KRIMI | sommer: Efterspillet

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮✮✮

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

' …… den er fænomenal ….. '

– Louise Frevert, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

"Efterspillet" har flere betydninger i bogen, det opdager man hurtigt. Der er et efterspil på flere planer, blot er det ikke helt til at sige, hvor og hvornår det foregår. Sådan er det hele vejen igennem plottet — du overraskes ustandseligt af nye spændingspunkter, der hver gang ikke er til at gennemskue.

 

Anne Mette Hancock har et koloristisk og sprudlende sprog, som forstærker handlingen og holder læseren i en skruestik af spænding. Krydret med humor kan det næsten ikke blive bedre eller mere underholdende. Dette er den fjerde bog i serien om journalisten Heloise Kaldan og efterforskeren Erik Schäfer, men bøgerne kan snildt læses uafhængigt af hinanden.

 

Personerne er skildret med indlevelse. Når du er nået til sidste side, kender du dem på godt og ondt. Det er dog ikke lige givtigt for dem alle. Det er en styrke, at persongalleriet har differentierede aldre, og tilmed formår forfatteren at tage højde for det på en charmerende måde. Hendes karakteristik af alt fra otteårige tvillinger til en pensioneret betjent er nøjagtige og autentiske.

Heloise Kaldan — graverjournalist

Heloise Kaldan er journalist, mere specifikt graverjournalist, og hun er dygtig. Sagt på en anden måde: hun holder ikke op, før der er resultater på bordet. Det koster på den private konto, og hendes forhold til Thomas er ved at kuldsejle endnu engang. De boede sammen, mens de begge studerede, indtil deres forhold revnede. Thomas fik tvillinger med en anden. Nu er Heloise havnet i en ny lejlighed med Thomas og hans børn, som han deler med eksen, og når det sker, er det i Sønderjylland. Hun føler allerede, at det er op ad bakke, men har besluttet sig for at give det en chance. Igen.

En podcast om true crime og kunstnermorderens syv ofre

På avisen, hvor Heloise arbejder, er hun startet på en podcastserie om gamle true crime-historier, og den er blevet en større succes, end nogen kunne have håbet på. Hun inviterer Schäfer ind for at fortælle om den gamle sag, som gjorde ham berømt: opklaringen af syv brutale mord begået af kunstneren Hans Verni. Kvinderne blev dræbt over en periode på tre år.

 

Morderen blev kaldt kunstneren, fordi han arrangerede de myrdede i situationer, som relaterede til et maleri. Hovedefterforskerne i sagen var Erik Schäfer og hans kollega Peter Rye. Der er så meget materiale, at podcasten skal sendes i to dele. Manden, der blev dømt for mordene, Hans Verni, har fra den første dag, han blev anholdt, erklæret sig uskyldig.

Et nyt mord — en copycat?

Allerede dagen efter udsendelsen sker et nyt mord bag den katolske kirke i Bredgade. En ung kvinde er blevet myrdet, og det ser grangiveligt ud, som om det er i samme genre som Verni-mordene. Schäfer mener, at der er tale om en copycatmorder, men Heloise begynder at tvivle på den gamle sag. Hun spørger sig selv, om den forkerte mand måske blev dømt, og om Schäfer skjuler noget om efterforskningen.

 

Da de syv kvinder blev myrdet, sendte morderen en besked til politiet om, at det ville ske, og lidt senere at det var sket, samt en information om, hvor liget befandt sig. Samme procedure er blevet benyttet denne gang. Nu er det bare Heloise, der har modtaget lydfilerne.

 

Heloise lader sig ikke let kyse og insisterer på at leve videre, som om intet er hændt. Schäfer advarer hende, og Thomas tager toget hjem til Sønderjylland.

Psykologisk roman og mordgåde i ét

Anne Mette Hancock formår at kombinere flere elementer i sine krimier: karakterernes privatliv spiller en væsentlig rolle uden at være anmassende, og der bliver lige dele psykologisk roman og mordgåde.

 

I bogen opstår der et par spændende spørgsmål: hvad sker der med mennesker, der har bygget deres identitet og eksistens op omkring én bestemt sandhed, når den begynder at slå revner? Og kan man stole på sine egne erindringer og billeder af fortiden? En anden væsentlig ting er: hvor langt vil man gå for at beskytte sit omdømme eller sine nærmeste? Heloise lever af at fortælle historier om virkelige forbrydelser, men jagten på en god historie kan få ubehagelige konsekvenser og være farlig.

True crime — fascination og etik

Jeg tror, at de fleste bliver bidt af true crime-historier, fordi de er ægte, og du er tæt på, men ikke en del af dramaet. Men hvad gør true crime-historierne ved ofrenes familier og venner? Er det sundt at rippe op i fortiden? Bogens centrale tema er ikke kun mordgåden, men også true crime-fænomenet og vores alles fascination af virkelige forbrydelser. Hvordan reagerer vi på spørgsmålet om falske domfældelser? Bliver vi forargede, tager vi parti, eller lader vi det bare passere? Det bliver straks mere vanskeligt, hvis sagen bliver drejet ind på manipulation og upålidelige fortællere. Der vil opstå tvivl.

 

I "Efterspillet" er Erik Schäfer interessant. Han er ikke henrykt for, at der igen bliver sat fokus på den gamle sag, for jo mere der bliver afdækket, desto mere presset føler han sig. Hvis den gamle sag ikke er så enkel, som alle har troet, risikerer han ikke bare at have taget fejl i en efterforskning — han risikerer også at sætte sit omdømme på spil.

Vurdering

Efterspillet er ikke en gængs klassisk krimi, men mere en fortælling om, hvad der sker, efter en sag er afsluttet — hvilket jo også ligger i titlen. Den handler også om skyld, hemmeligheder og moralske sonderinger.

 

Jeg er overbevist om, at læseren ikke vil være i stand til at gætte, hvem morderen er i denne velskrevne krimi. Den er fænomenal.

 

 

 

Anne Mette Hancock har en bachelorgrad i historie og en kandidatgrad i journalistik fra Roskilde Universitet (RUC).

 

 

 

KRIMI | sommer: Efterspillet. Forfatter: Anne Mette Hancock. Udgivet på forlaget Lindhardt og Ringhof.

 

 

 

KRIMI | sommer: Efterspillet – se mere her

 

 

 

KRIMI | sommer: Efterspillet er anmeldt af Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Redaktion: Jesper Hillestrøm