Kunst

ORDRUPGAARD: VERONICA HODGES

ORDRUPGAARD: VERONICA HODGES

 

Under Træet

 

 

 

 

ORDRUPGAARD: VERONICA HODGES

Foto: Githa Schultz. Fra udstillingen Under Træet af Veronica Hodges

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮✮

 

 

 

 

 

 

 

 

 

‘ ……. en kunstner, hvis unikke livagtige installation ’Under Træet’ meget vel kan forveksles med naturens egne forårsblomstrende træer …..’

– Githa Schultz, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Veronica Hodges installation ’Under Træet’ indvier hermed Ordrupgaards nyistandsatte drivhus fra 1921, der også er rykket tilbage til sin oprindelige plads i Hr. og Fru Hansens frugthave, stifterne af Ordrupgaard i 1918. Her gik fru Henny Hansen efter 1. verdenskrig og passede passioneret sine palmer og andre eksotiske planter i drivhuset eller Palmehuset, det dengang blev kaldt. Det eneste drivhus der er tilbage af et ellers stort drivhus anlæg på grunden.

 

Palmehusets nye formål nu der ikke længere er palmer, er et væksthus for samtidskunst med skiftende udstillinger. Hvert år får en kunstner mulighed for at skabe et værk til Palmehuset, der lige nu funkler i sin ny istandsættelse på en forårsdag i 2023 finansieret af Villum Fonden.

Under Træet

Veronica Hodges installation i drivhuset er et forunderligt og eventyrligt træ, hvis farverige trækrone breder sine blomstrende grene i drivhusets top. En træstamme bestående af et jernskelet belagt med sammenflettede grene og birkefinér og med mere end 4.000 foldede og håndfarvede bæredygtige papirblomster på grene hentet fra skovene omkring Ordrupgaard.

 

Et projekt der i øvrigt også indgår i Veronica Hodges igangværende Ph.d.-afhandling på Det Kongelige Akademi, Designskolen. En forskning og afhandling, der involverer kunstoplevelsens potentiale for kommunikation, fællesforståelse for naturens gang, klimaet og menneskets indgriben i naturen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

ORDRUPGAARD: VERONICA HODGES

Foto: Githa Schultz. Fra udstillingen Under Træet af Veronica Hodges.

 

 

 

 

 

Veronia Hodges

Veronica Hodges har arbejdet med installationer i det offentlige rum siden 2007 og er oprindeligt uddannet scenograf fra Det Kongelige Akademi. Hun har blandt andet stået for udsmykningen til Amalienborg i forbindelse med H.M. Dronningens 50-års Regeringsjubilæum, Marmorkirken, Arken og H.C. Andersen Museet.

 

Veronica Hodges er med udstillingen i drivhuset på Ordrupgaard optaget af åndedræt og fortæller at træet er et symbol på åndedrætssystemet – Når vores lunger er velfungerende og træet kan ånde, så kan vi være på jorden på en anden måde, hvor vi ikke adskiller krop og sjæl, men bare kan være i os selv.

 

Installationen indbyder til interaktion, rekreation, refleksion og meditation under den healende blomstrende trækrone på bænke i drivhuset. I et øjeblik af ens liv, der jo som livets cyklus er tid, der ikke vender tilbage og også grunden til at man skal tage til Ordrupgaard og mærke hvad installationskunst kan, når det er sublimt som Veronica Hodges’. Installationen er også et sinds billede på naturens og årstidernes flygtighed, som vi mennesker er underlagt i al evighed.

 

 

 

 

 

Fotograf Anders Sune Berg

Fotograf: Anders Sune Berg. Veronica Hodges, Under træet, 2023, Ordrupgaard.

 

 

 

 

 

 

 

 

Installationskunst med et blomstrende budskab

At solen så skinner fra en skyfri himmel, gør det jo endnu mere vidunderligt at sidde i det fine drivhus under træet. Man får lyst til at samle blade op, kaste dem i luften og lade de smukke sarte lyserøde blade, der minder om øjeblikkets forår af de japanske kirsebærtræers blade, dale ned over en. Uanset om det regner eller er gråvejr over forår og sommer, står bladenes farver på træet knivskarpt. Men træet er fremstillet i forgængeligt materiale og et sted i installationen er grene allerede døde med få brune visnede blade, som en slags varsel.

 

Lige nu blomstrer det smukt som naturen omkring Ordrupgaard. Men som årstiden går for værket i drivhuset vil solen blege bladene, værket forvitre og i slutningen af oktober hvor udstillingsperioden også slutter vil træet fremstå livs- og farveforladt, helt i pagt med naturen udenfor.

 

Mens man sidder under træet, kan man ikke lade være med at tænke på eksempelvis fældning af regnskove eller bare skovudryddelse generelt, der vil medføre mangel på ilt, og så ville vi mennesker også gå til grunde ligesom træet.

 

Så på den måde er det et fint, stille, imødekommende budskab via kunst at Veronica Hodges gør os opmærksomme på at vi skal passe på naturen og dermed os selv.

 

Man er mere lydhør, når budskabet ikke er smækfyldt med skarpe belæringer, den travle fingerpegning og ord befængt med skyld. Og når man møder kunstneren personligt er hun yderst kongruent med sit værk Under Træet: Stille med en nærværende grounded tilstedeværelse, interessant, imødekommende, smilende med et overordentligt vigtigt budskab pakket ind i gennemtænkt kunstnerisk skønhed og æstetik.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fotograf Anders Sune Berg

Fotograf: Anders Sune Berg. Veronica Hodges, Under træet, 2023, Ordrupgaard.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Adgangen til Veronica Hodges udstilling er gratis, ligesom adgangen til Ordrupgaards vidunderlige have, der er den rene kunst rekreation at opholde sig i. Og når man har taget vejen til Ordrupgaard, bør man også lægge vejen forbi særudstillingen med maleren Jesper Christiansen, eller UNDERFUNDIGE UNDERVERDENER med Gauguin og Lilja og øvrige kunstnere der udstilles.

 

 

 

 

 

Mod Ordrup Station på cykel stopper jeg ved et træ i skoven, kigger på de hvide friske forårsblade i solnedgangens skær, der netop er sprunget ud i fuldt flor og kan ikke blive enig med mig selv om, hvad der virker mest naturligt: Oplevelsen under kunsttræet på Ordrupgaard eller under skovens eget træ? Men én ting er sikkert, lige smukke er begge oplevelser.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

ORDRUPGAARD: VERONICA HODGES

Foto: Githa Schultz. Skoven omkring Ordrupgaard.

 

 

 

 

 

Veronica Hodges udstilling vises frem til d. 1. november 2023 i Ordrupgaards drivhus Palmehuset.

 

 

 

 

 

ORDRUPGAARD: VERONICA HODGES – Man kan læse mere om Veronica Hodges her: Birds Nest – Veronica Hodges

 

 

 

ORDRUPGAARD: VERONICA HODGES – se mere her

 

 

 

 

ORDRUPGAARD: VERONICA HODGES er anmeldt af Githa Schultz, KULTURINFORMATION

se mere om Githa Schultz her