REJSEARTIKEL | Seks uger gennem Europa

Rejsen til Santiago de Compostela – Det tredje største pilgrimsmål

Vovhunden, Newton synes der skulle være flere kødben på turen. Foto: Privat

' ….. Jeg ville gøre det hele igen. Man behøver ikke rejse til verdens ende for at finde eventyret …… '

– Louise Frevert, KULTURINFORMATION

De fleste religioner har et helligt pilgrimssted, og inden for kristenheden er Santiago de Compostela i det nordvestlige Spanien et af de vigtigste. Byen betragtes som det tredje største kristne pilgrimsmål efter Jerusalem og Rom. Jeg har besøgt begge byer tidligere, men Santiago manglede stadig. Derfor har det i mange år været et stort ønske for mig at komme dertil.

Jeg syntes dog, det ville være lidt tamt blot at ankomme som almindelig turist. Caminoen består af flere ruter, fra korte strækninger på omkring 87 kilometer til de klassiske lange vandringer på over 800 kilometer. De længste ruter var ikke realistiske for mig, så jeg besluttede at sammensætte min egen pilgrimsrejse. Målet var at gå dele af Caminoen og samtidig opleve Europa undervejs.

Jeg holder af at rejse langsomt og mærke afstandene, derfor foregik turen i bil. Fra København til Santiago de Compostela er der omkring 2.800 kilometer, og jeg havde ingen ambition om at forcere turen i ét stræk. I stedet delte jeg rejsen op i mindre etaper med stop i historiske og kulturelle byer undervejs.

Trier — romersk storhed og Karl Marx

Første større stop var Trier i Tyskland, omkring ti timers kørsel syd for København. Byen er rig på romersk historie, og her kommer man helt tæt på imperiets storhed. Amfiteatret i Trier var et af de største i Romerriget, og man fornemmer tydeligt, hvordan romerne har moret sig med gladiatorkampe og forestillinger. De imponerende Kaiserthermen, de kejserlige bade, vidner også om en overdådighed, der stadig mærkes i ruinerne.

I Trier ligger også huset, hvor Karl Marx blev født i 1818. Det er i dag omdannet til et moderne museum fordelt over flere etager. Marx' far var en fremtrædende advokat, og familien levede velstående. Uanset hvad man måtte mene om marxismen, er museet værd at besøge. Her møder man både idéhistorien og personen bag. Marx er naturligvis især kendt for citatet: "Religion er folkets opium", som var ment negativt. Han mente, at religion var et surrogat for menneskenes manglende indflydelse på deres egne liv. Men reelt kan religion give mennesket trøst i en verden præget af lidelse, og måske er der noget menneskeligt og forståeligt i netop dét.

Louise 'All Over' Frevert, gik over 300 kilometer på den 6 ugers lange tur. Foto: Privat

Foto: Privat

Dijon — sennep, ugler og middelaldercharme

Videre gennem Frankrig nåede jeg Dijon, der naturligvis er berømt for sin sennep, men byen er langt mere end det. Den gamle middelalderby emmer af stemning og liv. På gavlen af kirken Notre-Dame de Dijon sidder en lille ugle, som gennem tiden er blevet et symbol for byen. Derfor har man anlagt den såkaldte "uglerute", hvor små messingmarkeringer i fortovet guider besøgende rundt til seværdighederne. Dijon opleves bedst til fods, og byens markedshaller summer af liv, mens lokale indbyggere trækker deres indkøb hjem i klassiske "mormorvogne" fyldt med friske råvarer.

Avignon — pavernes by ved Rhônen

Længere sydpå ligger Avignon ved Rhône-floden i Provence. Byen er kendt som "Pavernes by", fordi flere paver havde sæde her i 1300-tallet. Det enorme Palais des Papes dominerer stadig byen og vidner om en tid, hvor Avignon var centrum for den katolske verden. Den berømte bro Pont Saint-Bénézet kendes fra sangen "Sur le pont d'Avignon", og den gamle bydel er omgivet af velbevarede bymure. Avignon har en særlig sydfransk charme, der gør det svært ikke at forelske sig i byen.

Photo by mk. s

Foto: Privat.

Figueres — Dalís surrealistiske teatermuseum

På en rejse gennem det nordlige Spanien er Figueres næsten obligatorisk. Her ligger Salvador Dalís berømte teatermuseum, som jeg efterhånden har besøgt flere gange. Alligevel bliver jeg lige fascineret hver gang. Dalí var excentrisk, narcissistisk og teatralsk, men samtidig et kunstnerisk geni. Han formåede som få at gøre surrealismen levende og folkelig, og museet er i sig selv et surrealistisk kunstværk.

Cuzcurrita de Rio Tirón — tid der står stille i Rioja

Næste stop var den lille by Cuzcurrita de Rio Tirón i Rioja-regionen — en autentisk middelalderby, hvor tiden synes at stå stille. Her boede jeg på Hotel Teatrisso, som tidligere havde været biograf og hjemsted for omrejsende teatertrupper i 1920'erne og 30'erne. Stedet havde charme, personlighed og historie i væggene. Samtlige værelser er indrettet over en filmtitel.

Ad Caminoen mod Santiago

Undervejs gik jeg mindre strækninger på Caminoen. Ruten er let at følge med de velkendte muslingeskaller som markering. Jeg gik typisk omkring 12-15 kilometer ad gangen, hvorefter bilen igen blev en del af rejsen. Et af stoppene var León, en smuk og levende by med en særlig atmosfære. Her mærker man tydeligt, at man befinder sig på pilgrimsruten mod Santiago de Compostela.

Endelig fremme — regn og overvældende stemning

Endelig nåede jeg frem. Regnen silede ned, hvilket den ofte gør i Galicien, men det betød ingenting. Jeg var nået frem.

Byen er blevet et af verdens største pilgrimsmål gennem en kombination af religion, historie og politik. Ifølge legenden blev apostlen Jakob begravet her, efter at en eremit i det 9. århundrede havde set mystiske lys over stedet. Kong Alfonso II anerkendte senere graven som apostlens hvilested.

Under den mauriske besættelse af store dele af Spanien blev pilgrimsrejsen til Santiago også et symbol på den kristne modstandskraft. Samtidig var Santiago langt mere tilgængelig end Jerusalem og tilbød samme mulighed for syndsforladelse. Derfor voksede pilgrimstrafikken eksplosivt i middelalderen, og langs ruterne blev der bygget kirker, broer og herberger til de rejsende.

Basílica de Santiago de Compostela var under renovering under mit besøg, hvilket naturligvis tog lidt af helhedsoplevelsen. Alligevel var stemningen overvældende. Man mærker historiens tyngde, troen og forventningen hos de mennesker, der endelig når frem.

I dag besøges byen af hundredtusindvis af mennesker hvert år. Nogle rejser af religiøse grunde, andre af kulturelle, spirituelle eller fysiske årsager. Caminoen er blevet moderne igen — og med god grund.

Hjemrejsen — grøn natur og pinchosgader

Med ro i sindet begyndte hjemrejsen. Landskabet ændrede sig dramatisk mellem Santiago og Avilés i Asturien. Regnen stoppede, solen brød frem, og udsigten over den grønne nordspanske natur var formidabel. Avilés viste sig at være en charmerende by med en velbevaret historisk bykerne.

Videre gik turen til Santander, som mange nok mest forbinder med banken af samme navn. Men byen er langt mere end finansverden. Santander ligger smukt ud til bugten og byder på både kultur, historie og et imponerende gastronomisk miljø. Beliggenheden regnes af mange for at være en af verdens smukkeste bugter.

I Rioja-regionens hovedstad Logroño ventede endnu en overraskelse. Byen er kendt for sine vine og sit køkken, og de berømte pinchosgader Calle de Laurel og Calle de San Juan summer af liv. Under mit ophold blev det årlige karneval afholdt, og tusindvis af mennesker trodsede regnen i fantasifulde kostumer.

Photo by Frederick Adegoke Snr

Foto: Privat

Toulouse, Clermont-Ferrand og Contrexéville

Jeg kom på hjemturen også gennem den franske by Toulouse, "Den lyserøde by", hvor de røde mursten giver byen et helt særligt skær. Her mærkes ungdomslivet tydeligt. Toulouse er et af Frankrigs store universitets- og uddannelsescentre, og stemningen er levende og energisk. Byens gamle kloster, Couvent des Jacobins, er et besøg værd.

I Clermont-Ferrand i Auvergne nød jeg blandt andet den lokale specialitet Aligot — kartoffelmos blandet med den lokale ost og crème fraîche. Tungt, enkelt og overraskende lækkert.

Et andet mindeværdigt stop var Contrexéville i Vogeserne, kendt for sine termiske bade og helsebringende kilder. Her fandt jeg et moderne spa-anlæg med varme bassiner, sauna og hamam, næsten mennesketomt uden for sæsonen. Det var ren luksus efter mange kilometer på vejene.

Photo by by DAT VO

Foto: Privat

Koblenz, Rhinen og Lübeck — hjemad

Til sidst gik turen nordpå gennem Koblenz ved Rhinen og Mosel, inden sidste stop blev Lübeck. Den gamle hansestad har altid fascineret mig med sine smalle gader, kirker og maritime historie.

Min pilgrimstur var slut. Jeg fik gået omkring 315 kilometer, hvilket jeg er mere end tilfreds med. Seks uger forsvinder hurtigt, når dagene fyldes med kirker, romerske ruiner, museer, markeder og nye møder. Jeg ville gøre det hele igen. Man behøver ikke rejse til verdens ende for at finde eventyret.