BALLET: La Ventana & Kermessen i Brügge

Det Kongelige Teater, Gamle scene

✮✮✮✮✮

' ……. Balletten starter sæsonen med stil og har fundet sine fødder ….. '

– Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Balletsæsonen er blevet danset i gang med en aften, hvor to Bournonville-balletter er et af sæsonens højdepunkter. August Bournonville havde en enestående evne til at formidle en sjælden kombination af musik, dramatik, romantik, komik og poesi. Der er fart over feltet og hans livsbekræftende koreografier har en smittende livsglæde. Disse to balletter giver lige netop et bredt billede af hans kunstneriske formåen.

La Ventana og Kermessen i Brügge er to vidt forskellige balletter af August Bournonville, og tilsammen demonstrerer de hans evne til, hele tiden at forny sig og altid komme med nye bud på hans koreografiske talent.

I Danmark har vi en stærk ballettradition og det skyldes ikke mindst August Bournonville, 1805-1879. Han var en dansk balletdanser, koreograf og balletmester. Pudsigt nok var der intet dansk blod i hans årer. Hans far var fransk og moderen svensk. Faderen, Antoine Bournonville,1760-1843, dansede i det meste af Europa og i 1792 var han engageret som solodanser på Det Kongelige Teater. Han blev med sin familie i Danmark. Det var ham der oplærte sin søn August.

I årene 1830-1848, koreograferede August Bournonville mere en 50 balletter. Flere af dem er stadig på repertoiret, f.eks. Sylfiden, Et Folkesagn og Konservatoriet. Små ti af hans balletter er bevaret. Bournonville kreerede sin helt egen stil. Det mest karakteristiske er de forskellige spring og mange batteringer, som er små hurtige slag eller krydsninger med fødderne. Ligeledes kigger man i den retning bevægelsen foregår. Épaulementet. Man forstærker bevægelsen, for tilskueren vil uvilkårligt kigge i den retning danseren kigger. Armene bliver holdt lavt og for det meste rundede. Der er utrolig megen gratie og ynde i koreografierne. Små og store trin glider let med en fin frasering. Alle disse tekniske ting er alt sammen med til at gøre Bournonville til noget ganske særligt, og det kommer tydeligt frem i netop disse balletter.

La Ventana

La Ventana, Vinduet, er en lille, spanskinspireret kærlighedshistorie koreograferet i 1856. Bournonville havde aldrig selv været i Spanien, men på den tid var den spanske dans på mode i hele Europa. Hans gode ven H. C. Andersen rejste ofte derned og skrev en del om landet og befolkningens fyrige temperament. Bournonville var godt orienteret om tidens strømninger og i København så han gæstespil af spanske danserinder med klaprende kastagnetter og vind i skørterne.

Handlingen er ganske simpel. På en solskinsdag i en lille by i Spanien møder en Senõrita og en Senõr hinanden på torvet. Der er umiddelbar sympati. Senõrita-Holly Dorger, går hjem og en rose bliver kastet ind gennem vinduet. Holly Dorger er intens i sin dans og viser længsel og utålmodighed, med et fyrigt nærmest spansk temperament. Den legendariske spejldans fungerer perfekt. Hannaë Miquel og Dorger danser sjældent synkront. Det er eminent. Senõrita svarer Senõr, ved at kaste sit slør tilbage til ham. Der er fest på torvet og man danser livligt. De fire par er glimrende. Musikken forstærker oplevelsen og gør balletten let og fornøjelig. En lille Bournonvilleperle.

Dansere: Senõrita-Holly Dorger, Senõr-Jón Axel Fransson, Pas de trois – Petra Lamia Love-Isabella Walsh- Guilherme de Menezes. Spejlbillede- Hannaë Miquel. Ung mand-Balthazar Sénat. 4 par: Fiona Lee. Isabella Carroll. Joscelyn Dolson, Lania Atkins, Vitor de Menezes, Lorenzo Di Loreto, Oliver Marcus Starpov. Dirigent: Christian Øland. Koreografi: August Bournonville. Musik: H.C. Lumbye og V. C. Holm. Scenografi: Christian Friedländer. Kostumedesign: Kirsten Lund Nielsen. Lysdesign: Jesper Kongshaug. Iscenesættelse: Alexander Stæger. Orkester: Det Kongelige Kapel.

Kermessen i Brügge

Balletten er en humoristisk handlingsmættet ballet i tre akter og et af August Bournonvilles hovedværker. Første gang opført 4. april 1851 på Det Kongelige Teater.

Vi er i den flamske by Brügge i 1600-tallet. Tre brødre, Adrian, Gert og Carelis, modtager gaver fra alkymisten Mirewelt, fordi de har reddet ham fra et overfald. Adrian får et sværd som kun kan bringe ham sejr, Gert en fortryllet ring, som vil få enhver til at forelske sig i dens ejer og den yngste, Carelis, får en magisk violin, der tvinger alle til at danse. De to ældre brødre forlader deres kærester for at søge lykken ude i verden med deres gaver. Men gaverne bringer dem skuffelse. Hjemme opdager brødrene, at Carelis' magiske violin bringer glæde og dans til alle omkring ham. Adrian og Gert bliver sammen med Mirewelt anklaget for trolddom og dømt til at brænde på bålet. Midt i faren dukker Carelis op med sin violin. Den får alle til at danse, og de dømte bliver løsladt og genforenet med deres kærester. Carelis og Mirewelts datter, Eleonore, får endelig hinanden.

Men bag munterheden ligger der en alvorlig morale om, at guld og forfængelighed ikke bringer lykke, og at græsset ikke altid er grønnere på den anden side! Undervejs er der utallige forviklinger og intriger.

Alle sejl er sat til i denne ballet og Den Kongelige ballet viser, at den er i stand til at løfte den svære Bournonvilletradition. Jeg vil ovenikøbet sige, at kompagniet har fået tilført dansen en ekstra dimension. De er meget præcise og er ikke bange for at sætte et lidt mere moderne ’bravourpræg’ på eksempelvis hver afslutning. Det gør det hele vældigt overbevisende.

Solisterne er fremragende. Eukene Sagues, Eleonore, er et perfekt valg med en sødme og kækhed der passer til karakteren. Hun har en blændende teknik. Tobias Praetorius, Carelis, bliver bedre og bedre. Der er en beskeden selvsikkerhed over hans figur og et smittende smil, som når ud på Kongens Nytorv. De to søstre, Johanne og Marchen – Elvira Thomsen og Agnes Rosendahl er charmerende og danser sikkert. De klær hinanden. Astrid Elbo, Fru van Everdingen, viser endnu et af sine skuespiltalenter og her som karakterdanser. Der er format over hende.

I det hele taget er det en helstøbt forestilling. Det kan godt være nogle vil kalde det gammeldags og hvad så. Vi skal holde fast i vores traditioner. De store danseoptrin fungerer godt. Der er nogle gange lidt problemer med afstanden i ensembledansene, men det er småting, der hurtigt kan korrigeres. Balletten starter sæsonen med stil og har fundet sine fødder. De er veldansende og i form. Det er en fornøjelse.

Dansere: Mirewelt-Mads Blangstrup, Eleonore- Eukene Sagues, Carelis-Tobias Praetorius, Trutje- Christina Hammari, Marchen-Agnes Rosendahl, Johanne-Elvira Thomsen, Adrian-Sebastian Suhr, Geert-Nico Janssen, Fru van Everdingen-Astrid Elbo, Narren-Mattia Santini med flere. Dirigent: Christian Øland. Koreografi: August Bournonville. Musik: H.S. Paulli. Scenografi og kostumedesign: Jérôme Kaplan. Lysdesign: Michael Korsch. Iscenesættelse: Rose Gad og Dinna Bjørn. Orkester: Det Kongelige Kapel

BALLET: La Ventana & Kermessen i Brügge – se mere her

Læs flere balletanmeldelser her

BALLET: La Ventana & Kermessen i Brügge er anmeldt af Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Redaktion: Jesper Hillestrøm