Musik Teater

STORM OVER RAMASJANG på Østre Gasværk Teater♥︎♥︎♥︎♥︎♥︎

STORM OVER RAMASJANG

på Østre Gasværk Teater

 

 

 

 

 

♥︎♥︎♥︎♥︎♥︎

 

“Det at tage aktion og gøre noget for hinanden betyder noget……….”

– Holjol, KULTURINFORMATION havde børnebørnene med i teatret

 

 

 

Torsdag den 8 oktober var vi til premiere på Teateropsætningen Storm over Ramasjang på
Østre Gasværks dejlige teaterscene. Bygningen er som skabt til en god kulturel oplevelse.
Atmosfæren er rigtig god og alle voksne bar mundbind indtil man var på sin plads. Der var god
plads mellem publikum, så man følte sig tryg. Gode ansatte sørgede for venlig betjening i bar og
tilrettevisning til pladser.

 

For børn i aldersgruppen 8- 10 år er stykket Storm over Ramasjang en oplevelse hvor tiden flyver afsted. Masser af fart over feltet, god humor, flotte farver. Mange af rekvisitterne var ovenud geniale; Onkel Reje ankommer i båd, Motor Mille i fly, Hr. Skæg i luftballon.

 

Stykket er medrivende og engagerende for børnene og både musik, kostumer og opsætning er
godt strikket sammen. Der var dog enkelte scener som var indforstået voksenhumor under
bæltestedet, med antydninger som ikke behøves anvendt for børn i aldersgruppen 8- 10 år. Det
kan efter min mening godt udelades for fremtidigt publikum.

En måge og en busk

Alle de kendte personer som Onkel Reje, Her Skæg og Motor Mille, gjorde det godt. Ligeledes
Frøken Storm og alle de dansende buske. Ikke mindst Mågen som hjalp til ved klaveret fortjener
en bifald for god optræden.

 

Det sjove ordspil med en af de dansende buske var sjov, her blev vi præsenteret for busken
Arnold, som så blev kaldt Arnold Busk.

 

 

 

 

Vi kom hurtigt ind i handlingen hvor frøken Storm som bor på sin egen private ø, ønskede at blive gift og tilfældigvis ankommer Onkel Reje i sin båd til øen hvor hvor frøken Storm bor.

 

Senere ankommer både Hr. Skæg og Motor Mille for at finde Onkel Reje og bringe ham med
tilbage til Ramasjang. Men frøken Storm får forhekset dem alle så de ikke længere er sig selv.
Frøken Storm gør alt for at giftermålet kan komme i hus med Onkel Reje.

 

Til sidst lykkedes det hende at få Onkel Reje til at opføre sig som en hund der gør alt hvad frøken Storm ønsker. Hr. Skæg mistede sit gode humør og Motor Mille sit mod. Ingenting var som det plejede at være og ingen var rigtig sig selv mere.

Publikum engageres

Interaktionen mellem de forskellige skuespillere og publikum ændrede til sidst hele historien.
Det handlede jo om at få både Onkel Reje, Motor Mille og Hr. Skæg ud af den forheksede
tilstand Frøken Storm havde bragt dem i og at få dem tilbage til deres normalle tilstand.

 

Ideen med at engagere børnene til at tage aktiv del i handlingen og hjælpe med løsningen ved at
lade dem komme med tilråb til skuespillerne, var pædagogisk godt opbygget. Det at børnene blev engageret og på den måde bidrog til en god slutning, gjorde at pointen om at være der for
hinanden gik rent ind. Det at tage aktion og gøre noget for hinanden betyder noget.

 

Ligeledes blev pointen med at kunne lide hinanden på trods af forskelligheder også leveret på en
god og pædagogisk måde.

 

 

 

 

Varighed: Cirka 1 time uden pause

Aldersgrænse: Anbefalet fra 4 år

Spilleperiode og billetsalg: 08. oktober 2020 – 08. november 2020

 

Fotograf: Miklos Szabo

 

 

 

Indlægget er skrevet af Holjol, KULTURINFORMATION