Louise Frevert
Film

ELVIS – en filmanmeldelse

ELVIS – en filmanmeldelse

 

 

 

 

ELVIS – en filmanmeldelse

ELVIS – Warner Bros. Pictures

 

 

 

 

 

✮✮✮✮✮✮

 

 

Endelig kom filmen om Elvis (Aron Presley), født. 8. januar 1935, død 16. august 1977. Omdrejningspunktet i filmen er den såkaldte Colonel Tom Parkers forhold til Elvis igennem 20 år, hvor han var hans manager. Selvfølgelig handler den også om Elvis liv, men den bliver usædvanlig medrivende, jo mere det går op for en, hvordan denne mand manipulerede alt og alle og især Elvis.

Opvækst

Elvis blev født i Tupelo Mississippi, 1935. Hans tvillingebror, Jesse, var død i fødslen og forældrene fik aldrig flere børn. Elvis havde hele livet et meget tæt forhold til sin mor. Da han var 13 år, 1948, flyttede familien til Memphis og boede i et fattigt kvarter, hvor hovedparten var afroamerikanere. Det var her, det hele startede, da han stiftede bekendtskab med Gospel i den lokale kirke. I 1953 blev han færdig med skolen, og havde arbejde som lastbilchauffør og arbejdsmand.

 

 

 

 

ELVIS – en filmanmeldelse

ELVIS – Warner Bros. Pictures / Hugh Stewart

 

 

 

Udgivelserne

Elvis finansierede selv sin første plade og et år efter indspillede han en ny, og den blev spillet 14 gange i radioen, på en dag, det var exceptionelt. 1955 blev skæbnens året for Elvis, han mødte Colonel Tom Parker. Tom Parker (1909-1997), var en lettere falleret impresario og showman, der havde flair for at kunne se et talent, når det var der. Han fornemmede straks, at Elvis var noget helt specielt, og blev hans manager. Den uerfarne Elvis lod sig rive med, idet Colonel Parker på rekord tid gjorde han til stjerne.

Parker

Parker ordnede alt for Elvis, men Elvis havde dog stadigvæk en lille rebel siddende i sig og ville ikke lægge sin stil om. Hans sceneoptræden havde i en periode forarget i de konservative republikanske rækker, til trods for at publikum elskede ham, og han blev bedt om at skulle lægge sin stil om, altså stoppe med de ”obskure” bevægelser af visse dele af kroppen, eller komme i fængsel. Det gjorde han ikke. Under en stor koncert blev Elvis arresteret og Colonel Parker foreslog, at han skulle melde sig til de amerikanske styrker, for at slippe for straf, og for at folk kunne glemme optrinet. Det blev to år i hæren, 1958-60. Der mødte han sit livs kærlighed, Priscilla.

 

 

 

 

 

ELVIS – en filmanmeldelse

ELVIS – Warner Bros. Pictures / Hugh Stewart

 

 

 

Ægteskab

Da sangeren vendte tilbage til USA, blev karrieren straks genoptaget, gryden var blevet holdt i kog af Colonel Parker. I 1967 blev han gift med Priscilla og 9 måneder senere fik de datteren Lisa Marie. Elvis og Priscilla blev skilt 4 år senere.

 

 

 

Elvis og Priscilla

ELVIS – Warner Bros. Pictures

Ført bag lyset

Parker styrede Elvis med hård hånd. Alle ville gerne have Elvis på tourné og Elvis ville hellere end gerne, men Parker formåede at få ham talt fra at tage på tourné i Europa, med argumentet: manglende sikkerhed. I virkeligheden havde Parker ikke et pas. Han opholdt sig illegalt i USA, han var oprindelig hollandsk immigrant. Parker får ham talt fra tourné ideen, imod et 5 ugers engagement på det første og største hotel i Las Vegas. Det bliver en bragende succes, men Parker er allerede der blevet ludoman og har spillet hele sin formue op. Til trods for at han fik 50% af Elvis indtægter. Han laver en modbydelig underhåndsaftale med hoteldirektøren, uden Elvis vidende, en kontrakt på at han skal optræde de næste 5 år i Las Vegas, mod at Parker bliver eftergivet sin gæld og kan spille ubegrænset på spillemaskinerne, så længe han vil.

En ener

Koncertlivet blev mere og mere hårdt for Elvis og han trapper langsomt og støt op for stofferne. Noget at vågne på, noget at sove på, noget der kvikker op etc. Hans kost var heller ikke særlig sund, fastfood og cola. Han blev temmelig overvægtig. Han optrådte til det sidste og sang umanerligt smukt. Heldigvis har vi stadigvæk hans musik. Elvis var en ener.

 

 

 

 

 

 

Baz Luhrmann

ELVIS – Warner Bros. Pictures

 

 

 

ELVIS er instrueret af Baz Luhrmann. I hovedrollen som Elvis ses Austin Butler, der er fremragende. Han ligner ham så meget. Tom Hanks spiller Tom Parker og det er helt enestående. Som Priscilla Presley ses den yndige Olivia DeJonge, der spiller med intensitet og sødme.

 

Hvis jeg kunne give ELVIS 7 stjerner gjorde jeg det, men den får 6.

 

 

Se trailer her

 

 

Se endnu en trailer her

 

 

 

ELVIS – en filmanmeldelse er skrevet af Louise Frevert, KULTURINFORMATION