Det Kongelige teater: En Skærsommernatsdrøm

✮✮✮✮✮✮

‘ …… En vidunderlig æstetisk oplevelse ……’

– Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Betagende og åndeløst. Intet mindre. Allerede når tæppet går op, fornemmer man det mystiske, drømmende, alt det der er udefinerbart. Det er en eventyrlig fortælling om kærlighed og dens forviklinger, drømme, trylleri, sorg og jalousi.

William Shakespeare er en mester ud i den intrigante og komplicerede kærlighedshistorie. Stykket blev publiceret i 1600, og er nok det mest opførte af Shakespeares værker. Selv efter flere århundreder på bagen, er temaet evigt aktuelt og nærværende.

En eventyrskov

Handlingen, kort ridset op, foregår i en eventyrskov, udenfor Athen, hvor alt kan ske. Omdrejningspunktet i stykket er to kærestepar og en gruppe omrejsende amatørskuespilleres møde med hertugen og hertuginden af Athen, Theseus og Hippolyta. Alfekongen Oberon og alfedronningen Titania, der er skovens herskere, er evig jaloux på hinanden, de strides og slås i en til tider erotisk intensitet.

Historiens gennemgående og allestedsnærværende Puk, driller, laver intriger, er ondskabsfuld og kærlig. Han kaster tryllestøv til højre og venstre, så alle bliver forelskede i hinanden, altså i den forkerte kæreste. Puk slipper af sted med sine narrestreger, og alle får sin rigtige elskede til sidst.

Det Kongelige teater: En Skærsommernatsdrøm

Balletten i topform

Balletten er i topform. I ensembledansene bevæger danserne sig som med en krop. Solisterne er lette og elegante. Neumeiers koreografi har en høj sværhedsgrad. Det kræver stærke og smidige dansere. I denne ballet er der usædvanligt mange komplicerede løft i pas de deuxerne. De bliver udført legende let. Det er en spændende effekt at kombinere den drømmende alfeverden, med den reelle verden, hvor androgyne alfeagtige, ET-lignende væsner, understøtter menneskenes indbyrdes intriger, med trin i forskellige tempi. De bliver en del af menneskenes underbevidsthed. De bliver pulsen, hjerteslagene. Disse transparente væsner glider, ruller, triller som blodet gennem kroppen.

For at se denne ballet vil jeg vove den påstand, at man ikke behøver at kende handlingen. Sagt på en anden måde, udtrykket i dansene er stærkt, sigende, dramatisk, humoristisk, uden på nogen måde at være karikeret. Tværtimod. Vi glider fra drøm til virkelighed og tilbage til en drøm, man nødig vil vågne op af.

Scenografien og ikke mindst kostumerne gør balletten florlet. Du ligefrem svæver gennem tiden sammen med danserne. Du forstår det ordløse sprog, ingen ord behøves.

I anden akt ender det hele lykkeligt og kulminerer i den velkendte bryllupsmarch. Det er godt nok anderledes pompøst når det Kongelige Kapel skruer op for volumen. Det er så hårene rejser sig i nakken. Et orgel i en kirke giver ikke helt det samme sus.

Det Kongelige teater: En Skærsommernatsdrøm

International klasse

En Skærsommernatsdrøm griber en fra første sekund. Med den stilistiske klassiske stil, kombineret med Neumeiers specielle smukke sans for trinsammensætninger, er denne ballet for enhver smag. Den klassiske musik blandet med György Ligetis elektroniske toner, får spændstigheden mellem alfer og mennesker til at stå skarpt.

Scenografien understøtter koreografien og bliver flittigt brugt som en del handlingen. En vidunderlig æstetisk oplevelse. Man svæver ned til Metroen. Eller var det hele bare en drøm? Den Kongelige Ballet kan med stolthed bryste sig af, at være med i toppen af international ballet.

Den Kongelige Ballet

Det Kongelige teater: En Skærsommernatsdrøm – Ballet, Gl. scene. Koreografi John Neumeier. Scenografi og kostumedesign: Jürgen Rose. Lysdesign: John Neumeier. Musik: Felix Mendelssohn-Bartholdy, György Ligeti og traditionel lirekassemusik.

Den Kongelige Ballet