Maria Loohufvud & Love Martinsen
Film Interview

CPH:DOX – ‘CALENDAR GIRLS’✮✮✮✮✮

CPH:DOX – ‘CALENDAR GIRLS’

En film af Maria Loohufvud & Love Martinsen

 

CPH:DOX - 'CALENDAR GIRLS'

 

 

 

 

✮✮✮✮✮

Redaktionsmanifest CPH:DOX 2022

Vi har i mange år fulgt CPH:DOX med stor interesse.

Igen i år har vi strømlinet vores anmeldelser, så de alle koncentrerer sig om to overordnede punkter:

1: Beskrivelse af filmen. Hvad filmen handler om.

2: Filmens dramaturgi. Hvordan grebet (mode) er tilrettelagt i dokumentarfilmen.

 

 

 

 

 

CPH:DOX - 'CALENDAR GIRLS'

 

 

 

 

 

 

 

“CALENDAR GIRLS er en charmerende feelgood movie …..”

-Jesper Hillestrøm, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

CALENDAR GIRLS handler om en række 60+ kvinder i Sydflorida, der ikke bare tager ud og optræder lidt hist og pist som dansepiger.

 

Nej, denne gruppe af CALENDAR GIRLS er gjort af sejt stof og har i en årrække optrådt mere end 100 dage hvert år for velgørenhed. Det overskud, de indsamler, går til, at militærhunde kan pensioneres med værdighed.

 

 

 

 

 

CPH:DOX - 'CALENDAR GIRLS'

 

 

 

Vi får et indgående indblik i 10-20 kvinders liv, hvor flere af dem er gift. De beretter om, at børnene naturligvis er fløjet fra reden og det klassiske tomrum er opstået. Samtidig ønsker kvinderne at holde deres krop og vitalitet ved lige og kæmpe for en sag.

Træning og sammenhold

Der bliver trænet flere gange om ugen. Der tilbydes shows på 20 til 45 minutter. Der syes uniformer og fremstilles merchandise og der bliver i det hele taget ikke skudt genveje. Der er også grupperegler, der skal overholdes, og i det hele tages disse voksne kvinders fjanteri meget seriøst.

 

 

 

CPH:DOX - 'CALENDAR GIRLS'

 

 

 

 

Personskildringer

Gruppen har en fast chauffør med på sidelinjen. En kvinde, der har siddet i fængsel det meste af sit liv, men så nu i en moden alder er kommet på ret kurs. Hun står for det praktiske med transport o.s.v. Denne tidligere kriminelle oplever et nyt liv med sammenhold, nerve, livsgnist og teamwork.

 

Vi møder en køn moden kvinde, Nancy, der har arbejdet undercover i politiet det meste af sit liv og hun har fundet en mening med livet gennem Calendar Girls. Vi følger denne kvindes uhyggelige skæbne, idet hun rammes af en sygdom, der langsomt tvinger hende til at forlade gruppen, da helbredet ikke tillader hende at fortsætte. Hun er knust, men ser sig i stand til at bidrage med dekorationer og anden mindre krævende aktivitet.

 

 

 

 

 

 

 

Maria Loohufvud & Love Martinsen

 

 

 

 

Flere af kvinderne har været med i Calendar Girls i over 14 år, og det sker ikke helt uden at deres mænd af og til mugger. Og vi ser da også lidt små skænderier i den sammenhæng – i øvrigt skænderier, der ikke rigtig udvikler sig til så meget. Manden kan se sit fodbold i tv med øllen og færdigretten, mens konen er ude at optræde til en byfest – længere er den ikke.

 

Det er svært ikke at blive fascineret af disse dedikerede kvinder, der i stedet for at kukkelure drager ud og svinger rumpetterne, og lufter kostumerne flere gange ugentligt. Samtidig ser vi også ‘the American way’ i fuldt flor. Kvinderne er glade, tilskuerne er glade og selv vovhundene er glade.

 

 

 

 

 

 

 

Maria Loohufvud & Love Martinsen

 

 

 

 

Vi er som en drone

CALENDAR GIRLS er produceret i det mode, vi kalder ‘Observational’. Kameraet er vores øjne og personerne taler til os og beretter om deres liv og udfordringer. En beretning på godt og ondt – mest på godt og den er en skøn feelgood movie.

 

 

 

Se mere om CPH:DOX 2022 her

 

 

Alle fotos: Maria Loohufvud & Love Martinsen

 

 

 

 

 

 

CPH:DOX – ‘CALENDAR GIRLS’ er skrevet af Jesper Hillestrøm, KULTURINFORMATION