Hvor flodkrebsene synger – en filmanmeldelse
Photo credit: Columbia Pictures
✮✮✮✮✮✮
Det er altid med spænding, man går ind og ser en film, der er blevet filmatiseret efter en roman, og i dette tilfælde er det ikke en hvilken som helst bog. I næsten et halvt år har den ligget på den amerikanske bog-topliste, og er blevet betegnet som et fænomen. Indrømmet, det er en fantastisk bog, man ikke lægger fra sig, før den er læst. Den har alle aspekter i sig, drama, længsel, kærlighed, spænding, håb, forsmåelse, racisme, vanrøgt, uindfriede følelser, naturbeskrivelser, hele paletten er taget i brug.
Bogen er skrevet i et sjældent beskrivende sprog, hvor naturen træder i fokus. Lucy Alibar har skrevet et manuskript, der fremragende rammer ånden i bogen og filmen er visse steder næsten hårrejsende bedre, selvom det i sig ikke var troet muligt. Der er justeret på passager af den kronologiske rækkefølge, men det gør kun filmen mere indtagende.
Photo credit: Columbia Pictures
North Carolina
Kort fortalt foregår historien i marsken i North Carolina i 1950’erne og 60’erne, hvor pigen Kya vokser op alene. Efter en trist og dramatisk barndom bliver hun forladt af hele sin familie i en alder af ca. 10 år og hun former derefter sit eget liv. Efter blot en halv dag i skole beslutter hun sig for, at det var det. Kya er isoleret og udstødt, og nærmest til grin i byen, når hun skal ind og handle og finder andre veje til at overleve. Hun lærer området at kende som ingen andre og kan skjule sig, hvis hun ønsker det.
Et mord
Marsken er Kyas hjem og hendes kendskab til naturen er unik. Hun møder få mennesker, men to unge fyre krydser hendes vej og hun bliver kæreste med den ene, Tate, der lærer hende at læse. Tate kendte hun lidt fra tidligere, når familien sejlede i sumpene. Kya er kvik, følsom og velbegavet, og desuden en yderst talentfuld tegner.
Photo credit: Columbia Pictures
Tate forlader hende og Kya er uforstående og ulykkelig over endnu et svigt. Ensomheden er stor og hun ønsker et forhold og møder Chase, den lokale Don Juan. Chase bliver myrdet og alle tror, eller rettere ønsker at tro, det skal være Kya, der har gjort det. Alt peger i hendes retning.
Tidsånden
Filmen rammer den tidstypiske 50’er og 60’er ånd perfekt i en delstat, hvor det er sheriffen og de stedlige forretningsfolk og farmere, der har magten. Småborgerligheden, uroen og sammenstødet mellem forskellige kulturer, i et i forvejen betændt miljø, gør ikke Kyas situation bedre.
Photo credit: Columbia Pictures
Naturen er fotograferet mesterligt og giver det rette indtryk af den storslåede, vilde natur Kya elsker og som sumpene i North Carolina er. Et rigt fugleliv, smukke strande, krokodiller, fisk og enorme mængder af skalddyr.
Daisy Edgar-Jones som Kya
Kya, denne smukke, generte og blufærdige unge kvinde bliver spillet med en indlevelse og ærlighed, så man er tryllebundet fra først til sidst. Hun falder naturligt ind som Kya, hun er Kya, på en stærk, stilfærdig og næsten underspillet måde. Daisy Edgar-Jones kommer vi til at se meget mere til i fremtiden. Det er en velspillet film, der gør dig åndeløs til det sidste.
En film, der skal ses, den er proppet med alt det, vi alle elsker ved en film og vil have mere af.
Photo credit: Columbia Pictures
Medvirkende: Daisy Edgar-Jones, Taylor John Smith, Harris Dickinson, Michael Hyatt, Sterling Marcer Jr., David Strathairn, Garret Dillahunt. Instruktion Olivia Newman, produceret af Reese Witherspoon. Filmen er baseret på Delia Owens bog: Hvor flodkrebsene synger.
Photo credit: Columbia Pictures
Hvor flodkrebsene synger – en filmanmeldelse, se trailer her
Se mere om Hvor flodkrebsene synger – en filmanmeldelse her
Hvor flodkrebsene synger – en filmanmeldelse er skrevet af Louise Frevert, KULTURINFORMATION