BALLET: Giselle

Klassisk dramatisk

Det Kongelige Teater – Gamle Scene

✮✮✮✮

' ……. Giselle er en pragtfuld ballet der bliver båret af en poetisk, dansant og iørefaldende musik …. '

– Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Giselle er den ultimative ballet i den klassiske genre. Den besidder alle de elementer der skal til for at en ballet er nem tilgængelig. Sagt på en anden måde, den kan det hele.

Giselle er et godt sted at starte

Hvis du ikke er helt bekendt med ballet og måske synes, at det kan være tungt og lidt mærkeligt, er Giselle den ideelle ballet at starte med. Det er så ikke ensbetydende med at de garvede balletentusiaster ikke går ind og ser Giselle. For det gør de. Giselle er ligeså populær som Svanesøen. Den er helt anderledes dramatisk, men har mange af de samme elementer. Romantisk ballet, hvide lange tylsskørter, kærlighed, svigt og jalousi.

Første akt

Giselle er i to akter. I Første akt sker den væsentlige handling. Giselle er blevet forelsket i to mænd og er blevet i tvivl om hvem af dem hun skal vælge. Skovfogeden Hilarion tilbeder hende og vil gøre alt hvad der står i hans magt for at gøre hendes liv lykkeligt. Den anden er den unge hertug Albrecht, og det er faktisk ham hun elsker. Desværre har Albrecht glemt at fortælle hende, at han allerede er forlovet med fyrstedatteren Bathilde. Giselle finder ud af det og bliver fortvivlet. Hun aner ikke hvad hun skal gøre. Hendes situation er håbløs. Hun mister forstanden i sin desperate tilstand. Giselle kan ikke kæmpe imod og dør i Albrechts arme.

Hele første akt er en gedigen gammeldags mimisk ballet, krydret med små ekvilibristiske intermezzoer. Det er muligt, selv for et ikke øvet balletpublikum, at forstå handlingen.

Scenografien er skabt af Maja Ziska og samspillet med det smukke lysdesign af Åsa Frankenberg, skaber en flot integritet for alle optrinnene. De fine stemningsskift i lyset, understreger de skiftende dramatiske intentioner. Sammen med de usædvanligt æstetiske kostumer, fra kostumedesigner Mia Stensgaard hånd, bliver rammen til forestillingen en helhed.

Lad mig et øjeblik dvæle ved kostumerne. De har på en eller anden måde fået et usædvanligt let udtryk uagtet at de er abstrakte og stiliserede, får de ikke alene Giselle til at fremstå overjordisk, resten af ensemblets kostumer bliver ligeså lette og flyvske. Specielt de kvindelige danseres kjoler får dem til at se ud til at svæve. Meget elegant. Det bliver drømmende, overjordisk og æterisk.

Wilma Giglio er Giselle. Hun er for tiden en af Det Kongelige Teaters bedste solodansere. Wilma Giglio har vidunderlige elegante arme, og det er ikke altid en selvfølgelighed. De er med i hendes samlede bevægelsesmønster på en yderst velkoordineret måde. Hun har en blændende teknik. Hendes tiltagende vanvid i rollen som Giselle kommer som en naturlig udvikling af situationen. Det er kendt, at rollen som Giselle er en af de mest krævende og højdramatiske i ballethistorien. Den forudsætter en formidabel teknisk kunnen og en helt særlig grad af dramatisk indlevelse. Ellers ville det ikke være muligt at kunne mobilisere hele følelsesregistret fra uskyldig bondepige til en kvinde, vanvittig af kærlighed. Det kan Wilma Giglio.

Anden akt

Anden akt er helt anderledes end første. Der er mere dans og her bryder dramaet ud i fuld lue. ’Wilierne’ er kendt fra flere folkesagn, blandt andet slaviske og keltiske. De er feagtige ånder, der har fået deres hjerter knust i det jordiske liv, og derfor blevet nogle farlige skabninger, man ikke frivilligt går i clinch med. Hilarion opsøger Giselles grav, men bliver skræmt væk af ’wilierne’. Myrtha, en slags ’overwilie’, tager Giselle frem af graven og inddrager hende i ’wiliernes’ forbandelse. Albrecht kommer til Giselles grav og også han kan fornemme hende.

Hilarion fanges og bliver dræbt af de aggressive ’wilier.’ Så er det Albrechts tur til at blive dræbt, men Giselle redder ham. Igennem sin kærlighed har Giselle givet sig selv, Myrtha og ’wilierne’ evig fred.

En kærlighedsballet

Budskabet i denne ballet er, hvor vanskeligt det kan være at opnå den ultimative kærlighed. Hvad sker der, hvis man elsker så højt, at man faktisk ikke kan være i sin egen krop? Giselle er den ultimativt romantiske ballet om forsmået kærlighed og et bristet hjerte, og om at elske helt ind i døden.

Værket blev første gang opført i Paris i 1841, og ændrede dansens historie. Endelig var der en titelrolle man bedre kunne identificere sig med, i forhold til tidens mere banale kvinder illustreret på scenen. Siden har Giselle været en succes og bliver jævnligt opført over hele verden. I mørket kunne man den gang som nu, sidde og give sig hen til en verden af mystik, erotik, skønhed og død.

Mangler der noget?

Det kan være vanskeligt ikke at sammenligne opsætningen fra 2015 med denne. Og ja, jeg har set den. Det er de samme kostumer, scenografi og koreografi, men den er anderledes. Den har ikke helt det samme bid, dynamik og vitalitet. Man sidder og synes der mangler noget. Jeg tror det skyldes mangel på opstramning af danserne. Om det er danserne eller at der ikke har været nok fokus på præcisionen i denne opsætning, vil jeg overlade til iscenesætterne at vurdere.

Giselle er en pragtfuld ballet der bliver båret af en poetisk, dansant og iørefaldende musik. Det Kongelige Kapel blev dirigeret af Nathan Brock og det var eventyrligt godt. Bravo.

BALLET: Giselle. Medvirkende: Giselle: Wilma Giglio. Albrecht, hertug af Schlesien: Jonathan Chmelensky. Bathilde, Albrechts forelskede: Isabella Carroll. Wilfred, hans væbner: Georgi Kapitanski Bertha. Giselles mor: Maria Bernholdt. Hilarion, en skovfoged: Schonan Greve. Fyrsten af Kurland, Bathildes far: Ludwig af Rosenborg. Bonde pas de deux: Eukene Sagues og Mattia Santini. Et gammelt par: Christina Hammari og Morten Eggert. Veninder, bønder, adelsfolk: Corps de ballet.

Myrtha: Lania Atkins. To wilier: Petra Love og Victoria Bell. Wilier: Janina Olivieri, Stephanie Sahlgren, Joscelyn Dolson, Isabella Carroll, Lydia Bevan, Hannaë Miquel, Ditte Baltzer, Fiona Lee, Wilma Li, Katherine Stevens, Elvira Thomsen, Alyssa Douglass, Beatriz Domingues, Grace Curry, Matilde Pupita, Sophiesen, og Sophiesen Henrik Andersen.

Dirigent: Nathan Brock. Koreografi: Silja Schandorff og Nikolaj Hübbe efter Jean Coralli og Jules Perrot. Musik: Adolphe Adam. Scenografi: Maja Ziska. Kostumedesign: Mia Stensgaard. Lysdesign: Åsa Frankenberg. Orkester: Det Kongelige Kapel. Balletten opføres på Det Kongelige Teaters Gamle Scene.

BALLET: Giselle – se mere her

BALLET: Giselle er en anmeldelse af Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Redaktion: Jesper Hillestrøm