pentarki, en symbiose bestående af én og samme hovedperson.

 

Det er ikke blot sang og recitation, der langes over disken, men så sandelig også musik, så det basker leveret af det umanerlig dygtige ensemble. Her er der med al tydelighed IKKE gået på kompromis med kvaliteten og alle leverer deres yderste.

 

 

 

 

 

 

 

RIDDERSALEN: Hopla – Bravo – Skifter

Foto: Dennis Westerberg

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Nyfortolkning

Vores underforstået hverdags Danmark får tørre tæsk ved hjælp af nye fortolkninger og snedige sammenblandinger af genrer med moderne tekster i dansk/engelsk format. Frie oversættelser og gendigtninger hersker og vores taknemmelighedskultur får et fur, vi ligger på lur og livets store airfryer får en tur gennem instas affaldskværn. Selv Eurythmics lover tæv.

 

Skuespillerne forsvinder også ud i kulissen – bag os – og kommer med projekterede statements, der virker som alt andet end udenadlærte fraser, men kommer fra hjertet som realtime bekymringer, sure opstød og sørgesange.

 

Ensemblet har kostumer på, der minder om en fjern fremtids middelalder og scenografien er enkel, MEN kompliceret med drejescene og koreografi, lyd og lys, der bestemt er blevet indøvet på forhånd og undertiden sidder publikum endda på scenen.

 

 

 

 

 

RIDDERSALEN: Hopla – Bravo – Skifter

Foto: Dennis Westerberg

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Lykken er et valg

 

Mette K. Madsens band sniffer limningerne op og udover hele det dygtige hold genkendes Jens Gotthelf også fra Bådteatret (senest i ‘Aller dybest nede‘), hvor denne mand ikke bare kan spille skuespil og frembringe musik, men også kan gøre dukker skræmmende levende som ved en hemmelig opskrift.

 

Kan du tåle mosten, så stil op og bliv friturestegt i sangnummer på sangnummer, mens din indbagte is smelter og løber ned i baner. Samfundssatire der rejser spørgsmål og børster. Velfærden og privilegieblindheden længe leve. Vi hylder Brinkmand(n)s motto: ‘Du kan hvad du vil – Lykken er et valg!’

 

 

 

 

 

 

 

 

KUN DET BEDSTE ER GODT NOK

Foto: Dennis Westerberg

 

 

 

 

 

 

RIDDERSALEN: Hopla – Bravo – Skifter  – se mere her

 

 

 

RIDDERSALEN: Hopla – Bravo – Skifter. Se eller gense vores anmeldelse af JOLLY WELTSCHMERZ! her

 

 

 

 

 

 

Medvirkende: Mette K. Madsen, Jens Gotthelf, Karin Bang Heinemeier, Michael Slebsager, Musiker Thomas Dinesen. Idé & manuskript: Charlotte Munksø, Mette K. Madsen, Trine Wisbech. Instruktion: Charlotte Munksø. Dramaturg: Trine Wisbech. Scenografi og Kostumedesign Catia Hauberg Engel.

 

Spilleperiode 05. april – 18. maj 2024

 

 

 

 

 

 

RIDDERSALEN: Hopla – Bravo – Skifter er anmeldt af Jesper Hillestrøm, KULTURINFORMATION