Interview Kunst Litteratur

Dinosaurernes Konge♥︎♥︎♥︎♥︎♥︎

Natur der forsvandt …
Anmeldelse af udstillingen Dinosaurernes Konge

 

 

Photographer: Frederik Wolff Teglhus, Natural History Museum of Denmark ©

 

♥︎♥︎♥︎♥︎♥︎

 

Statens Naturhistoriske Museum udstiller frem til marts 2021 et af verdens mest velbevarede eksemplarer af Tyrannosaurus Rex, her præsenteret som Dinosaurernes Konge. Udstillingen er sponsoreret af en række fonde der har som formål at fremme blandt andet kultur, videnskab og uddannelse.

 

Man har i alt fundet fossile rester af omkring 50 eksemplarer af dette monster, adskillige af dem i ørkenområdet Hell Creek Formation i Montana, USA. Det aktuelt udstillede eksemplar blev fundet i 2010, og det tog fire år at udgrave og samle delene. Dette tredimensionelle puslespil består af 170 fossile knogler; resten af de oprindelige ca 300 knogler er rekonstruerede. Af kraniet er over 90 procent fossilt materiale. Dette imponerende fund blev erhvervet af to danske forretningsfolk, som valgte at gøre det tilgængeligt for offentligheden, og opkaldte det efter deres to sønner, Tristan og Otto. Det har siden 2015 været udstillet på Museum für Naturkunde i Berlin, men er for tiden udlånt til Statens Naturhistoriske Museum i København, hvor en imponerende udstilling bringer den besøgende helt tæt på dinosaurernes konge.

Tre temaer

Udstillingen er minimalistisk, men virkelig flot og meget fokuseret. Den viser ikke bare hvad man har fundet, den fortæller en historie. Det hele perspektiveres gennem tre forskellige temaer, præsenteret som enkle, men stærke modsætninger: Jæger-bytte, stærk-sårbar og fortid-nutid.

 

Først sættes scenen. Du er i en slags skov, hører fuglelyde, og langt borte lyden af tunge fodtrin. Flere velbevarede mindre dinosaur-fossiler illustrerer temaet jæger-bytte. Du forberedes til mødet med Tyrannosaurus Rex med en række visualiseringer af facts, store fodspor, størrelsen af dens øjne, trykstyrke af dens bid og endelig er du fremme ved tronsalen. Lyset er arrangeret så det første du vil se er skyggen af kraniet på bagvæggen. Du træder så ind i et stort lokale der kun rummer en ting:

 

Her møder du uhyret i hele sin forstenede majestæt, metallisk blank og sort, 12 meter lang og 4 meter høj ved hoften. Min eneste anke er at der mangler lys. Tristan Otto fortjener ikke bare anmeldelser, men også mere projektørlys.

 

Det store og særdeles velbarede kranie er simpelt hen for tungt til opstillingen, så her er brugt en lettere rekonstruktion. Til gengæld præsenteres det rigtige kranie-fossil særskilt i øjenhøjde i en stor montre. Til sammenligning præsenteres også kraniet af en triceratops, et enormt byttedyr Tyrannosaurus ikke altid kunne hamle op med.

 

 

Photographer: Frederik Wolff Teglhus, Natural History Museum of Denmark ©

 

 

Og dermed anslås et andet af udstillingens temaer: stærk-sårbar. Tristan Otto havde mange skader, som vidner om et liv i kamp. Den gik åbenbart ikke kun efter nemt og forsvarsløst bytte.

 

Endnu et tema der understreges er sammenligningen fortid-nutid. Udstillingen er suppleret med nogle af nutidens kæmper, krokodille, flodhest og næsehorn. De tilsyneladende ligheder mellem dinosaurens og fuglens skelet fremhæves også.

Stof til eftertanke

Traditionelt ville en sådan udstilling være bygget op som en lektion i (eller prædiken om) evolutionsteorien. Men denne udstilling har et helt andet fokus: I stedet for at gå ind i en diskussion om hvor det hele kom fra, fortæller udstillingen historien om noget natur der forsvandt. Og dermed lægges op til en samtale om naturen og hvad vi gør ved den.

 

Nogle vil sikkert mene det var godt Tyrannosaurus forsvandt. Men hvad skal vi mene om al den natur der går tabt nu? Utallige arter af dyr og planter forsvinder langt hurtigere i dag end dengang, og det er menneskets aktivitet der er hovedårsagen. Hvor er vi på vej hen?

 

 

Photographer: Frederik Wolff Teglhus, Natural History Museum of Denmark ©

 

 

En flot og tankevækkende udstilling, hvor en afsluttende kunstnerisk 3-d projektion fører os rundt om og helt ind i skelettet.

 

Dinosaurer fascinerer. Og denne udstilling indrømmer ærligt at der er meget vi stadig ikke ved. Var de varmblodede? Hvordan så de ud med hud på? Havde de fjer? Hvor meget havde de til fælles med nutidens øgler? Hvis man som denne anmelder er troende, kommer man heller ikke uden om at forholde sig til oprindelsen. Fossilerne viser en fuldt færdig skabning, der tilsyneladende opstår pludseligt, og også forsvinder pludseligt. Endnu en dag i Skaberens værksted?

 

Som sagt er udstillingen minimalistisk, så man får lyst til at vide mere. På udstillingens hjemmeside er der mere information. Findes her.

 

Og Politiken har en ret god podcast, der hermed også anbefales. Find den her.

 

Indlægget er skrevet af cand. scient. Bo Christiansen, KULTURINFORMATION