Willumsens Museum: I LYSET AF NORDAFRIKA
Kunst

Willumsens Museum: I LYSET AF NORDAFRIKA

Kunstudstilling

 

Willumsens Museum: I LYSET AF NORDAFRIKA

 

 

 

 

 

 

 

Willumsens Museum: I LYSET AF NORDAFRIKA

Foto: © Benni Johansson – all rights reserved

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮✮✮

 

 

 

 

 

 

‘ …….. en fortræffelig udstilling ……’

– Louise Frevert, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Willumsens Museum lægger arm med store eksistentielle spørgsmål med deres udstilling I LYSET AF NORDAFRIKA. Vi bevæger os over en periode på 80 år, hvor vi stifter bekendtskab med nogle af Danmarks største malere i perioden 1882-1952. Denne epoke havde i særdeleshed udenlandssøgende kunstnere, med blod på tanden til at udforske lande langt væk fra det fjerne nord. De tog simpelthen sydpå, fordi de var draget af en verden diametralt modsat den de kendte.

Danskere i det store udland

Nogle kom ikke længere end til Paris eller Rom, hvorimod andre tog videre til Nordafrika. Egentlig var det ikke alt der var så fremmedartet, da Fransk Nordafrika var en række territorier, som blev styret af Frankrig med Fransk Algeriet i centrum. Tunesien og Marokko fik status af protektorater, da de formelt forblev selvstændige stater. Algeriet blev frigjort fra Frankrig i 1962 og Marokko blev uafhængig i 1955 og Tunesien i 1956.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Willumsens Museum: I LYSET AF NORDAFRIKA

Foto: © Benni Johansson – all rights reserved

 

 

 

 

 

 

 

Tunis, Marokko og Algeriet var som sagt under fransk indflydelse. Blandingen af det velkendte franske dagligliv, med cafeer og habitklædte mænd og kvinder i vestlige kjoler, kontra det fremmedartede og eksotiske, gjorde destinationerne uimodståelige. Her var alt for enhver smag. Kunstnerne fandt inspiration og glæde i de nye motiver. Det er der kommet en fantastisk udstilling ud af.

Vores mange dygtige kunstnere

Der var mange danske kunstnere i Nordafrika. Blot for at nævne nogle af dem: Theodor Philipsen 1840-1920, Tunesien. Willumsen 1863-1958, Tunesien 1914 og Algeriet 1931 til 32. Rudolf Tegner, 1873-1950, Marokko 1905 samt 1948-1949 og Tunesien 1930. Edith Willumsen, 1875-1963, Tunesien 1914. Gerda Wegener, 1886-1940, Marokko 1931-36. Ejler Bille, 1910-2004, Marokko 1952 samt 1962.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Willumsens Museum: I LYSET AF NORDAFRIKA

Olivia Holm-Møllers rejsebilleder. ‘Fra Algier’, 1948. Foto: © Flemming Bo Andersen – all rights reserved

 

 

 

 

 

Willumsens Museum: I LYSET AF NORDAFRIKA

Foto: © Benni Johansson – all rights reserved

 

 

 

 

 

Billederne taler tydeligt deres eget sprog. Kunstnerne oplevede området på mange forskellige måder. Men et er sikkert for alles vedkommende, de har fået den lokale stemme frem på godt og ondt i deres værker. I bagklogskabens klare eller måske grumsede lys, har mange af kunstnerne haft et stereotypt billede af landene og deres befolkning. Det kommer til udtryk i deres kommentarer og noter. På den anden side, skal deres glæde for befolkningen og området ikke skjules. Specielt mente mange, at det særlige lys spillede en stor rolle i motivernes tilblivelse.

Willumsen

Udstillingen er bredt funderet og giver et godt indblik i datidens tendenser. Den er placeret i fire rum. To af dem viser Willumsens værker fra hans tid i Tunis og Oran. Det er ikke til at tage fejl af, at det er værker af Willumsen, farverne er stærke og pågående, stregen skødesløs. Har han gengivet det han så eller er det set gennem vesteuropæiske øjne? Det er ét blandt mange spørgsmål, der bliver stillet til alle kunstnerne på denne udstilling. Et tredje viser et par motiver af Willumsen, men ellers er det hans kollegaer der træder frem. Det sidste er et festligt sammensurium af plakater, arkivmateriale, film etc.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kunstudstilling

Foto: © Benni Johansson – all rights reserved

 

 

 

 

 

 

 

Det er en god idé at udstillingen kommer ud i landet, eftersom Willumsens malerier fra hans periode i Tunesien og Algeriet er meget lidt kendt i hans kunstneriske produktion. Andre moderne danske kunstneres rejser og ophold i området er ligeledes en blind vinkel i kunsthistorien. Mange af kunstnerne boede i længere perioder i Frankrig blandt andet Willumsen selv, Rudolf Tegner, Gerda Wegener og Ejler Bille. Det er et spørgsmål om hvorvidt de har taget deres franske syn og inspiration med til Nordafrika, og er forhånds prægede af det liv og de motiver de har set i Frankrig. På den anden side er tegninger, malerier og akvareller, meget forskellige fra de værker kunstnerne ellers er kendt for at have fremstillet.

 

Det er en ganske objektiv udstilling, hvor det ikke har været museets opgave at opdrage, censurere eller komme med udenoms forklaringer på de billeder der bliver vist. Tværtimod er det op til beskueren selv at tage stilling, og det er jo altid sundt. I anledning af udstillingen er der blevet fabrikeret en lille pjece, som glimrende beskriver den historiske udvikling i området og kunstnernes bevæggrunde for at være der. En fortræffelig udstilling.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kunstudstilling

Foto: © Benni Johansson – all rights reserved

 

 

 

 

 

 

 

 

Willumsens Museum: I LYSET AF NORDAFRIKA. Værker fra Tunesien Algeriet og Marokko af J.F. Willumsen og hans samtidige kolleger. Willumsen Museum. Udstillingen er kurateret af kunsthistoriker Johan Zimsen Kristiansen i samarbejde med Willumsens Museum. Udstillingen slutter 7. januar 2024. Udstillingen fortsætter på Ribe Kunstmuseum 27. januar-20 maj 2024 og på Fuglsang Kunstmuseum 14. juni-15. September 2024.

 

 

 

Willumsens Museum: I LYSET AF NORDAFRIKA – se mere her

 

 

 

 

Willumsens Museum: I LYSET AF NORDAFRIKA er anmeldt af Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Redaktion: Jesper Hillestrøm