FILMANMELDELSE: LIVING
Film

FILMANMELDELSE: LIVING

FILMANMELDELSE: LIVING

 

 

 

 

 

 

 

 

Louise Frevert, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮✮

 

 

 

 

 

 

 ‘ ……. vi er mere søgende efter tro og tryghed end nogensinde før ….’

– Louise Frevert, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

Living har en lidt pudsig forhistorie. Den er et filmdrama bygget over et manuskript af Kazuo Ishiguro som var tilpasset den japanske film Ikiru, instrueret af den legendariske instruktør Akira Kurosawa. Han var blevet inspireret af den russiske roman The Death of Ivan Laith, 1886, skrevet af den russiske forfatter Leo Tolstoy, (1828-1910). Instruktøren Oliver Hermanus, 1983, er født i Sydafrika og uddannet på London Film School.

Løbebanen slutter på et tidspunkt

Filmen handler om eksistens i nuet. At se sig selv i øjnene og opdage, hvad der er det vigtige i ens livs. Det har vi hørt mange gange før, men det interessante i denne film er vinklingen af, at opdage at ens løbebane egentlig ikke var det man havde troet og håbet på.

 

Var det valg jeg traf om uddannelse det rigtige? Skulle jeg have giftet mig med min ungdomskæreste? Hvorfor flyttede jeg ikke til Singapore? Har jeg forspildt mit liv, med ting som jeg ikke oprigtigt troede på? Brugte jeg tid på noget der i virkeligheden var ligegyldigt? Spørgsmålene hober sig op, når årene passerer og det er blevet sensommer!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Louise Frevert, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

Plottet

Mr. Williams, Bill Nighty, er en ganske almindelig mand, der er ansat som kontorist på kommunekontoret i London, året er 1953. Han administrerer behandlingen af lokalsager og sidder hver dag bag et skrivebord med bunker af papir. Det samme arbejde hver dag. Han har en søn og svigerdatter.

 

En gruppe kvinder har indsendt en ansøgning om at anlægge en legeplads på en gammel bombegrund fra 2. verdenskrig. En almindelig bureaukratisk sag, der er ukompliceret og ikke burde give mange problemer. Den bliver sendt fra kontor til kontor og havner hos Mr. Williams. Han fortæller sine kollegaer, at sagen slutter her og lægger den i en af sine bunker.

 

Kort efter får Williams en terminal cancerdiagnose. Han fortæller det ikke til sin søn og svigerdatter, selvom han forsøger at gøre det flere gange. De bor under samme tag, men deres forhold er ikke tæt. Han hæver halvdelen af sin opsparing, tager udenbys og får fat i en dosis dødbringende sovemedicin, så han kan begå selvmord. Han opgiver sit forehavende.

 

Williams møder en søvnløs forfatter på en restaurant og giver ham pillerne. De går i byen og Williams bowlerhat bliver væk og skiftes ud med en fedorahat, en Bosalino. Hans liv forandres. Han vender hjem til London. Han fortæller intet om sin situation til sin familie. Tilfældigt møder han en tidligere kollega, Miss. Harris, der kunne have været hans datter. Han ser i hende en lysende glæde og optimisme, som han havde glemt kunne eksistere. De går i biografen og ud at spise.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

FILMANMELDELSE: LIVING

 

 

 

 

En aktuel film

Filmen indeholder mange bevægende øjeblikke. Den tager fat om nogle store problemer i vores tid. Ensomhed, samtalen om døden, ikke at have præsteret noget, ikke at være tilstrækkelig. Frygten og det lydløse råb til ens nærmeste om at de skal se en, giver Williams fornyet styrke. Bill Nighty skildrer Mr. Williams med en hjertevarm indlevelse. Fra den benhårde kontorist, til den skævt smilende følsomme mand. Han er hele følelsesspektret igennem. Det er gribende. Med tydelighed viser han, at der kan ligge en rebel i os alle.

 

Filmen er også livsbekræftende og optimistisk, fordi det store budskab er: Det er aldrig for sent at starte på noget nyt. Selv når du synes det ser mest dystert ud, er der altid et lys for enden af tunnelen. Og det er ikke engang en skrøne. Handlingen kan være lidt let købt, men nu er alt jo ikke afsløret her og alting er ikke altid som det ser ud.

 

En gribende slutning og en god morale, det er hvad vi har brug for, i denne forvirrede tid. Vi er mere søgende efter tro og tryghed end nogensinde. Vi ønsker en højere mening med vores liv. Vi har brug for at være noget for hinanden. Derfor er det en film, der er værd at se.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

FILMANMELDELSE: LIVING

 

 

 

 

 

 

 

 

 

FILMANMELDELSE: LIVING Britisk drama. Medvirkende: Bill Nighty, Aimee Lou Wood, Alex Sharp, Tom Burke m.fl. Instruktør Oliver Hermanus. Manuskript: Kazuo Ishiguro. Fotograf: Jamie D. Ramsay.

 

 

 

 

FILMANMELDELSE: LIVING – se trailer her

 

 

 

 

 

FILMANMELDELSE: LIVING er skrevet af Louise Frevert, KULTURINFORMATION