Teatergrad: KLØVEDAL – DET BEDSTE MAN KAN SIGE

Foto: Per Morten Abrahamsen

✮✮✮✮

' ……. et teaterstykke om forfatteren, der prædikede fællesskab og frigørelse, røg hash og var utro, mens han svigtede sine børn! ……. '

– Niels Frid-Nielsen, KULTURINFORMATION

Det må have været omkring 1970, at min onkel tog mig med til demonstration mod krigen i Vietnam. "USA ud af Vietnam" stod der på bannerne, de voksne bar, mens de marcherede og talte om den tale, Ebbe Reich skulle holde.

Der var en særlig aura om den Ebbe Reich, de voksne forventede så meget af. Han havde haft tilknytning til Det Radikale Venstre, men havde ladet sig rive med af ungdomsoprøret, skrev nu i venstrefløjsbladet "politisk revy" og deltog i gadedemonstrationer, der ofte endte i sammenstød med politiet.

Maos Lyst

I samme periode flyttede han ind i danmarkshistoriens første og med garanti mest berømte kollektiv, Maos Lyst i Hellerup. Det var i Maos Lyst han tog mellemnavnet "Kløvedal", der blev fællesnavn for kollektivisterne, og var en hyldest til alfefolket i Tolkiens eventyr. I kollektivet praktiserede Ebbe Kløvedal Reich den livsstil, der kom til at følge ham resten af livet, med en joint foran skrivemaskinen om formiddagen, fest, druk og fri sex til langt ud på natten.

Det var også her, han skrev folkebogen om Grundtvig, "Frederik" (1972), der gjorde ham landskendt. Senere kom en række historiske romaner om danskhed, fællesskab og identitet, der befæstede hans position som folkekær forfatter. Det var et af 68-generationens ikoner, der gik bort i 2005, 65 år gammel.

Foto: Per Morten Abrahamsen

"Det bedste man kan sige"

I 2023 udgav datteren Nadia Kløvedal Reich så erindringsværket "Det bedste man kan sige" (Gads forlag). Her fortæller hun bagsiden af medaljen, en slags gengældelseslitteratur, der nuancerer, supplerer og afmystificerer det billede, der officielt er blevet skabt af Ebbe Kløvedal Reich.

Hun fortæller om en far, der hellere vil fyre end fed, end skifte ble på sit eget barn. En far der hver formiddag forsvinder ind på skriveværelset for at tænde en joint og give sig hen i sin egen drømmeverden. En far der ustandseligt hengiver sig til nye kvinder, får fire børn med fire forskellige kvinder, og glemmer at fortælle den ene kvinde om den anden. En far der bliver kendt i hele landet for at hylde fællesskab og frigørelse, men som i sit eget liv ustandseligt svigter både kvinder og børn.

Det hele kulminerer, da myndighederne truer med at fjerne lille Klokkeblomst fra Kløvedals tidligere kæreste, der nu lever som enlig mor. Ebbe Kløvedal Reich skriver til myndighederne for at forhindre tvangsfjernelsen. Ikke for barnets skyld, men for at forhindre, at moderen gør skade på sig selv.

Sikke en historie!!

Foto: Per Morten Abrahamsen

Teatergrad – 2025

Det er den historie, Teatergrad nu har dramatiseret som musikteater. En intim iscenesættelse med publikum placeret på to rækker omkring scenen på gulvet i et telt. Scenografien består af en række kasser, der kan forvandles fra bord til ligkiste. Hertil en række stemningsmættede sange, der giver dybde og swung til den enkle scenografi.

Selve dramatiseringen foregår – ligesom bogen – i en række tidsspring. Dramaet ligger mere i omfanget af Ebbe Kløvedal Reichs menneskelige svigt, end i nedturens kronologi. Da Kløvedal Reich dør, er hans forfatterskab på toppen (forlaget betaler gravøllet), men menneskeligt er han en fiasko.

Det er en fantastisk historie om at være barn af et venstrefløjsikon. Det er også historien om at være kunstnerbarn. Det er hjerteskærende, at mens Nadia oplever sin barndom som et langt omsorgssvigt, så tiljubles hendes far for sin evige kamp for fællesskab og frigørelse.

Det gør virkelig ondt.

Foto: Per Morten Abrahamsen

KLØVEDAL

Ensemblet spiller med overskud og overbevisning, selv om jeg nok synes, at Brian Hjulmans KLØVEDAL er lige lovligt ludende og udflippet, og i hvert fald mangler noget af den karisma, der karakteriserede hovedpersonen.

Jeg synes også manuskriptforfatteren Thomas Markmann kunne have snittet historien mere til, så den fokuserede endnu mere på grundkonflikten mellem Kløvedals ydre persona som venstrefløjsikon og svigtet overfor de nærmeste.

Der er ikke skjult noget her. Personerne kaldes hvad de hedder i virkeligheden. Det er kulturhistorie, der bliver til for øjnene af os. Trods småskavanker er det en både vedkommende, relevant og vigtig forestilling, der er på vej landet rundt.

Rigtig god tur!

Foto: Per Morten Abrahamsen

Teatergrad: KLØVEDAL – DET BEDSTE MAN KAN SIGE

Medvirkende: Malin Rømer Brolin-Tani, Anne Gry Henningsen, Brian Hjulman og Christine Worre Kann
Instruktør: Pelle Nordhøj Kann
Dramatiker: Thomas Markmann, efter Nadia Kløvedal Reichs bog “Det bedste Man Kan Sige”
Komponist: Marie Louise von Bulow
Scenograf: Nikolaj Heiselberg Trap
Kostumier: Olivia Hetman
Dramaturg: Christine Worre Kann
Producent: Det Flydende Teater
Idé og koncept: Teatergrad
Forestillingens varighed: 1 time og 15 minutter
Spilleperiode: Den 14. august til den 28. august 2025 ved Lyngby Mølle. Forestillingen tager efterfølgende på turné rundt i landet frem til den 11. oktober 2025.