Teater

Oliver! – På Det Ny Teater♥︎♥︎♥︎♥︎

Oliver! – På Det Ny Teater

 

♥︎♥︎♥︎♥︎

 

 

 

 

Oliver! Er den ultimative rags to riches-historie om den forældreløse dreng Oliver Twist, der bevæger sig op i det victorianske samfund ad tilfældighedernes stige.

– Ida Cathrine Holme Nielsen, KULTURINFORMATION

 

Det Ny Teaters udgave af Charles Dickens’ roman, maler med store penselstrøg et univers op, hvor de rige er født gode og de fattige er dømt til at være konemishandlere og lurendrejere. Olivers ønske om mere (mad), medfødte høflige manerer og gode hjerte, er alt sammen kun et naturligt bevis på hans hemmelige afstamning. Selv om Oliver Twist i sin oprindelige romanform var en skarp kritik af fattigloven, ser vi tværs igennem den slags karikerede determinisme med moderne øjne. Forestillingen klæder ikke den socialrealisme, den prøver på at formidle mellem linjerne, fordi der overspilles til den store guldmedalje.

 

 

Endnu engang AnnMari Max Hansen i en fremragende rolle

 

 

Det eneste glimt af modernisering, der var til at få øje på, var at drengeensemblets overtoner var blevet lagt ned til et mere belejligt toneleje. Dette giver mere (moderne) stemmevolumen, men fjerner unægteligt også noget af musicalens særpræg.

 

Scenografien var slående og stemningsfuld med ’levende’ lys, svævende stole og butiksskilte, og mindede mere om en London-fantasi end realisme. Ligesom forestillingens karikerede form i sig selv. For at eliminere noget af den overvældende cirkusfølelse, kunne man med fordel give kostumerne lidt patinering og skrue bare lidt ned for ensemblets overspil.

Rollerne

Bertram Hasfort Klem imponerede stort i titelrollen som Oliver, med en svært tryg og tydelig tilstedeværelse på scenen. Han var et af de ubestridelige højdepunkter, sammen med Monica Isa Hansen, der var intet mindre end fantastisk i rollen som Nancy. Hansen stod også for forestillingens decideret bedste og mest mindeværdige vokalpræstation. Preben Kristensen gjorde en uforglemmelig skikkelse som Fagin, og publikumsfrieriet var skamløst og fantastisk til det sidste.

 

 

 

Preben Kristensen som den grumme Fagin

 

Andre præstationer, som er værd at nævne, var Jens-Christian Wandt som Mr. Bumble. Sophia Johar som Nancys veninde Beth, gjorde også en fremragende vokalpræstation, og Jonathan Tage Pedersen gjorde en overbevisende figur som den charmerende lurendrejer. Hele forestillingens mægtige illusion var dog for alvor ved at briste med Rasmus Fruegaards fortolkning af ærkeskurken Bill Sykes, som desværre må fremhæves som forestillingens svageste rollepræstation.

Den skeptiske hat omvendes

Oliver! som helhed, var tydeligt præget af præmierenerver, men man kan kun håbe på, at det bliver en lidt mindre ujævn sceneoplevelse efter et par forestillinger. Alligevel får vi nærmest serveret en god, gammeldags teateroplevelse for hele familien; en hvor karaktererne er skåret ud i tyk pap, hvor latteren sidder løst og hvor der bliver spillet på alle tangenterne. De store sang- dansenumre var spektakulære, trods åbenbare nerver, og man kunne faktisk ikke andet end at overgive sig til sidst.

 

Forestillingen indebærer så mange musicalteaterklicheer, at den vil være svær at svælge for andre end inkarnerede entusiaster, men det er en dybt charmerende forestilling, der med fordel kan komme til at omvende dem, der kommer ind med den skeptiske hat på.

 

Så når undertegnede, som i øvrigt opfylder alle klicheer om den kyniske anmelder, sidder med en klump i halsen undervejs, så er det ikke fordi historien er så rørende, men fordi det er en inderlig forestilling. Den formidler en inderlighed, som vi så alt for sjældent oplever, hverken i underholdning eller i det virkelig liv.

 

Oliver! er nemlig en forestilling, der lader til at være fuldstændig ude af trit med den tid vi lever i, men som alligevel vækker dyb resonans midt i coronakrisens dunkle afgrund. Det hele fortoner sig som en omgang skamløs eskapisme. Man kan sige hvad man vil om nerver og enkeltpræstationer, men når alt kommer til alt, så havde undertegnede en sand fest.

 

Oliver! er en forestilling, som man rives med af, måske noget modvilligt, men så alligevel.

 

Udenfor Det Ny Teater står verden i flammer, mens vi klapper takten til ompa-musik, i det mikrokosmos af eskapisme, der udfolder sig på scenen. Måske, var det præcis det vi trængte til?

 

Oliver! – Kan opleves på Det Ny Teater frem til 6. december 2020

Varighed: 2 timer og 45 min. inkl. 20 min. pause

 

Foto: Per Morten Abrahamsen

 

Indlægget er skrevet af Ida Cathrine Holme Nielsen, KULTURINFORMATION

@idacath