Benny Andersen | anmeldelse: ODENSE TEATER
Teater

Benny Andersen | anmeldelse: ODENSE TEATER

Benny Andersen | anmeldelse: ODENSE TEATER

 

 

Alt i Alt – Teaterkoncert

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Benny Andersen | anmeldelse: ODENSE TEATER

© Emilia Therese – all rights reserved

 

 

 

 

 

 

 

 

✮✮✮

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

' ….. kompetente og professionelle mennesker med noget på hjerte – noget, som gjorde ondt, for det meste …..'

– Søren Hjelm Larsen, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Lys, stemninger og erindringer

Odense Teater, ganske vist, men opført i en lille, intim sal på Odeon.

 

Ingen tvivl om, at kompetente mennesker, skuespillere, musikere og mindst én sangskriver/komponist, har gjort sig umage. Professionelle, kompetente mennesker har noget på hjerte, som kommer helt indefra.

 

For slet ikke at nævne lyssætningen på scenen. Men nu gjorde jeg det så alligevel; som den portrætfotograf, jeg i bund og grund er, tænkte jeg faktisk ved en enkelt lejlighed: Den Rembrandt Lighting på sangeren sidder lige i skabet, hvor er mit kamera?

 

Derudover var lyset tilpasset stemningerne, og faktisk også de årstider, som Benny Andersen blev inspireret af. Udover at lade blødt efterårslys falde ind gennem sprossevinduerne bliver vi i begyndelsen af historien præsenteret for kraftige slagskygger, hvilket var den slags, man ikke havde forstand på i filmens barndom, i hvert fald i Danmark, og der er det ikke svært at forestille sig, at Benny Andersen selv har set en del af de film i sin tid. Ofte ser man jo filmene længe efter, at de blev udgivet.

 

 

 

 

 

 

 

Benny Andersen | anmeldelse: ODENSE TEATER

© Emilia Therese – all rights reserved

 

 

 

 

 

 

 

Benny Andersen | anmeldelse: ODENSE TEATER

© Emilia Therese – all rights reserved

 

 

 

 

 

 

Benny Andersen | anmeldelse: ODENSE TEATER

© Emilia Therese – all rights reserved

 

 

 

 

 

 

 

 

Sprogleg og tungsind

Men selvom den gode Benny Andersen skulle have overset skyggernes skrift på væggen, lagde han mærke til så meget andet. Som bar-, orkester- og danseskolepianist har den gode Benny uden tvivl lagt mærke til bagsiden af medaljen; med til fest hører konflikter, med til kærlighed hører tab og jalousi. Til musik hører samspil, og alle disse iagttagelser udviklede sig til det, som hans gode ven Johannes Møllehave udtrykte: ”sprogleg, som er alvorlig spøg og smilende alvor.”

 

Hvor meget spøg og smilende alvor bliver vi så præsenteret for i denne teaterkoncert? Alt for lidt, efter min ydmyge mening. Og det er udgangspunktet i mine anmeldelser; hvad skal jeg svare, når mine venner spørger:

”Var det godt?”

Var det godt? Som nævnt i indledningen havde kompetente og professionelle mennesker noget på hjerte. Noget, som gjorde ondt, for det meste. Måske skal man ikke forklare, ej heller prøve at forstå, men i stedet føle.

 

Hvad følte jeg? Tungsind, mere end melankoli. Det er uden tvivl en følelse, Benny Andersen også har været ramt af, med det livet nu engang personligt bød ham; skilsmisse og efterfølgende sin næste ægtefælles død. Det kan ingen tage let på, og det må afgjort også have inspireret Benny Andersen i perioder af hans liv. For nu at citere ham frit: Når jeg spiller, er det ikke for at udtrykke sorg og længsel, det er for at glemme det en stund.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Teateranmeldelse

© Emilia Therese – all rights reserved

 

 

 

 

 

 

 

 

Teateranmeldelse

© Emilia Therese – all rights reserved

 

 

 

 

 

Hvem er forestillingen henvendt til?

Men opsætningen af Odense Teater lader os ikke glemme. Tungsindet er meget påtrængende, til trods for en stor indsats og genial koreografi, i hvert fald hvad angår musikernes brug af deres instrumenter. Og ikke kun deres egne instrumenter; vi bliver efterladt med spørgsmålet: Hvor mange mennesker kræver det egentlig at spille på ét instrument? Det bliver næppe lettere, jo flere de er.

 

Lyssætningen har jeg allerede nævnt og rost, og selvom Odeons bedste lydanlæg befinder sig i en langt større sal, var sangernes stemmer gengivet mere end ganske flot.

 

Til trods, nævnte jeg. For hvem er denne forestilling henvendt til? Man skal nok selv være en kulturel kunstnersjæl for til fulde at kunne nyde de tunge aspekter i denne opsætning.

 

Så for at vende tilbage til, hvad jeg skal svare, når mine venner spørger, om det var godt: Bliver jeg nødt til at tage i betragtning, at der var meget få øjeblikke, hvor jeg følte essensen af Benny Andersens ”sprogleg, som er alvorlig spøg og smilende alvor.”

 

 

 

Forestillingen, hvor der anvendes stroboskoplys, vises frem til 10. oktober 2026.

 

 

 

 

Benny Andersen | anmeldelse: ODENSE TEATER – se mere om forestillingen

 

 

 

LÆS OGSÅ

 

Odense Teater: KVINDE KEND DIN HISTORIE

 

Odense Teater: DEN STUNDESLØSE

 

Odense Teater: BONNIE & CLYDE

 

Odense Teater: DEN POLITISKE KANDESTØBER

 

ANMELDELSE: Odense Sommerrevy 2026

 

 

 

 

 

 

 

Benny Andersen | anmeldelse: ODENSE TEATER er en anmeldelse af Søren Hjelm Larsen.Se mere om Søren her 

Redaktion: Jesper Hillestrøm