MUSEUM JORN | Spectacle famoso

 

 

 

 

I sit livs alt for tidlige efterår modellerede Asger Jorn til den store bronzemedalje

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Skulpturen her har givet titel til udstillingen ”Spectacle Famoso”. Foto: Museum Jorn

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮✮

 

 

 

 

 

 

 

'Den store danske CoBrA-kunstner Asger Jorn vendte bestandig tilbage til leret og nu viser Museum Jorn i Silkeborg en udstilling med keramikken som væsentligt udgangspunkt for 23 bronzeskulpturer.'

– Lars Svanholm, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ifølge bogen ”Asger Jorn i Italien” af Ursula Lehmann-Brockhaus skriver billedkunstneren og medstifteren af kunstnersammenslutningen CoBrA Asger Jorn (1914-1973) i oktober 1954 til kollegaen Enrico Baj: »Nu har jeg først og fremmest lyst til at begynde med maleriet igen og aldrig mere røre ler«.

 

I et kunsthistorisk perspektiv er det indlysende, at Jorn naturligvis vendte tilbage til leret og de keramiske metoder, hvilket kulminerede med skabelsen af ”Det Store Relief”, som i dag kan ses på Statsgymnasiet i Aarhus, og ikke blot bør ses som et hovedværk i dansk kunsthistorie, men samtidigt som et af Asger Jorns mest betydningsfulde værker. Paradoksalt nok udtalte Jorn til forfatteren og kunstkritikeren Virtus Schade efter afsløringen af det gigantiske værk i Aarhus, at »jeg er syg af keramik – ved at brække mig over den. Det laver jeg ikke mere af foreløbig«.

Slipper aldrig keramikken

Årsagen til Jorns skiftende opgivende relationer til leret som billedkunstnerisk råstof skal blandt andet ses i et forløb, hvor den danske kunstner i 1954 deltog i ”Den 10. Triennale for Kunsthåndværk og Moderne Arkitektur” i Milano, og her kom han i en konflikt med begivenhedens kurator, Max Bill, som var stærkt kritisk over for Jorns frie leg med keramikken i et forløb, der var disponeret som en udstilling, der skulle hylde stramme og arkitektonisk baserede principper.

 

Som bekendt slipper Jorn aldrig keramikken på trods af forbigående aversioner vedrørende mediet. Gennem årene foretager han sig ikke mindst med fysisk udgangspunkt i sin ejendom i Albisola i Norditalien flere eksperimenter med leret som materiale.

 

Det kan med reference til historien om den rastløse og altid søgende kunstner ligne ironiens sammentræf, at Asger Jorn året inden sin død kaster sig over leret i en ny rolle som fundament for skulpturelle værker i bronze.

 

Det er netop sådanne skulpturer, der danner afsæt for udstillingen ”Spectacle Famoso” (Berømt Show), som nu kan ses på Museum Jorn i Silkeborg. I museets pressemeddelelse kan man læse følgende: »Skulpturerne blev skabt i kunstnerens sidste leveår og udgør hans eneste samlede arbejde med bronze som materiale«.

 

Hvad der kendetegner udstillingen, er, at den både viser de keramiske modeller, der har dannet fysisk udgangspunkt for bronzeskulpturerne samt naturligvis de 23 skulpturer i patineret bronze.

 

 

 

 

 

 

 

 

Installationsfoto over bronzeskulpturer i udstillingen ”Spectacle Famoso”. Foto: Museum Jorn/Mathias Lassen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fra en klump ler til et kropsligt væsen

Umiddelbart kunne disse værker ses som blot et enkelt skridt i en nysgerrig og konstant opsøgende kunstners løbebane; men udstillingen kan glimrende iagttages som et indblik i, hvor Jorn bevægede sig hen i sin kunstneriske praksis.

 

Det er tydeligt, at Asger Jorn i disse arbejder har modelleret ud fra et sædvanligt princip, hvor figurerne så at sige er vokset frem imellem hænderne på ham. Man genkender relativt omgående de groteske figurer med umiddelbare skudsmål til kunstnerens motivkreds inden for maleriet. På første hånd kan de ses som abstrakte; men der skal ikke mange aftryk til at forvandle en klump ler eller en figur i et maleri til et kropsligt væsen.

 

Man kan ifølge Ursula Lehmann-Brockhaus’ bog ved at slå op i Jorns kalender fra 1972 rekonstruere arbejdsforløbet ret præcist. Jorn påbegynder arbejdet med terrakottaskulpturerne i løbet af foråret, og i løbet af de følgende måneder blev den første serie af bronzeskulpturer støbt.

 

Støbning af bronzeskulpturer udgør i sig selv en kompliceret arbejdsgang, og denne del af produktionen blev varetaget af de italienske specialister. Heldigvis er en del af processen fotografisk dokumenteret, og disse fotografier udgør en del af udstillingen på Museum Jorn som et forbilledligt og autentisk vidnesbyrd om en betydelig del af Jorns livsforløb.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I installationsfotoet her oplever man, at Jorn tilsyneladende har elimineret enhver form for koloristisk tænkning i bronzeskulpturerne. Foto: Museum Jorn/Mathias Lassen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Patineret bronzeskulptur. Foto: Museum Jorn/Mathias Lassen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fotografi, der viser Asger Jorn (til højre) betragte en af medarbejderne hos bronzestøberiet M.A.F. i Milano

tilsyneladende i gang med at patinere en af Jorns skulpturer. Foto: Mario Recrosio/affotograferet af Lars Svanholm

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Interessen for de formmæssige signalementer

Ser man Asger Jorns kunstneriske praksis med ophav i kunstneren som maler, spiller det koloristiske en kolossal rolle. På trods af, at Jorn var en flittig skribent og dermed storforbruger af ord var hans filosofi, at ”I begyndelsen var billedet”, hvilket også har givet titel til en af hans stærkeste maleriske kompositioner.

 

Farvens udstrækning og tilsyneladende perspektivskabende virkning på et billedplan fulgte kunstneren i hele hans løbebane. Dette forhold spiller ikke mindst ind i relation til Jorns mange keramiske værker, hvor det førnævnte relief på Aarhus Statsgymnasium udgør et tydeligt eksempel. Vekslende glasurer har tydeligt udgjort en parallel mellem malerierne og de keramiske arbejder.

 

Hvad der kendetegner bronzeskulpturerne, som er fremstillet i kunstnerens sidste år – han døde den 1. maj 1973 – er fraværet af farver. Her bevæger jeg mig alligevel ud på usikker grund, da skulpturernes patineringer naturligvis rummer nuancer; men det virker ikke desto mindre som om, Jorn med ét har elimineret enhver form for koloristisk tænkning i disse værker.

 

Det fremstår ret tydeligt, at det er de formmæssige signalementer, der har interesseret kunstneren, der i perioden og i sit livs alt for tidlige efterår trods helbredsmæssigt svækket bogstaveligt talt modellerede til den store bronzemedalje.

 

Det er altid fristende at se en alt for tidlig afdød kunstners potentielle værk i et akademisk-teoretisk lys, og her står de 23 bronzeskulpturer måske som eksempler på, i hvilken retning Asger Jorn bevægede sig i sit kunstneriske virke, og teser i den retning kan man naturligvis fremdrage indtil dommedag; men ikke desto mindre vil jeg vove påstanden om, at ”Spectacle Famoso” på Museum Jorn udgør et centralt eksempel på en af dansk kunsthistories store profilers omfattende livsværk.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

De keramiske skulpturer i udstillingen er beskyttet af glasmontrer. Foto: Museum Jorn/Mathias Lassen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Udstillingen ”Spectacle Famoso” kan ses på Museum Jorn, Gudenåvej 7-9, Silkeborg, frem til den 6. september 2026.

 

 

 

 

MUSEUM JORN | Spectacle famoso – se mere her

 

 

 

 

MUSEUM JORN | Spectacle famoso. Coverfoto: Det er tydeligt, at Asger Jorn blandt andet i dette værk har modelleret ud fra et princip, hvor figurerne så at sige er vokset frem imellem hænderne på ham. Foto: Museum Jorn/Mathias Lassen

 

 

 

 

MUSEUM JORN | Spectacle famoso er anmeldt af kunstkritiker Lars Svanholm, KULTURINFORMATION Se mere om Lars Svanholm her. Redaktion: Jesper Hillestrøm

 

 

 

 

 

 

 

Museum Jorn — Spectacle famoso — English Abstract

 

This exhibition at Museum Jorn in Silkeborg, Denmark — on view until 6 September 2026 — presents Spectacle famoso (Famous Show), a group of 23 bronze sculptures created by Asger Jorn (1914–1973) in the final year of his life, constituting his only sustained engagement with bronze as a primary sculptural medium. The works originate in terracotta models produced at Jorn's property in Albisola, northern Italy — a site of longstanding ceramic experimentation — which were subsequently cast in bronze by Italian specialist foundry M.A.F. in Milan. The exhibition presents both the original ceramic models and the finished bronzes in patinated bronze, supplemented by photographic documentation of the casting process. Reviewer Lars Svanholm situates the sculptures within the broader arc of Jorn's complex and ambivalent relationship with ceramics — tracing his celebrated conflict with Swiss architect and designer Max Bill at the 1954 Milan Triennale, his monumental ceramic relief at Aarhus Statsgymnasium, and his repeated alternation between rejection of and return to the ceramic medium — before analysing the bronzes' most distinctive formal characteristic: the conspicuous absence of colour, representing a radical departure from the chromatic intensity that defined Jorn's painting and ceramic practice throughout his career. The works are interpreted as evidence of Jorn's sustained interest in form over colour in his final creative period, and as a significant late addition to the oeuvre of one of Scandinavia's most internationally recognised twentieth-century artists.