Davids Samling: Rørbye & Bindesbøll

 

 

 

 

– Rejsen til Konstantinopel

 

 

 

 

udstilling og bog

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮✮

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

' ……. tag med til Konstantinopel og oplev endnu et af de små mirakler i Davids Samling og museets udstillingspraksis ….. '

– Niels Lyksted, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Inspiration fra den islamiske verden i 1835

En bog, der har fascineret mig meget, handler om den hollandske maler Maarten van Heemskercks rejse til Rom i 1532. Heri fortælles om, hvordan man tog på studierejse for knap 500 år siden.

 

Dengang var den mest hensigtsmæssige rejseform vandvejen, hvis det var muligt. Skulle man over land – hvilket de fleste var nødt til – var det mest sikkert at følge postruterne. Her kunne man nemlig overnatte på de tilknyttede kroer og rejse sammen med andre, hvilket gav en vis sikkerhed.

 

Grundet stor fattigdom langs vejen til Rom var der stor fare for landevejsrøveri. Bevis herfor var de mange galger, der var opsat langs ruterne for at afskrække røvere.

 

Alligevel var der mange mennesker, der rejse ud i det ukendte. Hvorfor gjorde de det alligevel, og hvordan reagerede de på den fremmede verden? Og hvad fik de ud af rejsen?

 

En tilsvarende – omend knap så udfordrende – studierejse – fandt sted 300 år senere med to danske rejsende. Den præsenteres nu på Davids Samling med titlen “Rørbye & Bindesbøll. Rejsen til Konstantinopel”.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Installationsfoto. Martinus Rørbye: To udgaver af “Karavanebroen”. Tv. skitsen tilhørende Davids Samling fra 1837. Th. medlemsstykket til Akademiet fra 1838. Begge olie på lærred. I midten Tyrkiske kar, en kande og to flakoner, 1836. Blyant og akvarel på papir. Foto: Niels Lyksted

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

To danske kunstnere på rejse

De to danskere var maleren Martinus Rørbye (1803–1848) og arkitekten Gottlieb Bindesbøll (1800–1856). De havde mødt hinanden i Italien og besluttede sig for i fællesskab at tage til Grækenland. Herfra fik de uventet muligheden for at fortsætte rejsen til Konstantinopel i Det Osmanniske Rige – en usædvanlig destination for to danskere på den tid. For begge blev mødet med byen et afgørende vendepunkt.

Mødet med Konstantinopel

Hvordan rejsen forløb og oplevedes af de to kunstnere, får vi et godt indblik i primært via Rørbyes rejsedagbog, som der citeres flittigt fra i bogen til udstillingen. Denne bog er i øvrigt et fremragende og uundværligt supplement. Rørbye fortæller her levende om de to rejsefællers ture rundt i millionbyen Konstantinopels (i dag Istanbul) kvarterer i de godt seks uger opholdet varede.

 

Ankomsten fandt sted ved solnedgang den 19. december 1835. Da det var mørkt og bittert koldt, måtte rejsefællerne vente til næste dag med at bevæge sig ud i byen. Første projekt var at finde et logi, hvilket de fandt i bydelen Pera, hvor vestlige tilrejsende typisk blev anvist logi.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Martinus Rørbye, Tyrkere ved brætspil i café i Chalkis, 1836, Blyant og akvarel på papir. SMK.

 

 

 

 

 

 

Constantin Hansens ikoniske maleri “Et selskab af danske kunstnere i Rom”, foråret 1837. Maleriets hovedperson er arkitekten Gottlieb Bindesbøll, som ligger på gulvet med en fez på hovedet. Hatten understreger hans fascination af den osmanniske kultur. Til højre for ham Martinus Rørbye. SMK.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kulde

De første dage i Konstantinopel udnyttede Rørbye og Bindesbøll optimalt, men så satte vinterens omskiftelige og barske vejrforhold hurtigt sit præg på både hverdagen og arbejdsmulighederne: Det var vådt og koldt, det sneede hele tiden, og blæsten var hård.

 

Det var så koldt, at de to rejsefæller måtte opholde sig indendørs i værelser uden varme. Enkelte dage var de ligefrem nødsaget til at blive i sengen.

 

“Kulden her er saa stærk, at Vandet staaer frosset i Flasken paa mit Bord, og paa Gaderne lige dyb Snee”, skrev Bindesbøll malende i et af sine breve.

Ramadanen

Kulden var imidlertid ikke deres eneste problem. De første uger af opholdet faldt nemlig sammen med ramadanen, hvilket begrænsede mulighederne for at observere og interagere med den lokale befolkning.

 

Først den 23. december fik de set nogle af byens seværdigheder. I den gamle bydel så de Hagia Sophia (hovedkirken i det Byzantinske Rige), Topkapi-paladset, Sultan Ahmed-moskeen, den store bazar, Hippodromen og Binbirdirekcisternen. Den følgende dag fulgte Süleymaniye-moskeen og Bayezid-moskeen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Installationsfoto. Alle værker af Martinus Rørbye. Fra venstre: Orientalere ved et parti skak uden for et tyrkisk kaffehus og barberstue, 1845, olie på lærred. Rygende orientaler (?), blyant og akvarel. Brønden ved Seraillets Port, Constantinopel, 1836, blyant, pen og akvarel på papir samt i stort format Brønden ved Seraillets Port, Constantinopel, 1846, olie på lærred. Foto: Niels Lyksted

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ornamentik og poesi

Særligt Süleymaniye-moskeen vakte de to rejsefællers interesse. Deres fokus var dog ikke rettet mod at skildre monumentalarkitekturen som helhed, men snarere mod udvalgte detaljer og stemninger.

 

Bindesbøll interesserede sig især for ornamentik og farver samt de små, men betydningsfulde arkitektoniske detaljer, mens Rørbyes tilgang var mere poetisk.

 

Det er værd at bemærke, at rejsefællerne var nødt til at betragte moskeernes arkitektur udefra, da ikke-muslimer var nægtet adgang til de indre rum. Men en dag lykkedes det alligevel uventet at få adgang til Moskeen Solimanie.

Den Blå Moske

Rørbye og Bindesbøll interesserede sig også for Sultan Ahmed-moskeen, også kendt som Den Blå Moske, der med sine monumentale kupler og de seks høje, slanke minareter, fremstod som et markant vartegn i Konstantinopels bybillede.

 

Det var dog ikke altid nemt at komme tæt på moskeerne. Undertiden blev Rørbye og Bindesbøll ligefrem gennet væk, fordi de lokale muslimer ikke ønskede, at de tegnede. Der herskede nemlig – dengang som nu – et såkaldt billedforbud inden for islam.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Gottlieb Bindesbøll, Studie af fontænen i Hagia Sophias forgård, 1836. Blyant og akvarel på papir. Det Kgl. Bibliotek.

Det er i øvrigt første gang, at nogle af Bindesbølls skitser vises på en udstilling.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Gottlieb Bindesbøll, Udsmykning fra en af kuplerne i indergården ved Sultan Ahmed-moskeen, Konstantinopel, 1836.

Blyant og akvarel på papir. Det Kgl. Bibliotek. I sine mønsterstudier har Bindesbøll ofte kun valgt at gengive et udsnit af en større helhed;

for ham handlede det ikke om det komplette mønster, men om at forstå dets rytme, symmetri og variation.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ornamentik og folkeliv

Mens Bindesbøll koncentrerede sig om arkitekturen – dens ornamentik, farver og strukturer, vendte Rørbye blikket mod byens folkeliv: kaffehuse, offentlige fontæner og menneskemylderet omkring de store moskeer.

 

Kaffehusene gav ikke blot Rørbye adgang til at opleve, hvordan hverdagslivet udspillede sig i afslappede og intime rammer. De gav ham tillige en enestående mulighed for at studere forskellige mennesketyper fra forskellige samfundslag.

 

Gennem skitser og akvareller søgte Bindesbøll ikke blot at fastholde sine indtryk af byen, men også at indfange arkitekturens mange facetter og visuelle rigdom. Især interesserede han sig for farvens betydning i arkitekturen – ofte i tæt dialog med mønstre og ornamentik.

Mindre oplagte steder

Rørbye og Bindesbøll lod sig ikke nøje med Konstantinopels mest oplagte seværdigheder. Deres gang i byen førte dem også til mindre oplagte steder: De besøgte fængsler og kirkegårde, sejlede på Bosporusstrædet og tog på dagsture til bl.a. Üsküdar og Büyükdere. Disse oplevelser vidner om deres åbne tilgang til Konstantinopels mangfoldige kultur og deres ønske om at opleve det liv, der udspillede sig i byens mange lag.

 

Efter et ophold på godt seks uger forlod Rørbye og Bindesbøll Konstantinopel den 1. februar 1836.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Martinus Rørbye, Det indre af en tyrkisk café, 1836. Blyant og akvarel på papir. SMK.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tilbage i Rom

I Rom vendte Rørbye og Bindesbøll tilbage til velkendte omgivelser og en kreds af gamle venner. Rørbye arbejdede videre med sine skitser, der blev til en række orientalske tegninger og malerier, som hurtigt vandt anerkendelse i København.

 

Udstillingen giver os mulighed for at se, hvordan Rørbye bar sig ad, da den rummer såvel de færdige værker som de skitser, han benyttede sig af. Det gælder fx “Karavanebroen ved Smyrna”, 1837, hvor billedets bestanddele endda er plukket fra forskellige lokaliteter. Denne teknik resulterede i manglende psykologiske samspil i det farverige motiv. Men det accepterede man dengang, da det jo kunne være karakteristisk for det orientalske folkeliv. Og så var det jo smukt udført!

 

I øvrigt skal det nævnes, at udstillingen inkluderer to versioner af dette motiv. Det mindste af dem tilhører Davids Samling. Der er tale om en skitse, som året efter blev udført i stort format med væsentlig flere detaljer. Denne version, som bærer titlen “Scene af det offentlige liv i Orienten”, 1838, tilhører Det Kgl. Akademi for de Skønne Kunster. Den blev nemlig Rørbyes medlemsstykke til Akademiet.

Bindesbøll

Ligesom Rørbye forstod Bindesbøll også at udnytte erfaringerne fra rejsen til Konstantinopel. Han påbegyndte umiddelbar efter hjemkomsten sit arbejde med at gøre udkast til et nyt museum for Bertel Thorvaldsen i København. Her kan vi konstatere, at mødet med osmannisk ornamentik og polykromi fik stor betydning for hans meget personlige formsprog.

 

For begge kunstnere blev rejsens møder og observationer således primært omsat til nye idéer og motiver, der blev videreudviklet i deres respektive praksis.

Vurdering

I dag er Davids Samlings primære fokus kunsten fra den islamiske verden. Men museet har løbende stået for udstillinger med en dansk vinkel. Senest har danske fotografer således skildret mennesker, natur og byrum i de islamiske lande. Det er i denne sammenhæng, at den aktuelle udstilling, “Rørbye & Bindesbøll. Rejsen til Konstantinopel”, skal ses.

 

Disse udstillinger er oplagte muligheder for at skabe en folkelig forståelse for museets enestående samling af islamisk kunst. Det gælder i høj grad også den aktuelle udstilling, som både er original og af høj kvalitet. Og så bliver den – traditionen tro – fornemt præsenteret.

 

Da hovedparten af de udstillede værker er særdeles lysfølsomme, henligger udstillingen naturligvis i svagt oplyste, men i øvrigt smukt koreograferede sale. Det giver en andagtsfølelse, når man studerer de imponerende blyantstegninger. Man tager sig tid over for hvert enkelt værk, hvilket de absolut fortjener. Et enkelt kritikpunkt er dog, at det undertiden kan være vanskeligt at læse de tilknyttede tekster. Men det går!

 

Bindesbølls udbytte af rejsen til Konstantinopel kan vi heldigvis til enhver tid opleve på Thorvaldsens Museum. Helt så enkelt er det ikke med Martinus Rørbye oeuvre. Men i de kommende måneder kan vi blive klogere på hans orientalske inspiration og arbejdsform takket være indlån fra flere af landets vigtigste museer og institutioner samt private samlinger.

Kort sagt

Tag med til Konstantinopel og oplev endnu et af de små mirakler i Davids Samling og museets udstillingspraksis. Her bliver en vigtig detalje i den danske kunsthistorie omsider belyst efter fortjeneste!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Installationsfoto. Bindesbøll interesserede sig særligt for farvens betydning i arkitekturen – ofte i tæt dialog med mønstre og ornamentik. Foto: Niels Lyksted

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Udstillingen “Rørbye & Bindesbøll. Rejsen til Konstantinopel” vises frem til den 23. august 2026. Den ledsages af en rigt illustreret bog med bidrag af Mogens Pelt, Peter Thule Kristensen, Jesper Svenningsen, Jakob Skovgaard-Petersen og Anette Lindbøg Karlsen. Bogen, der har samme titel som udstillingen, er tosproget (dansk og engelsk). Den er udgivet af Strandberg Publishing.

 

 

I øvrigt kan publikum blive klogere på både udstillingen og Tyrkiet i dag i Davids Bazar, der løbende præsenterer nye synsvinkler og arrangerer debatter om aktuelle temaer i relation til museets samling.

 

 

 

 

Davids Samling: Rørbye & Bindesbøll – Rejsen til Konstantinopel – besøg udstillingen her

 

 

 

Davids Samling: Rørbye & Bindesbøll – Rejsen til Konstantinopel – se mere om bogen her

 

 

 

Davids Samling: Rørbye & Bindesbøll – Rejsen til Konstantinopel. Coverfoto: Martinus Rørbye, Brønden ved Seraillets Port, Constantinopel, 1836. Blyant, pen og akvarel på papir. Privateje. Foto fra Davids Samling.

 

 

 

 

Davids Samling: Rørbye & Bindesbøll – Rejsen til Konstantinopel er anmeldt af Niels Lyksted, KULTURINFORMATION.

Redaktion: Jesper Hillestrøm