KUNSTMUSEUM BRANDTS | anmeldelse: Kunst på bordet!
Historisk udstilling
Ottomar Elliger d.Æ, Stilleben, 1667, SMK
✮✮✮✮✮
' …… Det er en aldeles pragtfuld og gennemarbejdet udstilling, du ikke bare lige løber igennem … '
– Louise Frevert, KULTURINFORMATION.org
Stilleben. Et ord, som mange har mødt, men måske ikke altid har tænkt nærmere over. Deler man det tyske ord op i 'still' og 'Leben', får man betydningen 'stille liv'. Det er en fin indgang til en udstilling, hvor man kan standse op og fordybe sig i billeder af ting, der ellers let bliver en del af hverdagen.
Firehundrede års kunst
Her er det forfriskende, at udstillingen lader omkring firehundrede års kunst mødes. Vi møder kunst fra 1600-tallets symbolladede billeder til nutidens både abstrakte og kritiske fortolkninger. Vi indbydes til at undersøge værkernes mange symboler, overdådige blomster og ikke mindst sprudlende farver. Ja, selvfølgelig er der en del værker med mere afdæmpede farver, men meningen er ikke til at misforstå. Alle bidrager til forståelsen af genren som helhed.
Traditionen og de nyere kunstneriske udtryk bliver bragt i forbindelse med hinanden, og det giver mulighed for at se stilleben som andet og mere end blomster i en vase eller genstande anbragt på et bord. Her er både noget at genkende og noget, der udfordrer forestillingen om, hvad et stilleben kan være.
Ejnar Nielsen, Blomsterbuket, 1918, Vejen Kunstmuseum. Foto: Pernille Klemp
O.D. Ottesen, Blomsterbillede, 1885, Ribe Kunstmuseum
Rigdom og status
De historiske billeder kunne blandt andet fungere som markører for velstand og position. De ting, man omgav sig med, og de ting, man lod afbilde, fortalte noget om ens liv og muligheder. Dermed rummede billederne også betydninger, som lå ud over genstandenes umiddelbare udseende.
I genren stilleben maler kunstnere ting af forskellig art. I 1600-tallets Europa var det vigtigt at kunne fremvise rigdom og status i tråd med samfundets økonomiske opsving, hvorfor der ofte ses kunstfærdige objekter såsom store sølvfade, glasopsatser, guld og smykker. I det historiske stilleben ses alle de dyre madvarer, ofte sammen med remedier til tilberedning. Der er altså tale om at vise en livsstil frem.
Mange velhavende familier i 1600-tallet havde et stilleben hængende i deres hjem for at vise deres velstand. Motiver med blandt andet skaldyr og citroner kunne signalere luksus og overflod. Ved at have disse billeder i sit hjem viste man, at der var styr på økonomien.
Olaf Rude, Kubistisk opstilling, 1917, Kunstmuseum Brandts
Forførelsen
Forførelsen er en anden indgang til udstillingen. Hvad er det ved et værk, der tiltrækker os? Hvilke følelser vækker det, og hvorfor får man lyst til at blive stående? Det handler både om kunstnernes forhold til deres motiver og om den tiltrækning, værkerne kan udøve på publikum og købere.
Rundt i udstillingen
Udstillingen er sat op i to afdelinger. Det er ikke separate udstillinger. Udstillingen strækker sig bare over et stort område. Det er hip som hap, om du først vælger at gå til højre eller venstre, når du kommer op ad trappen, men hvis du kigger til højre, bliver du uvilkårligt draget i den retning.
Der står Christine Overvad Hansens moderne bud på et stilleben. En stor roterende fjervifte møder dig. I midten indgår en genstand, som kan opleves som en maske. Der skal i grunden ikke ret meget til: en oval form med en lille rille er nok til, at man begynder at se et ansigt, omkranset af disse smukke hvide strudsefjer. Det er interessant, at der ikke behøves mere, før vores blik og fantasi selv skaber en genkendelig figur. I værket indgår mange af de elementer, som et stilleben kan indeholde, såsom pragt, overflod, forgængelighed, sensualitet, vulgaritet og meget mere.
Tiltrækningen ligger ikke kun i det synlige. I værket indgår også granulat fra rengøringsindustrien med en særlig duft. Dermed bliver lugtesansen en del af oplevelsen. Man bliver draget af noget, som ikke alene kan forklares ved at beskrive værkets form eller farve. Duften tilfører endnu et lag til forførelsen og til oplevelsen af, hvad et stilleben kan rumme. Og forførelse er endnu en af de stærke underliggende toner i stillebenet.
Augusta Dohlmann, Margueritter og klokkeblomst i en potte, 1889, Den Hirschsprungske Samling
Magdalene Margrethe Bärens, Et glas med en væltet kurv med frugter, 1808; Akademiraadet. Foto: Frida Gregersen
Farver på tværs af perioder
Når du træder ind i rummet, bliver du bombarderet med farver fra malerier, der hænger side om side. De er ikke inddelt i perioder, men nærmere i motiver og genrer. At se et værk af Anna Syberg hænge ved siden af værker af O. D. Ottesen og Magdalene Margrethe Bärens kunne virke forvirrende, men kurator Simone Lind Rasmussen har fået alle kunstværkerne til at give et helstøbt indtryk. Farverne harmonerer, og hvert værk får lov at fortælle sin egen historie. Kontrasterne forstærker den individuelle oplevelse. Der er smæk på motiver og farver. En klassisk genre får pludselig nyt liv.
Udstillingen viser med tydelighed den klassiske genre i kunsthistorien med alle dens afskygninger. Nok den form, der rummer alle tænkelige følelser. Lige fra det stille, næsten undseelige liv til en ødsel og dekadent livsstil.
Smør af silikone
Og her spiller jeg ind med Kåre Frangs værk 'People understand butter'. Et monstrøst værk placeret midt i rummet. Jeg omtaler dette værk, fordi det indeholder de fleste af de intentioner og elementer, der har været kendt i genren i firehundrede år. Overdådighed og overforbrug. Her ser alle genstandene ud til at være tværet ind i smør, men smørret er lavet af silikone. Det er et overdrevet øjebliksbillede, men sigende for vores samtid.
J.L. Jensen, Granatæbler, grønne og blå druer på en marmoreret karm (1833). Nivaagaards Malerisamling
Intet nyt under solen
Så er der noget nyt under solen? Intet er forandret i firehundrede år. Mennesket har alle dage været materialistisk. Vi elsker smukke ting, elegant og lækkert tøj, eksklusiv mad, for bare at nævne nogle af de menneskelige laster. Det betyder noget for os. Det signalerer til omgivelserne, at man har styr på tingene. Mennesket har ikke ændret sig og kommer nok heller ikke til det.
I de mellemliggende år blev overdådigheden skrællet af. Trange tider blev skildret, og verdenskrigene gjorde deres til, at kunsten også forandrede sig. Det hverdagsagtige kulminerede med modernismen i 1900-tallet. Her lagde man vægt på at fjerne alt det unødvendige og i stedet vise det reelle, måske endda fattige ved livet i en omskiftelig, kriseramt verden. Præcist som det er nu. Der er bare blevet føjet et ekstra lag på med klimakrisen.
Samlet indtryk
Det er en aldeles pragtfuld og gennemarbejdet udstilling, du ikke bare lige løber igennem. Begge udstillingsrum indeholder kunstværker, hvor fordybelsen bliver en fornøjelse. Jeg har med vilje kun kommenteret nærmere på to kunstnere fra udstillingen, fordi de begge er samtidskunstnere og faktisk har formået at rumme mange af genrens elementer i deres udtryk.
Kunstmuseum Brandts har formået at sætte fokus på malerkunst gennem flere århundreder uden at være belærende, men med blik for at vise os, hvad den kan.
Pieter Claesz, Still Life with a Glass of Wine Fruits Bread and Pastries, 1639 ©The Phoebus Foundation, Antwerp.
Der er udstillet værker af bl.a.: Christine Overvad Hansen, Alhed Larsen, Anna Kirstine Hvid Petersen, Anna Munk, Astrid Holm, Augusta Dohlmann, Benedikte Bjerre, Catharina Ykens II, Christine Swane, Ebba Carstensen, Edvard Weie, Ejnar Nielsen, J. L. Jensen, Johanna Fosie, Kåre Frang, Magdalene Margrethe Bärens, O. D. Ottesen, Olaf Rude, Ottomar Elliger d.æ., Pieter Claesz, Rose Eken, Susanne Holten, Sophus Paulsen, Ursula Munch-Petersen og Vilhelm Lundstrøm.
Kunst på bordet! Kunstmuseum Brandts, Amfipladsen 7, 5000 Odense C. Udstillingen kan opleves frem til 22. august 2027.
Udstillingen er skabt i samarbejde med Nivaagaards Malerisamling, hvilket giver mulighed for at lade to væsentlige danske museumssamlinger gå i dialog med hinanden. Fra Nivaagaards Malerisamling er indlånt klassiske mesterværker fra 1600-tallet, mens Kunstmuseum Brandts' samling især er karakteriseret af hovedværker inden for den danske modernisme.
Coverfoto: Pieter Claesz, Opstilling med skinke, 1625, Nivaagaards Malerisamling
KUNSTMUSEUM BRANDTS | anmeldelse: Kunst på bordet! – få mere information
LÆS OGSÅ:
HALMSTADGRUPPEN – Øregaard Museum
ANMELDELSE: 101 KUNSTNERE 2022-2023
SKOVGAARD MUSEET: Det stille liv – i tid og rum
KUNSTMUSEUM BRANDTS: Nål & tråd
KUNSTMUSEUM BRANDTS | anmeldelse: Kunst på bordet! er skrevet af Louise Frevert, KULTURINFORMATION
Redaktion: Jesper Hillestrøm