Teater

DET KONGELIGE TEATER: SOM I HIMLEN

DET KONGELIGE TEATER

SOM I HIMLEN

 

 

 

 

 

Louise Frevert var til pressemøde

 

 

 

 

 

DET KONGELIGE TEATER SOM I HIMLEN

Foto: Klaus Vedfelt

 

 

 

 

 

Endelig har DET KONGELIGE TEATER løftet sløret for deres store satsning til efteråret. Det er Skandinaviens største musicalhit: SOM I HIMLEN. Den har gået sin sejrsgang bl.a. i Sverige, Finland, Norge og Tyskland og nu er den endelig kommet til Danmark. Det er en historie der berører de dybeste følelser i os mennesker og viser, at du altid har et valg i livet. Det kan være det har en pris, men at man har muligheden for at træffe et valg, betyder alt.

 

SOM I HIMLEN er på samme tid en kærlig og underholdende musical, der både kan få latteren og tårerne frem. Musikken er smuk og med ørehængere som ‘Gabriellas sang’ og ‘Den tid jeg har’.

 

Historien er hentet fra Carin og Kay Pollaks berømte og prisbelønnede svenske dramafilm fra 2004, der fortæller, hvordan sang og musik kan skabe fællesskab mellem vidt forskellige mennesker, som mødes og har sangen tilfælles.

 

Stykket handler også om hvordan mennesker hver især forsøger at leve det liv de har fået. Medmenneskelighed hvor vi støtter hinanden i svære situationer, er et centralt punkt i historien. Det er vigtigt at kunne opbygge og ikke nedgøre og ødelægge vores menneskelige relationer.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

DET KONGELIGE TEATER SOM I HIMLEN

Foto: Miklos Szabo

 

 

 

 

Handlingen

Daniel Daréus er en international succesfuld dirigent fra Sverige. Drengen vokser op uden en far i Ljusåker, en landsby i det nordlige Sverige. I løbet af sin skoletid bliver han drillet og tævet af sine klassekammerater. Senere kommer hans usædvanlige musikalske talent som violinvirtuos frem.

 

Som otteårig flytter han til byen med sin mor, hvor en talentspejder opdager, at han har usædvanlige musikalske evner som violinist. Som teenager må han se sin mor dø i en bilulykke, lige før han skal til at deltage i en international ungdomsmusikkonkurrence.

 

Senere bliver han som 45-årig en berømt dirigent. Under en koncert får han en blodprop og stopper sin karriere. Musikken og berømmelsen giver ham ikke længere samme glæde som tidligere. Han flytter tilbage til barndomsbyen.

 

Da Daniel Daréus er hans kunstnernavn, er der ingen der kan genkende ham. Daniel drømmer om en musik, som åbner og forbinder menneskenes hjerter. Daniels undervisningsmetoder bevirker, at kormedlemmerne bliver mere frie og finder en bedre tilgang til musikken. Koret skal deltage i en sangkonkurrence i Østrig og de tager afsted.

 

Herefter sker der mange dramatiske hændelser, men dem må man vente med at få afsløret til dette pragtstykke har premiere d 18. november 2023.

 

 

 

 

 

 

Louise Frevert

Foto: Benni Johansson

 

 

 

 

 

 

 

 

DET KONGELIGE TEATER: SOM I HIMLEN. MUSICAL.

 

Den store hovedrolle som Daniel spilles af Carsten Svendsen og blandt de øvrige medvirkende er Maria Lucia Heiberg Rosenberg, Sicilia Gadborg Høegh og Cecilie Stenspil.

 

Komponisten Fredrik Kempe har til SOM I HIMLEN skabt iørefaldende musik, fuld af populære sange og flotte korsatser, der akkompagneres af Det Kongelige Kapel.

 

Instruktør: Edward af Sillén. Genopsætningsinstruktør: Johanna Hybinette. Dirigent Lars Kvensler. Scenograf: Kim Witzel. Kostumedesign: Annsofi Østerbergh Nyberg. Koreograf: Per Magnus Anderson. Lysdesign: Mikael Kratt.

 

SOM I HIMLEN synges på dansk med danske overtekster til sangene.

 

 

 

 

Se trailer DET KONGELIGE TEATER: SOM I HIMLEN her

 

 

 

 

DET KONGELIGE TEATER: SOM I HIMLEN er en reportage skrevet af Louise Frevert, KULTURINFORMATION