Kunsthal Aarhus: Kunstnernes Påskeudstilling

 

 

 

 

 

 

 

Kunstens legitime censur

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jens Alfred Raahauges oliemaleri ”Som blomsterne blunder i enge” er malet med en overskudsagtig sikker penselføring. Foto: Lars Svanholm

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

' ….. Kunstnernes Påskeudstilling hører til blandt censurerede udstillinger, der udgør et traditionsbundet element i det danske kunstlandskab …..'

– Lars Svanholm, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Censur er et ord, der måske ikke klinger specielt positivt i ørerne på en person med et liberalt og demokratisk sindelag. Ikke desto mindre fungerer begrebet som basis for adskillige kunstudstillinger i kongeriget.

 

Princippet er, at kunstnere kan indsende værker til optagelse på en kunstudstilling og især fire udgaver af konceptet har en stor status blandt vækstlaget af danske kunstnere, og til disse hører Charlottenborgs Forårsudstilling og Kunstnernes Efterårsudstilling i København, Kunstnernes Sommerudstilling i Tistrup ved Varde samt Kunstnernes Påskeudstilling i Aarhus, som alle er pointgivende til medlemskab af f.eks. Billedkunstnernes Forbund og af samme årsag eftertragtede.

I hvilken retning bevæger samtidskunsten sig?

Det er netop den sidstnævntes 2025-version, der danner udgangspunkt for denne anmeldelse og Kunstnernes Påskeudstilling – KP – har i årevis givet et signal om, i hvilken retning samtidskunsten bevæger sig blandt kunstnere, som debuterer her eller blot er i gang med at bygge en spirende karriere op.

 

Censurkomitéen består typisk af et antal repræsentanter sammensat ud fra visse kunstfaglige prioriteringer, og det interessante er, at det ofte er kunstnere, der optræder i panelet. På KP25 udgjorde gruppen af censorer Honey Biba Beckerlee, Tore Hallas, Linda Lamignan, Marie Munk og Ahmad Siyar Quasimi.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Et tekstilværk opleves som et tæppe med et emoji-lignende motiv, men i udstillingskataloget kan man læse,at værket af

Kirsten Schou-Jørgensen er skabt af strimler af kasserede skjorter og restuldgarn fra tæppeindustrien. Foto: Lars Svanholm

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Udstillingen finder sted i Kunsthal Aarhus’ underetage, og lokalet er udfordrende i relation til at disponere kunstudstillinger med en mangfoldighed af kunstnere og ikke mindst genrer. Jeg kaster mig ikke desto mindre ud i en samlet vurdering af nogle af de værker, der har fundet nåde for censurkomitéens kritiske øjne.

 

Det er ved første blik påfaldende, at maleriet som kunstart optræder i et relativt begrænset omfang på KP25. Dette kan der være adskillige årsager til og en af de mest oplagte er, at der ganske enkelt ikke er blevet indsendt værker med tilstrækkelig kvalitet blandt malerier, men heldigvis deltager Tina Valbjørn med en komposition rummende en violet elefant, der passes op af nogle Ovartaci-lignende figurer i et særegent drømmesyn.

 

Alice Vestergaards akrylmalerier giver helt almindelige hverdagsmotiver et eget liv ved hjælp af maleriske effekter, der får værkernes figurer til at træde frem i et dramatisk skær. Koloristisk står Jens Alfred Raahauge ligeledes stærkt i to malerier, der er malet med en overskudsagtig sikker penselføring. Et familieskab til maleriet rummer Ditte Skanse Hinges store, halvt surrealistiske tuschtegning på lærred.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Anneline Schjødt Pedersen, som gennem de senere år har markeret sig stærkt blandt andet på flere censurerede udstillinger,

deltager på KP med dette grafiske tryk med titlen ”Animalia”. Foto: Lars Svanholm

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

En syret version af et klassisk portræt af Eske Touborg, der lever sit eget højglanspolerede liv på en høj, blå sokkel.

Foto: Lars Svanholm

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kaos i udstillingen

Grafik er bestemt heller ikke overrepræsenteret på KP25, men når genren til gengæld er til stede, kan man glæde sig over tre fremragende grafiske arbejder af Anneline Schjødt Pedersen, som gennem de senere år har markeret sig stærkt blandt andet på flere censurerede udstillinger. Hun benytter sig af stregætsning, akvatinte med syrelavering og fladbidning samt koldnålsradering.

 

Mange rumlige værker, skulpturer og installationer optræder desværre, men ret forventeligt, i et kaos på udstillingen. Her må man som beskuer placere skyklapperne præcist med henblik på at få adskilt tingene. Så vil man til gengæld være i stand til at se en grotesk figurgruppe med kvaliteter af Vanda Zwick samt en syret version af et klassisk portræt af Eske Touborg. Jeg er ikke helt vild med skulpturen, men kan dog ikke nægte, at den lever sit eget højglanspolerede liv på en høj, blå sokkel.

 

Der befinder sig således flere værker, som jeg irriteres over på udstillingen; men det kan også fortolkes som en morsom egenskab, hvilket eksemplificeres af Jana Presseler, der har placeret et antal 35 mm film i nogle momentvist LED-oplyste armaturer. Det sjove er, at værket udfordrer udstillingsgæstens tålmodighed på en måde, så man er ved at blive bindegal.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Alice Vestergaards akrylmalerier får værkernes figurer til at træde frem i et dramatisk skær som her i maleriet ”Drengefødselsdagen. Foto: Lars Svanholm

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Genbrug og forståelse for klimaforandringerne

Jeg kunne nemt fortsætte en opremsning af værker og kunstnernavne, men jeg vil her i stedet nævne et tekstilværk, der er placeret på en søjle ret højt oppe i udstillingen. Umiddelbart opleves det som et tæppe med et emoji-lignende motiv, men værket af Kirsten Schou-Jørgensen åbner sig, når man i kataloget kan læse at det er skabt af strimler af kasserede skjorter og restuldgarn fra tæppeindustrien.

 

Således kan det iagttages som en kommentar til genbrug og forståelse for klimaforandringer, og denne grundidé går igen i en videoinstallation, der af en jury fortjent er blevet udvalgt som vinder af den såkaldte KP-pris. Marek Ramis’ 16 minutter lange, levende fortælling fra Shishmaref i det nordvestlige Alaska suger beskueren ind i landskabet og miljøet. Her går klimaproblematikker og æstetisk formidling i forbilledlig harmoni. Det tragiske i fortællingen er, at klimaforandringer på længere sigt vil oversvømme det lille samfund.

 

En vurdering af et udstillingskoncept som Kunstnernes Påskeudstilling er vanskelig; men det er dog muligt med en del god vilje at skabe sig et overblik i en udstilling, der understreger det legitime aspekt i kunstnerisk censur.

 

Til KP25 var der indsendt 2658 værker af 543 kunstnere til censurering. 90 værker af 58 kunstnere – hvoraf 47 er debutanter – vidner om, at man skal igennem et nåleøje med henblik på at deltage i Kunstnernes Påskeudstilling i Kunsthal Aarhus.

 

Kunstnernes Påskeudstilling blev grundlagt i 1947 og har siden 1970, med en enkel undtagelse, fundet sted i Århus Kunstbygning, i dag Kunsthal Aarhus, J.M. Mørks Gade 13, Aarhus. KP25 kan ses frem til d. 25. maj 2025.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Stillbillede fra Marek Ramis’ 16 minutter lange videoinstallation fra Shishmaref i Alaska. Foto: Lars Svanholm

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kunsthal Aarhus: Kunstnernes Påskeudstilling – se mere her

 

 

 

 

Kunsthal Aarhus: Kunstnernes Påskeudstilling. Coverfoto: Installationsfotoet her viser et roligt hjørne i en udstillingsdisponering, som ellers er præget af en uundgåelig grad af kaos. Foto: Lars Svanholm

 

 

 

 

Kunsthal Aarhus: Kunstnernes Påskeudstilling er frembragt af Lars Svanholm, KULTURINFORMATION

Se mere om Lars Svanholm her. Redaktion: Jesper Hillestrøm