KUNSTMUSEUM BRANDTS: Nål & tråd

 

 

Håndarbejde i kunsten

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Anna Ancher, Syende fiskerpige, ca. 1890. Randers Kunstmuseum

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮✮

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

‘ …… udstillingen er omfattende og fremhæver de arbejdende hænders betydning i billedkunsten ……’

– Louise Frevert, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ikke ofte er man underholdt på en udstilling fra man kommer ind til man gå ud. Det er faktisk tilfældet med denne udstilling på Kunstmuseum Brandts i Odense. Udstillingen er kurateret med åbne arme til alle af museumsinspektør Linnea Mølbak Szilas. Det er moderne og visionært. Til tider kan udstillinger være så retrospektive, at de næsten bliver kedelige. Sagt på en anden måde, det er vigtigt at museerne hele tiden er opmærksomme på den ekstremt hurtige udvikling, vi er midt i. Det interessante ved denne udstilling er, at den fuldstændigt har fanget tidsånden. Tilmed guider den tilskueren igennem materialer, stilarter, teknikker og meget mere.

Håndarbejdets historie – i kunsten

I udstillingen NÅL & TRÅD – Håndarbejde i kunsten, oplever vi en stribe af kunstnere, som på tværs af generationer, tid, sted, motiv og medier, konfronterer os med håndarbejdet både som kunst, daglig nødvendighed, tidsfordriv, udtryk for eksistens og meget mere. Vi opdager en tradition med udgangspunkt i kultur- og kunsthistorie fra 1750’erne til i dag.

Brandts Klædefabrik

Det er logisk at Brandts har taget opgaven på sig med den historie fabrikken har. Brandts Klædefabrik blev etableret i 1869 og inden havde der været farveri siden 1771. På udstillingen vises også fabrikkens historie i korte træk, hvor mænd, kvinder og børn arbejdede side om side. Det var hårdt med en arbejdsdag på mere end 12 timer, 6 dage om ugen. Dette var i industrialiseringens opblomstring og mange kunsthåndværkere blev løbet over ende.

 

På trods af udviklingen har det basale håndarbejde overlevet på mere end en måde. Igennem århundreder har håndarbejdet været en central del af kvinders husholdningsarbejde, ligesom det også har været en væsentlig indtægtskilde for såvel almuemænd som -kvinder. I takt med industrialiseringen skyder klædefabrikker som Brandts Klædefabrik op over hele Danmark. Det er her i det gamle klædefabrikskompleks, at Kunstmuseum Brandts i dag har til huse.

 

Også i billedkunsten sætter håndarbejdet sine spor. Her finder vi beretninger om omsorgsarbejde, fabriksarbejde, fritidssysler, kønne stereotyper og dydige kvindeidealer. Men også kunstnerisk udtrykskraft og oprør ledsager håndarbejdet. Det er de tråde, udstillingen samler op: Fra historiske værker, der skildrer håndarbejdende mænd og kvinder fra forskellige lag af samfundet, til billedvævere, som igennem årtier har forvandlet garn til originale kunstværker, og ikke mindst til samtidskunsten, der i dag med fornyet gejst aktualiserer håndarbejdet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dronning Margrethe. 2023-2024, Allan Otte Nedskaleret foto Akryl på plade.

 

 

 

 

 

 

 

Også i guldalderen

I udstillingens introduktionsrum får man et indtryk af, hvad der venter os i de andre rum. Man har blandet samtidskunstneres værker sammen med bl.a. guldaldermalerier af Christoffer Wilhelm Eckersberg, hvor madam Schmidt sidder i sin fineste kjole, mens hun venter på at skulle af sted til aftenens festligheder. Hun strikker. I begyndelsen af 1800-tallet blev det populært at portrættere borgerskabets kvinder i gang med et håndarbejde, for at vise at de brugte tiden fornuftigt. Om hvorvidt de gjorde det, må stå hen i det uvisse.

 

I samme rum vises også nogle spændende værker med strikkede skulpturer, der klart viser et oprør mod den gængse opfattelse af, hvem der arbejder med tekstiler og garn. Igennem mange generationer var det kvinderne der arbejdede med de bløde materialer og mændene, der havde patent på maleriet og de hårde skulpturer. Vi bliver præsenteret for alle aspekter af håndarbejdets righoldige traditioner og kunstneriske udtryk.

 

I dette rum har man også sat kurve op med alle de materialer der er vist. Vi har det jo sådan, at vi gerne vil se med fingrene, men det er jo kunstværker der er udstillede, og selvom det er fristende at ville røre, går det ikke. Det er smart tænkt. Man kan tage en kurv med sig rundt og finde det materiale i et kunstværk man har lyst til at røre ved, og det ligger i kurven.

Kvinden og dagligdagen, og en dronning

I det næste lokale fokuseres på det feminine islæt. Dagligdagen hvor kvinderne reparerede tøj, de dydige kvinder sidder med deres sytøj, piger lærer at brodere, i det hele taget signalerer det dagens dont, men også fritidssysler. Tre generationers samtidskunstnere har fremstillet et værk, for at vise at der også er et fællesskab forbundet med håndarbejdets kultur. I dette rum hænger også Allan Ottes maleri af Dronning Margrethe. Dronningen sidder og broderer. Man kan ligefrem se hendes koncentration lyse ud gennem lærredet. Hun er helt opslugt af sit broderi og viser en passion for kunsthåndværk, som dronningen har vist i sin alsidige kunstneriske udfoldelse. Læs Freverts anmeldelse af EN DRONNINGS PORTRÆTTER, hvor Otte er på forsiden her

 

Inden vi træder ind i det sidste rum, hænger der en slags mobile ned fra loftet. Det er et strikket værk og publikum kan sætte sig ned og strikke på det. Det er vældig morsomt.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Inge Bjørn: Forvandling, 2005

 

 

 

 

 

 

 

Vævning

Afslutningsvis er sidste rum dedikeret til det vævede. Vi kender den mange hundrede år gamle gobelintradition, og vi ser mange forskellige nytænkende eksempler på billedtæpperne. Det er her man også stiller sig selv spørgsmålet: hvor er grænsen mellem kunst, design og det funktionelle. Er der overhovedet nogen? Beskueren finder kun svaret ved selv at komme med et bud.

 

Udstillingen er omfattende og fremhæver de arbejdende hænders betydning i billedkunsten. I de senere år har håndarbejdet fået en revival især efter Covid-19. Flere og flere bruger håndarbejdet, især strikning, til at søge fred og afstresning, men også andet gammelt håndarbejde har igen vundet indpas, såsom hækling og broderi. Udstillingen giver et fint og alsidigt indblik i en for nogen lukket og svær tilgængelig verden. Jeg tror, at mange der ikke har prøvet at slå sig løs med et håndarbejde, vil få blod på tanden. Ingen siger det skal være perfekt med det samme, det drejer sig om at bevæge sig ind i en anden kreativ verden. Det er en underholdende, spændende og farverig oplevelse.

 

 

 

 

 

Læs også Freverts anmeldelse af bogen MARIE KRØYER PÅ PINDENE her

 

 

 

 

 

 

 

 

Udstillingsfoto. Foto: David Stjernholm

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

KUNSTMUSEUM BRANDTS: Nål & tråd. Udstillingen kan opleves frem til 23. februar 2025 og viser værker af: Anna Ancher, Michael Ancher, Bank og Rau, Wilhelm Bendz, Isabel Berglund, Inge Bjørn, Anders Bonnesen, Ragna Braase, Adam Christensen, Mette Clausen, Karoline Ebbesen, C.W. Eckersberg, Harald Giersing, Birke Gorm, Gudrun Hasle, Annette Holdensen, Olivia Holm-Møller, Olivia Rode Hvass, H.Å.M. (Hannah Amalie Nielsen, Åse Eg Jørgensen og Mette Damm), Adam Jeppesen, Cecilia de Jong, Jens Juel, Eva Koch, Christian Krohg, P.S. Krøyer, Rosita Kær, Allan Otte, Anne-Sofie Overgaard, Julius Paulsen, Franka Rasmussen, Martinus Rørbye, Amalie Smith, Niels Larsen Stevns, Trine Søndergaard, Anna Thommesen, Hannah Toticki og Frederik Vermehren.

 

 

 

 

 

 

KUNSTMUSEUM BRANDTS: Nål & tråd – se mere her

 

 

Coverfoto: Birke Gorm, nine to five plus overtime (lot2) 2024, Kunstmuseum Brandts

 

 

KUNSTMUSEUM BRANDTS: Nål & tråd er anmeldt af Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Redaktion: Jesper Hillestrøm