DET KONGELIGE TEATER: AMADEUS
Teater

DET KONGELIGE TEATER: AMADEUS

DET KONGELIGE TEATER: AMADEUS

 

 

 

DET KONGELIGE TEATER: AMADEUS

Foto: © Camilla Winther – all rights reserved

 

 

 

 

 

✮✮✮✮✮✮

 

 

 

 

‘ …….  Skynd dig ind og køb billetter, det er fremragende teater ….’

– Louise Frevert, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

AMADEUS er et længe ventet glædeligt gensyn med en forestilling fyldt af drama og musik. Peter Shaffer skrev stykket i 1979 og det blev filmatiseret i 1984. Filmen fik 8 Oscar statuetter og var instrueret af Milós Forman. Det Kongelige Teater satte stykket op første gang i 2019.
AMADEUS er drama, når det er bedst. Historien er baseret på en rivaliserende kamp mellem Wolfgang Amadeus Mozart (1756-1791) og den italienske komponist Antonio Salieri (1750-1825).

 

Vi kan altid gisne eller have konspirationsteorier, men ”der går som regel ikke røg af en brand uden at der er ild i den”. Rygtet siger at Salieri på sit dødsleje, ganske vist i vildelse, hævdede at det var ham der havde forgiftet Mozart. Vi ved, at han dirigerede flere af hans værker og at de skrev en kantate sammen. Så helt uvenner kan de ikke have været.

 

 

 

 

 

 

 

DET KONGELIGE TEATER: AMADEUS

Foto: © Camilla Winther – all rights reserved

 

 

 

 

 

Salieri var ret kendt i sin samtid, men siden hans død, har hans musik været så godt som glemt. Hans person er holdt i live i Shaffers skuespil. Mozart blev desværre kun 35 år gammel, men formåede at skabe et anseeligt livsværk, der indbefattede alle musikalske genrer i hans samtid, operaer, balletmusik, symfonier, messer, sonater, kammermusik etc. Der hersker ingen tvivl om at han er en af de største og mest populære komponister nogensinde. Det får vi sandelig også både at se og høre i forestillingen.

DET KONGELIGE TEATER: AMADEUS – genopsætning

Denne sæsons genopsætning er sublim. Det er vidunderligt at se alle fire kunstarter, smelte sammen i en ren symbiose af skønhed, for alle sanserne. Der er fra første sekund lagt op til drama, jalousi, intriger og en livsbekræftende kærlighed til musik. Det hører desværre til sjældenhederne, at Det Kongelige Teater giver den gas på alle kunstneriske kontakter samtidigt, som i denne forestilling.

 

 

 

 

 

 

 

DET KONGELIGE TEATER: AMADEUS

Foto: © Camilla Winther – all rights reserved

 

 

 

 

Scenografien er en vigtig medspiller. Med et stort formet overflødighedshorn, en muslingeskal eller konkylie agtig ting, bygget op midt på scenen med partiturer i papir, bevæger alle sig elegant ind og ud, frem og tilbage. Lyssætningen på denne centrale genstand giver en anderledes stemning end vi er vant til og effekten er endeløs.

 

Kostumerne er overdådige og dekadente. Orkestret er en integreret del af helheden og er med på scenen det meste af tiden. Det gør historien mere levende og herligt at det fremragende Kongelige Kapel ikke skal gemmes væk i orkestergraven. Sangerne/koret er i deres bedste form og Nattens Dronning er bedårende. Danserne flyder let med i en moderne koreografi, yderst klædelig til det klassiske set-op.

Koefoed & Toya

Henrik Koefoed, som Salieri, er en kraftpræstation. Han får langsomt bygget figuren op og viser mere og mere, hvordan misundelse, grådighed, kontrollyst, kan få mennesket til at gøre de grummeste ting. Mozart, Lukas Toya, bliver svagere og tror på ham som en ven til det sidste. Den stakkel havde på det nærmeste lagt sit liv i Salieris hænder. Lukas Toya tilfører figuren en tilpas juvenilitet og charme. Han er også hengiven, dumdristig og selvglad, men leveret i tilpasse doser.

 

 

 

 

Henrik Koefoed

Foto: © Camilla Winther – all rights reserved

 

 

 

 

 

 

Det er i det hele taget en velspillet forestilling. Skulle der være et lille minus, er det de latrinære udtryk der bliver gentaget i det uendelige. Man behøver ikke forfladige sproget unødigt for at være moderne. 10 gange havde været rigeligt. Hvorfor så de seks stjerner? Jo, den sjette er til Henrik Koefoed, for den eminente præstation.

Du glemmer tid og sted

Når teater er bedst, glemmer du tid og sted, og det er lige nøjagtigt det der sker under Amadeus. Det er en sand fornøjelse. Pludselig er det slut og du sidder og ønsker at forestillingen ville fortsætte. Du kan heldigvis stadigvæk høre Nattens Dronning i dine ører og går småsyngende ned til metroen. Skynd dig ind og køb billetter, det er fremragende teater.

 

 

 

 

 

 

 

DET KONGELIGE TEATER: Louise Frevert

Foto: © Camilla Winther – all rights reserved

 

 

 

DET KONGELIGE TEATER: AMADEUS Medvirkende: Henrik Koefoed, Lukas Toya, Ellaha Lack, Ole Lemmeke, Bjarne Antonisen, Viktor Pascoe Medom, Martin Bo Lindsten, Michael Moritzen m.fl. Dramatiker: Peter Shaffer. Iscenesættelse: Kasper Holten. Scenografi og kostumer: Maja Ravn. Musikalsk ledelse: Mikkel Futtrup. Koreografi: Signe Fabricius og ved genopsætningen: Olivia Sol Anselmo.

 

 

Se mere om DET KONGELIGE TEATER: AMADEUS her

 

 

Se en tidligere artikel her: Det Kongelige Teater – Backstage 
med balletdanser Magnus Christoffersen

 

 

 

DET KONGELIGE TEATER: AMADEUS er anmeldt af Louise Frevert, KULTURINFORMATION