SOPHIENHOLM KUNSTHAL: Ven(skaber)

✮✮✮✮✮✮

' …….. der bliver taget hul på emner, der berører os alle og man går hjem med mange tanker. Sådan skal kunst fungere! …. '

– Louise Frevert, KULTURINFORMATION

I det store rum i stueetagen, står en stor smukt buet metalreol delt op i små rum. I hvert af dem er der sammenfoldede papirer med forskellige blå mønstre på. I en hyggelig samtale med en af de udstillende kunstnere, Mille Karlsmose, forklarede Mille, at det er meningen man skal tage et ark ud, skrive f. eks. hvilke venskaber du vil have mest brug for, hvilke venskaber du ønsker, om du mener venskaber kan åbne op for en forbundethed, der rækker ud over almindelig relation, eller noget helt andet. Fold papiret sammen og sæt det tilbage i reolen. Efterhånden vil svarene blive oploadet til: www. Collectedmemory.world

Værket kører rundt i hele verden og efter Sophienholm skal det videre til Tyskland. Mille samler globale stemmer, dvs. hun har forskellige emner omhandlende folks inderste tanker. I Mexico var det drømme og intuition, her er det om venskaber. Vi skal dele med andre, hvad der ikke er umiddelbart synligt. Mille Kalsmose vil gennem sin installation skabe en slags almengyldig forståelse for venskabets natur, og ikke mindst vigtigheden af venskabets eksistens. Læs Lene Pia Madsens anmeldelse fra New York her

Værket passer fint ind i hele det tankesæt, som ligger til grund for Sophienholms nye udstilling, ven(skaber), kurateret af Gertrud With og Frederik Rørmann Saxton. Udstillingen dykker ned i fortiden, men lægger også arm med nutidens problemstillinger omkring venskaber, digitalisering, ensomhed etc.

Friederike Brun – den tidligere ejer

Venskaber var noget Sophienholms tidligere ejer og beboer, Friederike Brun, 1765-1835, vidste noget om. Hun var en favnende personlighed. Hun holdt saloner både i byen og på landet med tidens kunstnere, videnskabsfolk, filosoffer o.m.a. Igennem 40 år samlede hun på kunst, breve og små værker til den kendte kunstnerstambog. Den var en slags datidens fotoalbum. Den kunne vises frem og Friederike Brun kunne selv kigge i den, for at mindes de steder og stemninger hun havde oplevet på sine mange rejser. Friederike Brun var en strålende begavelse. Hun var forfatter, mestrede flere sprog og ikke mindst var hun et kosmopolitisk menneske. Hun rejste ofte rundt i Europa, men Rom var et yndet sted. Det viser stambogen tydeligt med flere malerier, skitser og tegninger af bl.a. Bertel Thorvaldsen, J.C. Reinhart, J.L. Lund, Angelica Kauffmann, Rosalie Constant og J.H.W. Tischbein. Mange kvinder har også bidraget med små værker, mest er det blomstermotiver, buketter og kranse. Bortset fra Johan Laurentz Jensen, kaldet ’blomsterjensen’, 1800-1856.

Man kan sige, at stambogen var en tidstypisk genre omkring år 1800. Jeg vil vove at sige, at det var en slags datidens Facebook/Instagram. I dag lægger vi også billeder op af vores venner, for at vise hvem vi kender, og hvem vi er sammen med. På udstillingen vises også andre kuriøse ting, bl.a. en dug, en kopi, ejet af Holger Drachmann, 1846-1908. Den er broderet med navne på alle de kendte mennesker, der besøgte ham. Alle kunne brodere deres navn på den. Mange af tidens store personligheder står på dugen.

Samtiden i dag

Det fører straks frem til at se på hvad venskaber er i dag. Kan vi se paralleller fra tidligere tiders måder at have venskaber på, eller har venskabet fået en anden dynamik? Vores livsmønstre har forandret sig og det har venskabet også. Mange flere lever alene, og venskaber er en vigtig bestanddel af hverdagen. Det er ikke nemt at få venner når man bliver ældre, det siges, at de fleste venskaber bliver etableret i ungdomstiden. Venskaber er nødvendige for at bekæmpe ensomhed. Udstillingen sætter fokus på venskaber på tværs af tid og mennesker.

Udstillingens samtidskunstnere har på forskellig vis tydeliggjort, hvordan venskabet er blevet styrket, men vi bliver også konfronteret med skrøbeligheden i venskabet. Venskaber opstår ikke ud af den blå luft. De skal plejes som planter, ellers kan de ikke gro.

En iscreme

Molly Haslund er en spektakulær kunstner og sætter tingene på spidsen. Hun iscenesætter venskaber og relationer gennem to performanceværker – det ene hedder ’Teenagers Eating Ice Cream Cones’. De ispindespisende teenagere taler ikke sammen, de forstår hinanden gennem blikke og kropssprog. Men kan også være et tegn på tidens tendens, hvor de unge er ensomme og det eneste de finder trøst ved, er at proppe i munden. Det er så ikke kun teenagere, der har det sådan.

Brevet

I Anna Stahns værker får vi et flash back til brevets specielle virkemiddel. Breve og julekort er blevet gemt i årevis og kan tages frem igen og igen. De fremkalder minder om en tid hos os, som aldrig kommer tilbage. Sms´erne vil aldrig få samme værdi. De er ikke skrevet med samme omhu, som et brev vil være, for her skal man virkelig sætte sig ned og formulere tanker, der skal kunne tåle dagens lys f.eks. mange årtier senere. Brevet som kommunikation er næsten forsvundet, og det bliver belyst smukt i Anna Stahns værker. Brevet er privat og skaber venskaber på tværs af tid og afstande.

Venskaber der udviskes

Ida Retz Wessberg præsenterer en værkserie ’Ghosting’. Den efterlader et forstemmende indtryk hos beskueren. Det går op for en, hvor skrøbelig vores digitale kommunikation er. Vi kan sende beskeder til hinanden, og vi kan tillade os at lade være med at svare. Det er blevet nemt at lade som ingenting, eller bare udsætte et svar. Pludselig siver et venskab ud i intetheden. Venskabets sårbarhed er kommet helt tæt på. Idas værker vil også forsvinde med tiden, de er fremstillet af isomalt, et sukker substitut. Et opråb til at tænke sig om i forhold til ens relationer.

Fortæl

Albin Werles værk vil indbyde os til nye samtaler. Vi kan mødes i ’Svarta Stjärna’, og kommer ikke til at mangle samtaleemner. Albin arbejder i krydsfeltet af brugsgenstande, brætspil og nye måder at spille på. ’Svarta Stjärna’ er et fint eksempel på dette. To kan ’spille’. En stjerne faldt ned i hjertet af en labyrint. Behold et ønske i tankerne. Otte ’porte’ vil føre ind til hjertet. Hvert felt beder dig fortælle en sandhed, løgn, et minde, en drøm, glæde, sorg, frygt og en hemmelighed. For at komme ud igen, skal du fortælle den andens historie. Som Albin siger: At tale er at give. I giver ting ved at fortælle. Et stærkt værk.

Kunstvenner på Sophienholm

Det kan godt være at Sophienholm ikke er en stor kunsthal fysisk set, men hvad den ikke har i størrelse, bliver der til gengæld kompenseret med indhold. Der bliver taget hul på emner, der berører os alle og man går hjem med mange tanker. Sådan skal kunst fungere!

Udstillingen er blevet til på baggrund af et forskningsprojekt udført af kunsthistoriker Gertrud With, tilknyttet Sophienholm. I forbindelse med udstillingen udgives bogen ’Venskaber’. Friederike Bruns kunstnerstambog om venskabs- og salonkulturen omkring år 1800. Bogen er også en dokumentation af tidens europæiske kunstneriske stil. Den er smuk og indeholder fotos af kunstnerstambogens oprindelige samtlige 194 billeder. Udstillingen er en del af et fælles venskabsprojekt mellem Sophienholm Kunsthal, Stadsbiblioteket i Lyngby og Stadsarkivet Frieboeshvile.