udstilling | Nationalmuseet: Ukendt land
De satte livet på spil for at forstå verden
Luba-skammel en del af Kjersmeiers samling
✮✮✮✮✮
' …… da udstillingen kører næsten tre år endnu, vil der endda være mulighed for at se den flere gange ….. '
– cand. scient. Bo Christiansen, KULTURINFORMATION
Nationalmuseet har netop åbnet en langtidsholdbar særudstilling der er planlagt til at vare indtil marts 2029, altså de næste tre år. Temaet er Ukendt land. Udstillingen præsenterer fem ret forskellige eksempler på opdagelsesrejser, som har bragt ny viden og indsigt. Som Nationalmuseet skriver på sin hjemmeside: ”Fortællinger om mennesker, der satte livet på spil for at forstå verden. Ekspeditionerne er forskellige, men drivkraften er den samme: nysgerrighed og viljen til at bevæge sig ud, hvor kortene slipper op.”
Rejsen til ’det lykkelige Arabien’
Hovedhistorien er den stort anlagte videnskabelige ekspedition til ’det lykkelige Arabien’, nutidens Yemen, der varede fra 1761-67. En umage sammensat gruppe lærde, en sprogprofessor, en naturforsker, en læge og en tegner, samt en landmåler og så gruppens oppasser eller tjener. Målet var især at blive klogere på Bibelen ved at indsamle oplysninger om landskaber, kulturer, mennesker og naturfænomener fra den arabiske del af verden.
Kun landmåleren, Carsten Niebuhr, overlevede. Han fuldførte rejsen og vendte hjem med videnskabelige resultater, der stadig former vores forståelse af verden i dag. De første præcise kort over Det Røde Hav, aftegninger af hieroglyffer og kileskrifter, nøglen til at forstå fortidens store civilisationer, samt alle de genstande, resultater og optegnelser hans afdøde kolleger havde samlet.
Besøg Kjersmeiers stue i Ukendt Land. Berømte kunstnere som Man Ray og Asger Jorn besøgte Kjersmeier for at se samlingen. Foto Nationalmuseet
Hos apotekeren i Konstantinopel
En interaktiv udstilling
Vi er med på rejsen. Allerede i det første rum møder vi en stabel tønder og skibskister, og en ræling med kig til ’havets bølger’. På væggen starter en animation der præsenterer ekspeditionens deltagere og deres opgaver. Udstillingen er Interaktiv og henvender sig især til familier. Der er adskillige aktiviteter for børn. Man kan ved begyndelsen af udstillingen samle en nøgle op, og med den åbne for forskellige opgaver der skal løses undervejs. De mange plancher med faktuelle oplysninger er suppleret med små historier man kan lytte til, og animationer. Alt findes på både dansk og engelsk.
Udstillingen er et flot eksempel på at genstande fortæller historier. Ting er ikke bare stumme vidner om fortiden; de er fysiske koncentrater af menneskers liv, tro og kultur. Genstandene taler direkte til vores sanser og følelser.
På apoteket i Konstantinopel møder vi en farverig væg af giftflasker, der anskueliggør misundelsen og intrigerne blandt forskerne. I Ægypten får vi mulighed for selv at måle og beregne pyramidernes højde. Vi prøver at genskabe farverne hos de indtørrede fisk fra Det Røde Hav. Vi lærer om udfordringerne med at kopiere gamle inskriptioner i Persepolis’ ruiner og meget mere.
Efter rejsen til det lykkelige Arabien følger fire andre eksempler på opdagelsesrejser. Disse er lidt mere traditionelle udstillinger med genstande og tekstplancher, og også suppleret med fotos og et par korte film.
Osmannisk uniform i Kostantinopel. Foto Nationalmuseet
Udforskningen af Østgrønland
Egentlig begyndte det med at folk fra Østgrønland opdagede Sydgrønland og derved gjorde omverdenen opmærksom på at der var mennesker som endnu ikke var koloniserede.
Også dengang var der andre nationer der viste interesse for Arktis og Grønland. Norge drev omfattende sælfangst ud for østkysten, Sverige udrustede sin egen ekspedition og Danmark havde endnu ikke plantet flaget og koloniseret Østgrønland. Konebådsekspeditionen 1884 var ikke kun videnskabelig.
Nogle af deltagerne på konebådsekspeditionen
Gæster i Østgrønland i udstillingen Ukendt Land. Foto Nationalmuseet
Foto fra konebådsekspeditionen
Flere ukendte verdener
Etnografen Henny Harald Hansen tog i 1957 ophold i en kurdisk landsby i Irak og fik derved et unikt indblik i kvindernes liv og hverdag. Hun vandt muslimske kvinders fortrolighed og åbnede en lukket verden.
Og ægteparret Carl og Amalie Kjersmeier rejste i 1931 rundt i Fransk Vestafrika og indkøbte masker og andre kunstgenstande. Her var det den afrikanske kunst der var det ’ukendte land’.
Den sidste og mindste ’udstilling’ består blot af en enkelt genstand: Andreas Mogensens rumdragt, der til gengæld kan studeres på ganske tæt hold. Den peger fremad til rejser der endnu ikke er gennemført, og opdagelser der endnu ikke er gjort.
Danmark som søfartsnation har en overraskende stor og dramatisk historie, når det gælder opdagelsesrejser, og mange andre eksempler kunne nævnes. Men her får vi et repræsentativt udvalg. Denne udstilling er nok en genfortælling af historien uden at præsentere nyt stof eller nye vinkler. Men for mange af os er stoffet ikke desto mindre nyt og derfor 'ukendt land', og kan udfordre vores syn på fortiden.
Andreas Mogensens rumdragt fra 2015. Foto Nationalmuseet
Især i hovedudstillingen om det lykkelige Arabien præsenteres stoffet på nye måder. Sanserne inddrages, og scenografien er designet til at give os en oplevelse. Det er både mørkt og mystisk, men også lyst og oplysende, og labyrintisk, som Østen må have virket på disse tidligere opdagelsesrejsende.
Udstillingen er måske ikke så meget for hardcore historienørder, men børnefamilier og nysgerrige turister vil lære noget og få en oplevelse. Og da den kører næsten tre år endnu, vil der endda være mulighed for at se den flere gange.
Fem ukendte lande – fem stjerner
Gæster kigger på Kjersmeiers masker fra rejser i 1930'erne i Østafrika. Foto Nationalmuseet
udstilling | Nationalmuseet: Ukendt land – se mere her
udstilling | Nationalmuseet: Ukendt land er en anmeldelse frembragt af cand. scient. Bo Christiansen, KULTURINFORMATION Redaktion: Jesper Hillestrøm
Nationalmuseet — Ukendt land — English Abstract
This major new permanent exhibition at the National Museum of Denmark, Copenhagen, scheduled to remain on display until March 2029, presents five distinct narratives of historical exploration and discovery. The centrepiece recounts the Royal Danish Expedition to Arabia Felix (1761–1767) — a scientific mission to present-day Yemen comprising a linguist, a naturalist, a physician, a draughtsman, a cartographer and a servant, dispatched to gather knowledge in service of biblical scholarship. Of the six expedition members, only cartographer Carsten Niebuhr (1733–1815) survived, returning with the first accurate maps of the Red Sea and decisive transcriptions of cuneiform and hieroglyphic inscriptions that would later prove instrumental to the decipherment of ancient Near Eastern civilisations. Four further narratives extend the exhibition's geographic and thematic scope: the East Greenland expeditions of the 1880s, conducted amid competing Norwegian, Swedish and Danish interests in Arctic sovereignty; ethnographer Henny Harald Hansen's 1957 immersion within a Kurdish village community in Iraq; the 1931 art-collecting expedition of Carl and Amalie Kjersmeier through French West Africa; and, as a coda gesturing toward future exploration, Danish astronaut Andreas Mogensen's spacesuit. The review is authored by Bo Christiansen — a trained scientist holding a Master's degree and an experienced cultural reviewer for KULTURINFORMATION — whose scientific literacy brings particular analytical precision to the exhibition's treatment of historical method, evidentiary practice and the epistemological stakes of cross-cultural encounter. Christiansen commends the exhibition's interactive design and sensory staging, particularly within the Arabia Felix section, while noting that the exhibition functions primarily as accessible historical retelling rather than original scholarly contribution.