Copenhagen Contemporary: EMMA TALBOT

Are you a living thing that is dying, or a dying thing that is living

Portræt af en klode

Emma Talbot, In the End, the Beginning, 2023, Installation view, Kesselhaus, KINDL, © Emma Talbot. Photo: Jens Ziehe

✮✮✮✮

‘ …… smukke farver og et budskab om, at der stadigvæk er håb for menneskeheden ….’

– Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Emma Talbot er en følsom og samfundsengageret kunstner. Talbot har skabt helt nye værker til denne udstilling med fokus på menneskets indvirkning på naturen, og hvilke konsekvenser klimakrisen vil have på den. Hun er utrolig metodisk i sit arbejde og detaljebevidst. Hun sætter sig selv i centrum, som det ensomme søgende individ. Hun er ikke bange for at blotte sine inderste tanker og følelser i sine værker og netop det, giver dem et både poetisk og lyrisk udtryk, midt i det rædselsbillede og dommedagsscenarie som Talbot i virkeligheden fremmaner.

Talbot beskriver selv sin metode af sit arbejde, som at hun tegner for at se, hvad hun tænker. Det giver jo mening på mange niveauer. Sagt på en anden måde, hun får sine umiddelbare indskydelser og indtryk, direkte formuleret uden filter. Det er vel egentlig det de fleste kunstnere gør, men nu er der sat ord på processen. Ganske befriende.

Er alt levende? Og hvor længe?

Are you a living thing that is dying or a dying thing that is living, 2024, er lidt af et statement. Jeg har vendt det flere gange og er kommet frem til, at det er ret genialt. For hvad er det vi har med at gøre? Er vi ikke bare eksistenser på lånt tid, der har indtaget en midlertidig plads på kloden, eller er vi allerede i levende i live, uden at vide det, på vej til at leve evigt? Vil jordens cyklus få os til at være døende i live, med et mål og ikke mod fortabelsen, men mod evigheden i en kontrastfyldt vision af harmonisk samliv mellem mennesker, planter og dyr!

Talbot skildrer menneskekroppen i en verden, der overskrider artsgrænser, hvor vi som mennesker bliver en symbiose med planters rytme, eller vandets strømme. Talbots værker indeholder både mystik, håb og tilintetgørelse. Hun ligesom lader både sig selv og beskueren glide ind i et virvar af sjælelige og fysiske kringelkroge. Hendes billeder bliver pludselig labyrinter, du ikke kan slippe ud af. Du bliver ført længere og længere væk ind i et psykedelisk og uforståeligt univers. På vejen er der små vignetter med strøtanker. Det er kompliceret og spændende.

Emma Talbot, In the End, the Beginning, 2023, Installation view, Kesselhaus, KINDL, © Emma Talbot. Photo: Jens Ziehe

En sammensmeltning på 2 x 11m x 5m

Are you a living thing that is dying, or a dying thing that is living? Er det ene af de to kæmpe store billeder som begge måler 11 x 5 meter. Her er kontrasterne sat på spidsen. Hun prøver at vise en grotesk version af harmonisk samliv mellem mennesker, planter og dyr. Talbot overskrider grænserne for det gængse. Hun udvisker os som mennesker og lader menneske, plante og dyr smelte sammen.

En kombination

Emma Talbot viser sig som en ensom skikkelse, der søger en mening i en forstyrret og defekt verden og lader sig forvandle og måske nedbryde totalt. Hendes værker er meget personlige og de fortæller mange små historier, som for det meste udspringer af hendes filosofiske refleksioner over den tid vi lever i. Desuden går hun efter temaer som identitet og transformation, samt vores fælles oplevelse af at være et individ af tiden. Hun kombinerer maleri, tegning, animation og tekst.

Sortsyn – i håbets farver

Alle værkerne er fremstillet specifikt til denne udstilling. Hvis man skal tage Talbot for troende, står vi over for et økologisk kollaps, men vi kommer på en rejse hvor håbet alligevel ikke er helt opgivet, fordi troen på bæredygtighed og menneskelig modstandskraft stadig er bevaret hos Talbot. Så måske er hun slet ikke så sortseende som først antaget, så jeg vælger at se hendes værker ud fra hendes smukke farver og et budskab om, at der stadigvæk er håb for menneskeheden.

Man kan se udstillingen som en metaforisk rejse gennem livets cyklusser, hvor små sekvenser af ødelæggelse og kaos, giver plads til healing, genoplivelse og forandring. Talbot ønsker at skabe en ny bæredygtig fremtid og spørger os om vi kan blive genforenet med naturen, så vores handlinger viser en respekt og forståelse af, at alt liv er sammenhængende og kræver et samarbejde og gensidig påvirkning. Jeg ved ikke om det vil kunne være muligt, men tanken er smuk, men nok for abstrakt til at kunne realiseres. På den anden side er det altid godt at kunne både drømme og bevare sine illusioner.

Animationsværker

På udstillingen er der også et nyt animationsværk præsenteret på en stor LED-skærm. Dertil præsenterer udstillingen en række tredimensionelle tekstilværker, der udspringer fra figurerne i Talbots malerier, samt over 30 tegninger, der understreger tegningens fundamentale rolle i hendes praksis.

I sin seneste animation You Are Not the Centre (Inside the Animal Mind), udfolder Talbot en gribende fortælling, der placerer beskueren i bevidstheden på en herreløs hund. Heri udfordres det dominerende menneskecentrerede syn på verden ved at udforske dyrets følelsesmæssige og sensoriske liv.

BONUS: Emma Talbot (f. 1969, Stourbridge, England) er en britisk kunstner, der bor og arbejder i London og Reggio Emilia, Italien. Hun er kendt for sine personlige, fortællende værker, der kombinerer maleri, tegning, animation og tekstilkunst. Talbot udforsker temaer som identitet, økologi, teknologi, feministisk teori og menneskelig transformation. Hun er uddannet fra Royal College of Art og Birmingham Institute of Art & Design og har modtaget stor anerkendelse for sit arbejde, herunder Max Mara Art Prize for Women (2020-2022). Talbots værker har været udstillet internationalt.

Copenhagen Contemporary: EMMA TALBOT – Are you a living thing that is dying, or a dying thing that is living. Soloudstillingen slutter 31. august 2025.

Copenhagen Contemporary: EMMA TALBOT – se mere her

Læs også Freverts anmeldelse af Marta Minujín – Intensify Life på CC – her

Copenhagen Contemporary: EMMA TALBOT er anmeldt af Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Redaktion: Jesper Hillestrøm