Litteratur

HAVEBOG | anmeldelse: Sådan lykkes du i haven

HAVEBOG | anmeldelse: Sådan lykkes du i haven

 

 

 

— Havebetragtninger, pragmatisk praksis og poetiske pointer

 

 

 

 

 

 

 

HAVEBOG | anmeldelse: Sådan lykkes du i haven

 

 

 

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮✮✮

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

' …… Dorthe er om nogen et passioneret havemenneske ….. '

– Louise Frevert, KULTURINFORMATION.org

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Haven arbejder, selv når vi holder fri

Når du har en have, er det en glæde, men også et arbejde, der aldrig rigtig holder op. Naturen tager ikke fri, bare fordi vi gør det. Den gror, breder sig og finder med imponerende stædighed vej med sit ukrudt, præcis dér, hvor du absolut ikke vil have det. Derfor må kunsten med årene være at indrette sin have, så den bliver så nem at passe som muligt, uden at den mister sin frodighed og charme. Ens have er jo også en del af en selv, ens ønsker og behov.

 

I min egen sommerhushave har jeg en stor og temmelig stejl skrænt, og her bliver bunddække ikke bare en god idé, men nærmest en nødvendighed, hvis sommeren ikke skal tilbringes på knæ med lugejernet. For selvom man i hovedet sagtens kan bilde sig ind, at man stadig er 22 år, kan kroppen godt have en anden opfattelse af sagen. Kræfterne er ikke nødvendigvis de samme, og så må erfaring og gode løsninger tage over.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

HAVEBOG | anmeldelse: Sådan lykkes du i haven

Louise Frevert, viser rundt i sin egen have. Foto: Privat

 

 

 

 

 

 

HAVEBOG | anmeldelse: Sådan lykkes du i haven

Louise Frevert, viser rundt i sin egen have. Foto: Privat

 

 

 

 

 

 

HAVEBOG | anmeldelse: Sådan lykkes du i haven

Louise Frevert, viser rundt i sin egen have. Foto: Privat

 

 

 

 

 

 

En bog til alle ambitionsniveauer

Netop derfor er en bog som "Sådan lykkes du i haven" inspirerende. Man behøver hverken anlægge hele haven på ny eller kaste sig ud i de helt store projekter for at få nye idéer. Bogen kommer vidt omkring med blandt andet højbede, drivhus og stauder og giver dig mulighed for at plukke lige de råd og idéer ud, der passer til din egen have og dit ambitionsniveau. Jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg er ret begejstret.

 

Særlig anvendelig er bogen, fordi opdelingen gennem årets tolv måneder er tydelig og stringent opdelt i tolv store hovedkapitler. Haven står jo aldrig stille, og her får man måned for måned inspiration til, hvad der kan gøres netop her og nu på en specifik årstid. Det gør bogen til mere end en bog — den skal bruges som opslags- og brugsbog. Den kan stå på hylden og tages frem igen, når haven endnu en gang "har fået sine helt egne idéer".

 

 

 

 

 

 

HAVEBOG | anmeldelse: Sådan lykkes du i haven

Louise Frevert, viser rundt i sin egen have. Foto: Privat

 

 

 

 

 

 

 

Systematik og let tilgængeligt sprog

De tolv kapitler er skabt over den samme skabelon, og det gør dem nemme at gå til. Når du først har læst ét, er de andre nemt overskuelige. Det er en god måde at forklare "havens egen gang". Vi er forskelligt indrettet, men jeg kan godt lide systematik, og det er der i denne bog. Jeg har læst mange havebøger i årenes løb, og jeg kan skrive under på, at ikke alle er lige tilgængelige og forståelige. Jeg startede selv på bar bund, og det er ingen overdrivelse. Da jeg købte et sommerhus med have, fik jeg læst og påskrevet: du kan jo ikke kende forskel på en tidsel og en rose! Nå, men det kan jeg nu, og derfor er det en lise, at der bliver lavet bøger som denne. Ingen dikkedarer og skrevet i et nemt og forståeligt sprog.

 

Hver måned har fire hovedafsnit: Havebetragtninger, To Do og Havetips, Tjeklister og Kreaprojekter. Det kan godt være, at Dorthe Kvist ikke har alt med — det mener hun ikke selv — men det er vanskeligt at få øje på, at hun ikke har været hele vejen rundt.

 

 

 

 

 

 

Dorthe Kvist

Louise Frevert, viser rundt i sin egen have. Foto: Privat

 

 

 

 

 

Dorthe Kvist

Louise Frevert, viser rundt i sin egen have. Foto: Privat

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Frø, stauder og tomater fra egne vindueskarm

Hver overrubrik indeholder for hver måned enten hvornår det er tid til at så nye planter, om det er tid til at de skal plantes, og hvornår der eventuelt kan tages frø fra til næste sæson. Der er mange besparelser at hente, hvis du selv tager frø fra, tørrer dem og bruger dem det efterfølgende år. Det er nemmere, end du tror, og der går sport i det. For øvrigt kan det være en god idé at udveksle både frø, stauder og andre planter med naboer eller venner.

 

For mit vedkommende har jeg ikke et ekstra sted, hvor mine planter kan spire i foråret. Så den eneste mulighed er at bruge alle vindueskarmene. Man kan lære at leve med det — kun fordi jeg ved, at de tomater, der vil komme, er de bedste og mest smagfulde i verden. Agurkerne smager af agurker, og chilierne er friske og stærke.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Louise Frevert

Louise Frevert, viser rundt i sin egen have. Foto: Privat

 

 

 

 

 

 

Drivhus, kasser og højbede

For mange kan det synes som et stort arbejde at passe og pleje en have og/eller et drivhus, men smagen og glæden ved at se og mærke naturens livgivende kraft erstatter hurtigt de langsommelige timer, man bruger på at få det hele til at spille. Dorthe har også forslag til at dyrke i kasser og højbede — det kan kraftigt anbefales. Det er nemt og overskueligt, og du bestemmer selv, hvor meget dine afgrøder skal brede sig.

 

Dorthe har gode idéer til små tiltag, der hurtigt viser resultater, f.eks. sammensætninger af hurtigt voksende stauder, der klæder hinanden, potter der kan pynte i et kedeligt hjørne, kreative dekorationer til at hænge op eller sætte på bordet. Billederne har forfatteren selv taget, og de er utroligt smukke. De er ikke alene stemningsfulde, men giver et tydeligt og positivt indtryk af, hvor langt man kan nå med sin have. For: kun en tåbe frygter ikke haven.

Hav ikke for stort et ambitionsniveau

Jeg tror, det vigtigste, man skal huske på i og med sin have, er ikke at have et for stort ambitionsniveau. Hvis du har lyst til at klippe dine bede med en neglesaks, er det fint for nogen, mens andre tager det mere let. Det er dig og naturen, der bestemmer — og ikke naboen eller andre. Det synes jeg også, Dorthe Kvist får frem i sin seneste havebog. Hver have skal man altid huske på er en skønhed i sig selv. Men det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg er så misundelig på hendes have! Nej, det er jeg selvfølgelig ikke, for den er smuk, og Dorthe er dygtig og har usædvanlige ideer til haven i almindelighed. Tak for det.

 

Dorthe Kvist har en vild ambition, som nok ikke er mulig, men vidunderlig. Hun siger: "Jeg drømmer om at gøre alle mennesker til havemennesker." Dorthe er om nogen et passioneret havemenneske.

Om forfatteren Dorthe Kvist

Dorthe Kvist er havearkitekt, foredragsholder og forfatter. Hun har tidligere udgivet: 2012 — Bliv ven med din have. Om haveindretning og om at skabe en have, der også levner tid til andet. 2013 — Byhaven — kål, kartofler og kærlighed. Om byhaver, altaner, tagterrasser, baggårde og dyrkning på lidt plads. 2017 — Sådan skaber du rum i din have. Om at inddele haven i forskellige rum til f.eks. afslapning, spisning, blomster og aktiviteter. 2019 — Falmet skønhed. Den er skrevet sammen med Maria Fynsk Norup og handler om tørrede blomster, buketter, kranse og dekorationer.

 

 

 

 

 

 

 

Louise Frevert

Louise Frevert, viser rundt i sin egen have. Foto: Privat

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sådan lykkes du i haven. Havebetragtninger, pragmatisk praksis og poetiske pointer. Forfatter: Dorthe Kvist. Udgivet på forlaget Koustrup & Co. Foto: Dorthe Kvist.

 

 

 

 

 

HAVEBOG | anmeldelse: Sådan lykkes du i haven – få mere information

 

 

 

 

LÆS OGSÅ:

 

BOGANMELDELSE: GRATIS GARDENING

 

BOGANMELDELSE: Spiselige Stauder – fra jord til bord

 

HAVEBOG: 39 HAVEPLANER

 

HAVEBOG: I gang med spiselige bede

 

HAVEBOG: Italiens historiske haver

 

 

 

 

 

 

 

HAVEBOG | anmeldelse: Sådan lykkes du i haven er skrevet af Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Redaktion: Jesper Hillestrøm