Erling Jepsen’s ‘Erna i krig’

– en boganmeldelse

 

 

 

 

♥︎♥︎♥︎♥︎

 

“Bogen er skrevet med underspillet sønderjysk humor i den bedste Jepsen stil…”

– G.Boeholt, KULTURINFORMATION

 

 

I 1991 var jeg på rundtur i New York og så bl.a. The Twin Towers, hvis skæbne, vi alle kender. Ved den lejlighed stod jeg også ved FN’s hovedbygning og så deres formål citeret fra et skriftsted i Bibelen fra Isaiah 2:4:

 

”And they shall beat their swords into plowshares, and their spears into pruninghooks: nation shall not lift up sword against nation, neither shall they learn war any more.”

 

Med tanke på de ca. 80 konflikter og kriser der findes i verden i dag ifølge Crisis Watch, kan man ikke sige, at det formål helt er lykkedes. Første Verdenskrig eller Den Store Krig, som den også blev kaldt, var i gang før Folkeforbundet og efterfølgeren FN blev grundlagt. Det var, som navnet siger, en meget omfattende krig. Det er i denne store krig, vi møder Erna.

Beskytteren Erna

Året er 1916 og Erna har gået fredeligt derhjemme med sin søn Kalle i Bramstrup i Sønderjylland og har været beskæftiget med at vaske tøj for folk. Erna er alene med Kalle. Kalle er et hittebarn. Han blev fundet uden for Ernas dør. Moderen til Erna plejede at få leveret spædbørn til sin dør, som hun så gik ned til søen med og hvor frastødende det end må lyde, bragte hun dem af humanitære årsager af dage. Dette gjorde Erna også med det første barn, en lille pige, der blev leveret til hende, men Kalle valgte hun at beholde. Der er bare det ved Kalle, at ‘han ikke har alle kopperne i skabet’, som Erna siger, det vil sige, at Kalle er mindre begavet.

 

Kalle bliver voksen og bliver indkaldt til krigen på tysk side, da Sønderjylland på det tidspunkt er under tysk herredømme. Erna gør alt, hvad hun kan for at få Kalle til ikke at blive indkaldt, men alle hendes forsøg er forgæves. Kalle skal indkaldes til hæren. Erna ser derefter ingen anden udvej end at tage med Kalle i krig for at passe på ham.

Moderen tager en rask beslutning

Erna møder en deserterende menig, så Erna tager en rask beslutning og bytter tøj med ham for så at kunne komme ind på kasernen og være sammen med sin søn. Unægtelig kommer der nogle udfordringer med at skulle skjule, at hun er kvinde, når hun skal sove på en lille stue med 5 mænd. Hvordan går det så med at skjule det og hvor længe holder det? Det har vi valgt ikke at afsløre her. Der bliver fortalt om oplæringen på kasernen, hvordan de bl.a. lærer at bruge et gevær og skyde.

 

Endelig sendes de af sted i krigen, undervejs bliver de beskudt af engelske bombefly. De ender cirka 20 km. fra Somme, ved frontens nordlige del, hvorfra de skal yde deres bidrag til krigen. Herfra får vi tydeligt beskrevet, hvordan det er at befinde sig i dækningsrummet i skyttegraven.

Skyttegravene

På grund af konstante beskydninger fra englænderne, kan de ikke gå fra dækningsrummet for at hente mad og vand. Deres afføring må de opmagasinere i et regnslag, de har ikke andre steder at gøre af det. Det samler en masse fluer og ellers er der lus og lopper og rotter, der prøver at få fat i den smule mad de har, hvis ikke de gafler i sig fra soldaternes sår.

 

Undervejs beslutter Erna, at hun vil sørge for, at tyskerne taber krigen, selv om hun officielt selv er tysker, da Sønderjylland er tysk territorium, men føler sig som sønderjyde, der gerne vil tilbage under dansk styre. Det udtænker hun sin helt egen metode til at opnå ved at forsøge at underminere soldaternes helbred.

 

Ellers sørger hun for sine ‘drenge’, som hun kalder soldaterne. Hun passer så godt på sin Kalle, som hun kan. Han trives og gør, hvad han får besked på. På et tidspunkt bliver hun skilt fra Kalle og han er overladt til sig selv. Men Erna viser sin trofasthed og udholdenhed som mor. Hun opgiver ikke håbet, selv om det koster hende meget. Det sidste, hun ville gøre, var at svigte Kalle.

 

Bogen er godt skrevet. Den er skrevet med underspillet sønderjysk humor i den bedste Jepsen stil og hovedpersonens bondske naivitet skinner igennem. Lidt af Sønderjyllands historie er godt at kunne, når man læser romanen. Der er udførlige beskrivelser af livet i skyttegravene og også vejen hjem fra krigen. En god bog, hvor Jepsen har researchet øjenvidne skildringer.

 

 

 

 

 

 

 

Titel: ‘Erna i krig’
Forfatter: Erling Jepsen (f. 1956)
Udgivet af: Gyldendal
Omfang: 309 sider

 

Fotograf: Robin Skjoldborg

Omslagsgrafiker: Simon Lilholt – Imperiet

 

 

 

Indlægget er skrevet af G.Boeholt, KULTURINFORMATION