Opera

 

Det Kongelige Teater: TITUS

 

 

 

 

 

Foto: Miklos Szabo

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮✮✮

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

‘ ……. en smuk og imponerende operaoplevelse ……..’

– Louise Frevert, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

 

Wolfgang Amadeus Mozart (1756-1791), var en af wienerklassikkens mestre og en af sin tids mest populære komponister nogensinde. Han mestrede alle hans tids musikalske genrer, operaen, balletmusik, symfonier, solokoncerter for klaver, violin etc., strygekvartetter, sonater, operetter o.a. Han regnes også blandt de største operakomponister, og har skrevet flere end 20 operaer, der alle er meget forskellige. Hans mest kendte værker er nok Don Juan, Cosi fan tutte, Figaros Bryllup og Titus. Bare for at nævne nogle som bevæger sig fra stor munterhed til titanisk dramatik.

TITUS

Titus var en af de sidste operaer Mozart skrev. Librettoen er oprindelig skrevet af Metastasio og bearbejdet af hofdigteren Caterino Mazzolá. Historien bygger på Titus Flavius Vespasianus (søn af Vespasian), 39 e.Kr.-81 e.Kr. Hans regeringsperiode var kort, 79-81, men på de to år blev han en populær kejser. Mest på grund af han venlighed og gavmildhed. Jeg vil fremhæve en enkelt ting Titus gjorde, da han var blevet kejser. Vesuv gik i udbrud og skabte store problemer, Pompeji og andre byer blev begravede. Titus iværksatte et storstilet hjælpeprogram for området. Om han var var en god statsleder, er svært at sige efter så kort en periode.

Fire dele

Operaen har fire dele: Delizia-glæde, Potenzia-magt, Tradimento-forræderi, Clemenza-mildhed.

 

Første akt, del 1 og 2. Titus er kejser i Rom og sidder nu på magten. Han har i sinde at gifte sig med Berenice. Af politiske grunde ryger hun ud i kulden. Vespasian var tidligere kejser i Rom og hans datter, Vitella, vil have magten. Hun planlægger simpelthen at myrde Titus, ved et kup. Titus har en ven, Sextus, der tilfældigvis er Vitallas bejler. Det er meningen at Sextus skal sætte ild til Kapitol. Annius, Sextus ven, minder Sextus om, at han hele tiden har ønsket sig at gifte sig med hans søster Servilla. Annius beder Sextus om at lægge et godt ord ind for ham. Titus fortæller Sextus og Annius at han skal have en romersk kone og derfor har til hensigt at gifte sig med Servilla.

 

Titus mener at glæden ligger i at hjælpe andre. Annius fortæller Servilla, at kejseren vil giftes med hende, men hun siger nej. Titus er rørt over hendes ærlighed og siger, at han alligevel ikke vil gifte sig med hende. Vitellia ved intet om, at Titus har skiftet planer og siger at Sextus skal dræbe kejseren med det samme. Sextus har sat ild til Kapitol. Alle leder efter ham, fordi de tror han har dræbt kejseren.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Foto: Miklos Szabo

 

 

 

 

 

 

Anden akt

Anden akt, del 3 og 4. Sextus antager han har dræbt kejseren. Annius beder Sextus om at indrømme sin udåd. Det romerske folk er taknemmelige for at kejseren er i live. Titus har svært ved at forstå Sextus bevæggrund for hans illoyalitet. Sextus er blevet dømt til døden af Senatet. Annius beder Titus om at overveje sagen, men Sextus ønsker ikke at røbe Vitellias andel i planen. Hvis Vitellia skal redde Sextus, er hun klar over at hun er nødt til at tilstå sin forbrydelse. Hun indrømmer at det er hende der er ene ansvarlig for attentatet. Titus beslutter at tilgive alle de sammensvorne.

 

Det er en fortælling om liv og død. Magt og begær. Jalousi og kærlighed. Alt bliver sat på spidsen. Det er de helt store følelser vi her har med at gøre, men sådan er det i livet. Det er almengyldige følelser mennesket besidder, uanset om de var for 2000 år siden eller det er i dag. Derfor passer det perfekt at instruktøren Jetske Mijnssen, har sat rammen for operaen i en nutidig kontekst. Det får den til at fremstå moderne med et universelt budskab. De seks venner i forestillingen, føler sig som ligeværdige individer, indtil den ene bliver kejser, hvad der forrykker magtbalancen hinanden imellem. Vi mennesker kan bliver drevet ud i uoverskuelige situationer, med katastrofale følger, som her i fortællingen. Vi skal også forstå, at det kan være nødvendigt at lære at tilgive andres ugerninger. Det er ikke altid let, men vi får et bedre liv, hvis vi gør det.

 

 

 

 

 

 

Foto: Miklos Szabo

 

 

 

 

 

Opsætningen

Scenografien er med til at gøre forestillingen helstøbt. Samtidig med at du fornemmer det gamle Roms storhed, befinder du dig lige her og nu. Det er et brag af en forestilling. Den lyse muntre stemning, der hersker i begyndelsen, bliver hurtigt afløst af en dramatisk brand af Kapitol. I slutningen af første akt står scenen i flammer og du får gåsehud af den intensitet musik og sang bliver præsenteret på. I anden akt bliver anklagen mod Sextus og den dårlige samvittighed hos Sextus og Vitellia, understreget af de grå og sorte nuancer, både i tøj, lys og scenografi. I slutningen bliver der plantet et træ, livet fortsætter, og stemningen bliver lys og let.

Præstationerne

Det er store præstationer hos de medvirkende. Specielt skal fremhæves Titus-Edgaras Montvidas, der med sin distinkte tenor formår at komme helt ud i afkrogene af musikken. Han har sunget over det meste af verden og passer godt til at synge Titus. Hans på en gang muntre, sorgløse figur, forandrer sig langsomt til et hidsigt temperament, over i den roligt forstående kejser. En fornøjelse. Vitellia-Mojca Erdmann, er en tysk sopran, der er særligt forbundet til Mozart operaerne. Hun har en helt speciel klang og sødme i sin stemme. Desuden besidder Mojca Erdmann et stort dramatisk talent.

 

Sextus-Elisabeth Jansson, er en svensk mezzosopran der har været ansat på Det Kongelige Teater siden 2009. Det var godt vi fik hende. Rollen som Sextus, passer som fod i hose til hendes stemme og temperament. I virkeligheden var rollen som Sextus skrevet til kastratsangeren Domenico Bendini, en såkaldt bukserolle. Af gode grunde har vi intet sammenligningsgrundlag og det er også helt lige meget, for Mojca Erdmann var formidabel.

 

Det er en opera med drama til sidste strofe. En smuk og imponerende operaoplevelse. Den skal ses.

 

 

 

 

 

Foto: Miklos Szabo

 

 

 

 

 

 

Det Kongelige Teater: TITUS. La clemenza di Tito. Dramatisk opera seria af Wolfgang Amadeus Mozart. Operaen, Det Kongelige Teater, i samarbejde med Hamburgische Staatsoper Hamburg og Opéra de Monte Carlo. Musikalsk ledelse: Hossein Pishkar. Medvirkende: Titus-Edgaras Montvidas, Vitellia-Mojca Erdmann, Sextus-Elisabeth Jansson, Servilla-Emily Pogoreic, Annius-Angela Brower, Publius-Magnus Berg, Berenice (stum rolle)-Anne-Marie Curry. Iscenesættelse: Jetske Mijnssen. Scenografi og kostumedesign: Ben Baur. Lysdesign: Bernd Purkrabek. Bevægelsesinstruktør: Ismael Del Valle Espinosa. Det Kongelige Operakor og Det Kongelige Kapel.

 

 

 

 

 

 

 

 

Det Kongelige Teater: TITUS – se mere her

 

 

 

 

 

 

Det Kongelige Teater: TITUS er anmeldt af Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Redaktion: Jesper Hillestrøm