Film

Mrs. Harris goes to Paris

Mrs. Harris goes to Paris
 – en filmanmeldelse

 

 

 

 

 

 

 

 

Mrs. Harris goes to Paris

Credit: Liam Daniel / © 2021 Ada Films Ltd – Harris Squared Kft

 

 

 

 

✮✮✮✮

 

 

 

 

‘Mrs. Harris go to Paris’, er en nyindspilning af filmen fra 1992 med Angela Lansbury og Omar Sharif i hovedrollerne. Det er modigt at genindspille en tredive år gammel film, der er meget tidstypisk 50`er nostalgi. Men moralen er eviggyldig, idet filmen i al sin enkelthed handler om at forfølge sine drømme, at være sin egen lykkes smed, at gribe chancen når den er der. Det vil aldrig gå af mode.

 

Filmen er et charmerende komedie-drama. Mrs. Ada Harris er rengøringsdame, har passeret den første ungdom, er enke og bor i London. Det man umiddelbart vil kalde en stille eksistens, der aldrig gør væsen af sig selv, men altid har overskud til at hjælpe andre. Hos en af hendes rige kunder ser hun en dag en Dior kjole. Hun forelsker sig inderligt i den, og bestemmer sig for at anskaffe sig en mage til.

 

 

 

 

Mrs. Harris goes to Paris

Credit: Dávid Lukács / © 2021 Ada Films Ltd – Harris Squared Kft

 

 

 

 

Mrs. Harris goes to Paris

Mrs. Harris spinker og sparer, arbejder nat og dag, begynder sågar at gå til hundevæddeløb for at spille og vinde. Hun dropper at tage bussen på arbejde og helt uventet får hun en mindre pension udbetalt efter sin afdøde mand, der er faldet i krigen. Efter 3 år er hun i mål, og drager til Paris, med en tom kuffert, selvfølgelig til kjolen som hun tror, kan købes i en butik som alt andet tøj, hun har kendskab til. En dag frem og tilbage til Paris må være nok. Haute Couture er ord Mrs. Harris ikke kender, og hendes ophold i Paris bliver længere end beregnet og intet vil blive som det var.

Feelgood

Er man til en god gedigen feelgood film, med humor, romantik, drømme og lune og drama, er ‘Mrs. Harris goes to Paris’ lige sagen. Man får helt lyst til at gøre noget ekstraordinært. Måske tage en tur til Paris? Eller købe en ny kjole?

 

 

 

 

 

Mrs. Harris goes to Paris

Credit: Dávid Lukács / © 2021 Ada Films Ltd – Harris Squared Kft

 

 

 

 

 

Lesley Manville har den alt dominerende hovedrolle, og gør det eminent og troværdigt som Ada Harris. Nogle gange strejfer det én, at man umuligt kan være så sød, forstående og tolerant som Mrs. Harris er, men sådan er det bare.

 

Isabell Huppert, spiller Claudine Colbert, den skrappe, onde, dominerende direktør, hun er brilliant. Mrs. Harris veninde Violet spillet af Ellen Thomas er vidunderlig og empatisk. De to unge forelskede der skal så meget grueligt igennem før de får hinanden, Alba Baptista og Lucas Bravo, er sympatiske og lidt for stereotype i rollerne. Men det er figurerne mere end det er personerne.

Hvepsetaljerne

Det er en fornøjelse at se de exceptionelle Dior kreationer på smukke modeller, med hvepsetaljer og bærende hatte som møllehjul. Det snobbede og arrogante miljø omkring Dior Huset, er skildret med perfektion, der er kun en ting der tæller her, og det er penge. Der er en god stemning i filmen og farverne er perfekte. Jeg kunne godt have ønsket mig at dialog og dvælen i byen og på trapper, kunne være strammet op flere steder, den blev lidt for lang.

 

 

 

 

 

Mrs. Harris goes to Paris

Credit: Courtesy of Focus Features / © 2021 Ada Films Ltd – Harris Squared Kft

 

 

 

 

Alt i alt er det en hyggelig film. Det vil nok hovedsaligt være kvinder og folk med interesse i skrædderkunst, Haute Couture eller mode, der vil synes om filmen og dog. Som Marquis de Chassagne (Lambert Wilson) siger i filmen: ‘Min kone så på kjolerne og jeg kunne nyde de smukke kvinder der havde dem på’. Gad vide om den udtalelse var gået i 2022?

 

Se trailer til Mrs. Harris goes to Paris her

 

 

Mrs. Harris goes to Paris, Medvirkende: Lesley Manville, Isabelle Huppert, Lambert Wilson, Alba Baptista, Lucas Bravo, Ellen Thomas m.fl. Instruktion: Anthony Fabian. Baseret på en roman af Paul Gallico: Mrs. `Arris goes to Paris.

 

 

 

Mrs. Harris goes to Paris – er en filmanmeldelse af Louise Frevert, KULTURINFORMATION