Noah Umur Kanber | ANMELDELSE: Museum Ovartaci
– Kuk kuk, er det mig, der er skør?
Forvandlingen er konstant
Foto: Katja Mathilda Christensen
✮✮✮✮✮
' …… det er skræmmende, fascinerende og humoristisk på én og samme tid …… '
– Katja Mathilda Christensen, KULTURINFORMATION.org
Kunstneren Noah Umur Kanber er på kort tid blevet et mediefænomen efter at have medvirket i populære programmer på både DR1 og TV 2. Nu er hun aktuel med udstillingen Kuk kuk, er det mig, der er skør? på Museum Ovartaci i hjembyen Aarhus.
Noah Umur Kanber (f. 1991) studerer ved Det Kongelige Danske Kunstakademi og har tidligere udstillet på bl.a. Frederiksborg Slot, Nivaagaards Malerisamling, Nikolaj Kunsthal, Den Frie Udstillingsbygning, Kunsthal Charlottenborg og Art Basel Paris.
Udstillingen på Museum Ovartaci, der ligger i Kulturhus Bunkeren (den tidligere Journalisthøjskole), er hendes første soloudstilling på et museum.
Foto: Katja Mathilda Christensen
Forbundet på tværs af tiden
For Noah Umur Kanber er Museum Ovartaci ikke et tilfældigt udstillingssted.
Allerede som skoleelev møder hun Ovartacis kunst og tanker på en udflugt til museet, dengang det stadig var en del af Psykiatrisk Hospital i Risskov. Mødet får stor betydning for hende, og med Kuk kuk, er det mig, der er skør? udtrykker hun gennem et helt rum fyldt med vidt forskellige værker følelsen af et sjæleligt fællesskab med Ovartaci, både som kunstner og menneske.
For bedst muligt at forstå forbindelsen mellem de to kunstnere bør man se museets faste udstilling med Ovartacis kunst, inden man bevæger sig ind i særudstillingen.
Foto: Katja Mathilda Christensen
Helt kort om Ovartaci (1894–1985)
Ovartaci blev født Louis Marcussen og var patient på Psykiatrisk Hospital i Risskov i Aarhus i hele 56 år. Her skabte han et kunstnerisk univers med fantasivæsener, mobile dukker og figurer i papmaché, der ikke lod sig begrænse af virkelighedens mure, netop fordi de hørte fantasiverdenen til.
Ovartaci identificerede sig i en lang periode som kvinde og arbejdede gennem sin kunst med identitet, køn og frihed. Hans værker blev bl.a. beundret af Asger Jorn, og i dag regnes Ovartaci blandt de betydeligste danske kunstnere inden for Art Brut, en betegnelse for kunst skabt uden for den etablerede kunstverden, ofte af mennesker uden formel kunstnerisk uddannelse.
Foto: Katja Mathilda Christensen
Dukker med forskellige personligheder
Til udstillingen har Noah Umur Kanber skabt 56 dukker – én for hvert år, Ovartaci var indlagt på Psykiatrisk Hospital i Risskov.
At netop dukkerne spiller en hovedrolle i Kuk kuk, er det mig, der er skør? er ikke tilfældigt. Dukker havde enorm betydning i Ovartacis liv, hvor de fungerede som en slags alternativ familie. Han gav dem alle navne og individuelle personligheder.
På lignende vis har Noah givet sine 56 stofdukker forskellige udtryk. De kan ses som et billede på, at vi mennesker har meget til fælles, men samtidig er vidt forskellige.
Også de navne, vi får og giver hinanden, har betydning for, hvordan vi opfatter os selv og andre. Det føles klart grænseoverskridende, når Noah kalder nogle af dukkerne LOKE og FISSELETTE, mens navne som CONNI, KENNY, MAJ og MAJA virker mere tilforladelige.
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det første møde med Noahs dukker kan virke lidt mærkeligt og fjollet. Men så fjollet er det heller ikke, når man går i detaljen.
Alle stofdukkerne er formet med inspiration fra Ovartacis papmaché- og papirkvinder. En del ser ud til at more sig, men der er bestemt også dukker, som ikke har nogen fest. Nogle hænger med hovedet eller i et reb, én sidder gennemboret af knive med favnen fuld af tomme hylstre til medicindosering, mens andre er gået helt under og nu ligger under hospitalssengen mellem bunker af medicin – måske som et billede på, hvad det kan koste både fysisk og psykisk at gennemgå en kropslig transformation fra mand til kvinde.
Foto: Katja Mathilda Christensen
Kønspolitisk kunst
Noah Umur Kanber arbejder som kunstner med sit eget og samfundets forhold til krop, køn og identitet. Det gjorde Ovartaci også, selvom han i sagens natur ikke bevidst kæmpede en større kønspolitisk kamp for retten til at leve i en krop, man føler sig hjemme i.
Først i 2017 blev transkønnethed fjernet fra den danske sundhedsklassifikation over psykiske sygdomme. Det betyder også, at Noah Umur Kanber selv har måttet leve med den sygeliggørende kategorisering, indtil hun var midt i tyverne.
Men man skal ikke se længe på Noah Umur Kanbers udstilling for at forstå, at det stadig i 2026 kan være forbundet med tabu, skam og smerte at føle sig fremmed i sin egen krop.
Vi kan alle blive klogere på andre og forsøge at sætte os i vores medmenneskers sted. Et oplagt sted at foretage sådan en dannelsesrejse kunne være Museum Ovartaci.
Både den faste udstilling med Ovartacis kunst og Noah Umur Kanbers særudstilling kan med lethed danne udgangspunkt for samtaler om køn, identitet og de grænser, vi som samfund og medmennesker sætter for hinanden. Ikke mindst når vi med diagnoser og kategoriseringer risikerer at indskrænke andres udfoldelsesrum.
Foto: Katja Mathilda Christensen
Gå på symboljagt
Ved første øjekast arbejder Noah Umur Kanber med et stort og relativt let aflæseligt symbolsprog, men giver man sig selv – eller sine elever – god tid, opdager man, at kunstneren tålmodigt har indarbejdet et væld af små, næsten skjulte detaljer, symboler og referencer i og omkring sine værker.
Der er tydelige henvisninger til religion, særligt kristendommen og den egyptiske mytologi med fortællingerne om Jesu opstandelse og fugl Føniks' genfødsel. Mellem de velkendte overleveringer dukker også spor af rumvæsener, monstre, eventyr og mordagtige fortællinger op.
Det er skræmmende, fascinerende og humoristisk på én og samme tid, og variationen i materialer og udtryksformer er ganske overvældende.
Noah Umur Kanber er kort sagt en alsidig kunstner, der i højere grad lader sine budskaber end et bestemt formsprog definere sit kunstneriske virke.
Kuk kuk, er det mig, der er skør? er derfor ikke en udstilling, hvor Noah Umur Kanber slår fast, hvordan hun arbejder. Tværtimod får man indtryk af, at det at overraske er en væsentlig drivkraft i hendes kunst.
Også her er der et tydeligt bånd til Ovartaci, der mente, at forvandlingen er den eneste konstant i tilværelsen.
Og hvad angår udstillingens titel og spørgsmål, Kuk kuk, er det mig, der er skør? vil jeg vende det lidt om og sige, at det i hvert fald ikke er normalt inden for et enkelt kalenderår at få så mange idéer, omsætte dem til værker og ovenikøbet nå at udstille dem, inden året er omme.
Det er vanvittigt godt gået.
Jeg giver udstillingen fem stjerner. Den sidste stjerne får den, fordi Noah Umur Kanbers værker nærmest kræver, at man også oplever Ovartacis kunst. Større respekt kan man næppe vise sit forbillede.
Foto: Katja Mathilda Christensen
Kuk kuk, er det mig, der er skør? kan opleves på Museum Ovartaci, Olof Palmes Allé 11, 8200 Aarhus, frem til 18. april 2027.
Noah Umur Kanber | ANMELDELSE: Museum Ovartaci – besøg udstillingen
LÆS OGSÅ:
NIVAAGAARDS MALERISAMLING: Kunstnerkolonien i Hornbæk – Noah Umur Kanber
NIKOLAJ KUNSTHAL: Efterår 2024 – Ovartaci og Kathrine Ærtebjerg
KUNSTMUSEUM BRANDTS: Ovartaci – Jeg begyndte som paradisfugl
KUNSTHAL AARHUS: Kunstnernes Påskeudstilling
EFTER STILHEDEN – kunstens kvinder tager ordet
Noah Umur Kanber | ANMELDELSE: Museum Ovartaci er frembragt af journalist, Katja Mathilda Christensen, KULTURINFORMATION.org. Læs og se mere om Katja Mathilda Christensen. Redaktion: Jesper Hillestrøm