Hillestrøm
Film

LICORICE PIZZA

LICORICE PIZZA

 

 

LICORICE PIZZA

 

 

✮✮✮✮✮

 

 

Filmen LICORICE PIZZA handler om to unge mennesker Alana (Alana Haim mest kendt fra sit band Haim) og Gary (Cooper Hoffman – Phillip Seymour Hoffmans søn). De er begge debutanter.

Historiens byggesten

En del af historien er baseret på instruktørens Paul Thomas Andersons barndomskammerat Gary Goetzmans historie og er også delvist bygget på egne indtryk fra barndom og ungdom. Året er 1973 og stedet er San Fernando Valley i Californien. Navnet LICORICE PIZZA stammer fra en tidligere kæde af pladeforretninger i det sydlige Californien.

 

 

 

LICORICE PIZZA

 

 

 

 

Mødet

I LICORICE PIZZA mødes de to unge mennesker ved et tilfælde. Alana er fotografassistent og skal tage billeder af de unge mennesker i en High School i Californien, San Fernando Valley. For at se pæne ud på billederne tilbyder Alana, at man kan låne kam og spejl. Det går hun langs rækkerne af unge mennesker og tilbyder. Den eneste, der siger ja, er Gary og han ender med at invitere Alana med ud at spise. Men det synes Alana er for langt ude, da Gary kun er en dreng. Han er femten år og hun er femogtyve. Alligevel tropper hun op om aftenen og herfra udspiller historien sig.

Værge og kærlighed

Gary vil gerne gøre indtryk på Alana og fortæller hende, at han er en stor skuespiller, der skal til New York og optræde. Da den unge mand ikke er myndig og moderen ikke kan tage med, bliver det besluttet, at Alana tager med på turen som værge. Men det bliver noget kompliceret, da der selvfølgelig kommer til at ske noget helt uventet og noget de ikke har indflydelse på.

 

 

 

 

LICORICE PIZZA

 

 

 

En ung mand nærmere Alanas alder lægger an på hende og det har Alana svært ved at modstå. I det hele taget viser LICORICE PIZZA, at kærligheden konstant bliver udfordret. Den viser også jalousiens bidende tunge. Men kærester bliver de ved med at påstå, at de ikke er. Så der er hele tiden andre, der også er interessante.

Foretagsomhed

Da det ikke går så fantastisk med at være skuespiller forsøger Gary sig med andre gøremål. En vandseng har gjort et stort indtryk på ham og dem vil han sælge. Flippermaskiner bliver også et mål, da de bliver gjort lovlige. En foretagsom ung mand.

 

 

 

 

 

 

 

 

Sean Penn

 

 

 

Spændende mennesker

Det unge par møder også spændende mennesker på deres vej. En berømt skuespiller Jack Holden (Sean Penn) skal Alana aflægge prøve for. Det møde bliver udfordrende på flere måder. Sean Penn viser stunts. Sean Penn er som altid mesterlig i sin rolle.

 

De møder også en speciel filmproducer Jon Peters spillet af Bradley Cooper (bl.a. kendt fra ‘Wedding Crashers’).

 

 

 

 

 

Anmeldelse

 

 

 

Ungdomsminder og refleksion

LICORICE PIZZA er en rigtig god film, der sætter personlige ungdomsminder i gang med jazzballet, besøg på Burger King med milkshakes og andet.

 

Også interessant, at den tager emnet op med alder og kærlighed. Behøver alder at være en hindring for kærligheden?

 

Alana og Gary spiller rigtig godt op imod hinanden. Der er et fint samspil. Der er også indlagt flere humoristiske indslag i filmen. LICORICE PIZZA fungerer overordnet godt og kan varmt anbefales. Den jalousi og hjerteuro, kærligheden kan forårsage, er fint skildret i filmen. Den handler ikke om vilde sexscener, men netop om de indre følelsesmæssige kampe kærligheden kan udvirke, ikke mindst for helt unge mennesker.

 

LICORICE PIZZA er bygget op som en perle af et halvfjerdserunivers.

 

 

 

 

 

 

 

Anmeldelse

 

 

 

Se trailer her

 

 

Indlægget er skrevet af G.Boeholt, KULTURINFORMATION