Kunstudstilling: Karel Appel i Herning

 

 

 

 

Med pensler som våben gik kunstneren til angreb på billedfladen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

”Fisk og fugl”, 1946. Gouache på papir. Tilhører Stedelijk Museum Schiedam. Foto: Lars Svanholm

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮✮✮

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

' …… udstilling i Herning giver en livfuld og dramatisk dokumentation over CoBrA-kunstneren Karel Appels intense liv og værk …… '

– Lars Svanholm, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Karel Appel (1921-2006) er citeret for en gang i begyndelsen af 1960’erne at have udtalt »Jeg maler som en barbar i en barbarisk tid«. Udsagnet sætter adskilligt i perspektiv i relation til udstillingen ”Barber Barbar”, som nu kan ses og især opleves på Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum i Birk ved Herning.

 

Udstillingens tema er naturligt i kraft af, at den belyser Appels stærke og temperamentsfulde tilgang til maleriet. I det hele taget er det en bizar og blodrig verden, man træder ind i ved bekendtskabet med Karel Appel, og går man på opdagelse i værkernes individuelle aspekter, vil man opdage, at maleriet som ekspressionistisk medie er i stand til at rumme en umiddelbar vitalitet, som var malerierne produceret for nylig.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Mixed media-værket fra 1991 med titlen ”Window” repræsenterer en anden side af Karel Appels virke end maleriet.

Foto: Lars Svanholm

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Uløseligt forbundet med CoBrA

Appel var en af drivkræfterne i kunstgrupperingen CoBrA, som opstod i 1948 og derefter blot eksisterede i tre år frem til 1951. Sammenslutningen havde kunstnere fra Belgien, Holland og Danmark som medlemmer, og som de fleste ved, er grupperingens navn en sammenfatning af de tre landes hovedsteder.

 

Efter CoBrAs opløsning i 1951 fortsatte Appel en meget produktiv karriere, og han udviklede et stadigt mere ekspressivt og monumentalt billedsprog. Foruden maleri skabte han også skulpturer, keramiske arbejder, grafiske værker og scenografier. I dag er Karel Appel uløseligt forbundet med CoBrA som en af flere personligheder i gruppens sprælske og eksperimentelle epoke.

 

Ved iagttagelsen af udstillingen på Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum er det tydeligt, at Karel Appel har været i en form for konstant udvikling i det kunstneriske arbejde. Her ses værkerne fra CoBrA-perioden som ganske hæderlige forsøg på at skabe et maleri ud fra grupperingens filosofier, der som bekendt hyldede de intuitive elementer i billedkunsten.

 

Afstanden til kollegaen Asger Jorn kan i stil her forekomme ret kort. Som Jorn ”opfinder” Appel sine figurer og lader dem optræde i særegne roller. Man kan nemt antyde, at disse værker kan fungere som ret tilforladelige tilføjelser til den samlede CoBrA-produktion; men efter opløsningen af sammenslutningen, da Asger Jorn, der har fungeret som en form for en samlende drivkraft, bliver indlagt på Silkeborg Sanatorium med tuberkulose, står Karel Appel tilsyneladende på egne ben som solist i et stadigt ekspanderende europæisk kunstmiljø.

 

Her er det tydeligt, at Appel går andre veje, og her synes det som om, at den hollandske maler bliver påvirket af kunst fra den anden side af Atlanterhavet. Fra midt i 1950’erne og flere år frem sker der en markant intensivering af Appels metode. Figurerne opløser sig mere eller mindre, og farverne, der tidligere var påført ret konventionelt ved hjælp af pensler, er nu placeret på i forløb, der i de yderste konsekvenser lader farven optræde som presset direkte ud af farvetuberne eller kastet ud over lærrederne.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

"Barn med blomster", 1947. Akvarel, kridt og tusch på papir, 38 x 45,8 cm. Foto: Stedelijk Museum Schiedam © Karel Appel Foundation / VISDA

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

”Fuglen og dukken”, 1974. Olie på lærred. Helle og Finn Poulsens Samling. Foto: Lars Svanholm

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

På tværs af Atlanten

Hvordan Karel Appels metode bliver implementeret i en overordnet ekspressiv kunsthistorie beskriver ph.d. i kunsthistorie Jens Tang Kristensen meget levende i udstillingskataloget, som på samme tid udgør en monografi over Appel, med fokus på kunstnerens berøringer med den internationale kunstverden.

 

Tang Kristensen fortæller i sit kapitel blandt andet om, hvordan Karel Appel i 1957 ankommer til New York, hvor han stifter bekendtskab med kunstnere som Jackson Pollock, Franz Kline og Sam Francis, som i perioden er toneangivende inden for en abstrakt ekspressionistisk bølge i USA.

 

Appel knytter venskaber på tværs af Atlanten og en påvirkning ses tydeligt i hans malerier fra perioden. I samme moment opsøger han musikere på jazzscenen i New York. Man kan nemt finde en form for ”rytmik” i Appels billeder, som kunne pege i retning af bebop og fri jazz.

 

Det burde være indlysende, at en kunstner, der kan beskrives som kompromisløs, er genstand for adskillige mytedannelser. Det hedder sig, at Karel Appel faktisk blev smidt ud hjemmefra, da han modsatte sig at ernære sig som frisør. Faderen var naturligvis frisør – eller barber, hvilket har givet næring til udstillingens overordnede titel. Til gengæld fik Appel af en onkel et malersæt, da han var omkring 15 år gammel, og dette kunne meget vel have sat gang i en interesse for kunstnerisk arbejde.

 

Der er imidlertid langt fra teenageren Karel Appel til den modne kunstner, der over tid udviklede en metode, hvori malerprocessen kunne opleves som en performance, hvor kunstneren, hvilket kan ses på et filmklip, som ligger på YouTube, nærmest går til angreb på billedfladen, som var det en fjende, der kun kunne bekæmpes ved hjælp to pensler, der spiller rollen som slagvåben. Maleren danner i bogstavelig forstand et fremstød mod lærredet med pensler og mængder af oliefarve, som vil han gøre front imod en ydre fjende.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Installationsfoto fra udstillingen ”Barber Barbar” med værker af Karel Appel på Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum. Foto: Lars Svanholm

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Værker som universel kraft

Det kan virke voldsomt at iagttage Appel som aggressiv maler, og scenen sætter automatisk nogle tanker i gang vedrørende, hvordan malerier blev skabt af hans samtidige. Her vil jeg endnu en gang bringe en kunstner som Jackson Pollock ind i billedet. Han var kunstens alkoholiserede enfant terrible i årene inden sin alt for tidlige død i 1956.

 

Som hos Pollock ses der i større perioder ingen form for kalkuleringer i Appels måde at tilgå maleriet. Det virker som vil han frigøre følelser frem for at fremstille en fornuftsbetonet verden. Værkerne burde efter hans teser blive til på et grundlag af en universel kraft, som ikke har en døjt at gøre med banale temaer som stil og retning. Det, som sker, må ske, synes mantraet at være.

 

Her er det faktisk interessant at se på Karel Appels rumlige konstruktioner, som kan iagttages som skrotskulpturer ikke ulig, hvad man kan se hos en kunstner som danske Henry Heerup og dennes såkaldte ”skraldeskulpturer”. Som hos Heerup er enhver form for raffinement helt borte; men ikke desto mindre står disse arbejder som vidnesbyrd om kunstnerens dybere grundsyn vedrørende kunstværkets rolle som betydningsbærer.

 

Skal man se Karel Appel som blot en kunstner, der har til hensigt at opløse filosofien om kunsten som et højtideligt fænomen, er der meget, som er lykkedes for ham i bestræbelsen. Samlet set er udstillingen på Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum en bekræftelse af disse forhold. Den dokumenterer tydeligt i en livfuld og dramatisk disponering Karel Appels intense liv og værk, og indskriver sig som en af de absolut mest seværdige kunstudstillinger på dansk grund i indeværende kalenderår.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

"Stort dyr fortærer lille dyr", 1958. Olie på lærred, 162 x 130 cm. Foto: Ralf T. Søndergaard © Karel Appel Foundation / VISDA

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

”Hunden og dens familie”, udateret. Olie på lærred. Tilhører Kunsten Museum of Modern Art, Aalborg. Foto: Lars Svanholm

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Christiaan Karel Appel bliver født i Amsterdam i 1921. Han optages på Kunstakademiet i Amsterdam i 1942. Han indgår forskellige samarbejder med hollandske, belgiske og danske kunstnere, hvilket fører til dannelsen af kunstnersammenslutningen CoBrA. Appel slår sig ned forskellige steder i verden. Efter et liv med utallige kunstneriske eksperimenter dør Karel Appel i 2006 i Zürich i Schweiz.

 

Udstillingen ”Barber Barbar” kan ses på Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum, Birk Centerpark 1, Herning frem til d. 8. marts 2026. Udstillingen ledsages af en 274 siders rigt illustreret monografi om kunstneren.

 

 

 

 

 

 

 

Kunstudstilling: Karel Appel i Herning – se mere her

 

 

 

 

 

Kunstudstilling: Karel Appel i Herning. Coverfoto: ”Hoveder der kigger ud over et bjerg”, 1971. Akryl på lærred. Tilhører Dordrechts Museum. Foto: Lars Svanholm

 

 

 

 

Kunstudstilling: Karel Appel i Herning er anmeldt af kunstkritiker Lars Svanholm, KULTURINFORMATION

Se mere om Lars Svanholm her. Redaktion: Jesper Hillestrøm