Willumsens Museum: El Greco

“El Greco og nordisk modernisme. Som et barn, der klipper og samler.”

✮✮✮✮✮

‘ …… udstillingen er en af de væsentligste på museumsfronten netop nu ….. ‘

– Niels Lyksted, KULTURINFORMATION

Har man en gang stiftet bekendtskab med nogle af El Grecos malerier, vil man umiddelbart kunne genkende andre af hans værker. Hans formsprog er nemlig markant: forvrængede perspektiver, komprimerede rum, overdrevne effekter, svungne former, deformerede anatomi, fosforcerende lysvirkninger og bevidste farvedissonanser såvel som stærkt emotionelle, teatralske og gestiske udtryk.

Hvis man udelukkende baserede sin vurdering på kunstnerens formsprog, kunne man umiddelbart tro, at han var en af de moderne kunstnere, der slog sig løs i begyndelsen af 1900-tallet i protest mod den realistiske kunst. Men nej, her er tale om Domenikos Theotokopoulos senere kendt som El Greco (1541-1614).

Ud ad glemslen

Paradoksalt nok var Grækeren gået helt i glemmebogen i omkring 300 år, indtil kunsthistorikere og kunstnere i sidste del af 1800-tallet genopdagede ham. I begyndelsen af 1900-tallet blev El Greco den helt store inspirationskilde for betydelige europæiske kunstnere som Gauguin, Van Gogh og den unge Picasso.

Denne del af historien er i de senere år blevet grundigt dokumenteret, hvorimod El Grecos indflydelse i den nordiske kunst ikke tidligere er blevet undersøgt nærmere. Det er den nu blevet, takket være Willumsens Museum, der i de kommende måneder præsenterer den særdeles interessante udstilling “El Greco og nordisk modernisme. Som et barn, der klipper og samler.”

El Greco og nordisk modernisme. Som et barn, der klipper og samler

J.F. Willumsen: “Selvportræt i malerbluse”, 1933. Olie på lærred, 119 x 117 cm. Willumsens Museum. Den røde farves intensitet og den alvorstunge og nøgterne portrættering af kunstneren genkalder flere af El Grecos kardinal- og helgenportrætter. Foto: © Niels Lyksted – all rights reserved

Et tilbageblik

El Greco blev født på Kreta, hvor han blev udlært som ikonmaler i den postbyzantinske stil som følge af øens tilknytning til den græsk-ortodokse udgave af katolicismen. Her stiftede han kendskab med italiensk renæssancekunst gennem tryk, som var i distribution på øen. Kendskabet hertil øgedes, da han rejste til Venedig, hvor de toneangivende kunstnere var Tintoretto, Bassano og Veronese.

Næste stop på uddannelsesrejsen var Italien, hvor El Greco opholdt sig fra 1570 til 1576. Her blev han en del af kardinal Alessandro Farneses intellektuelle kreds af kunstnere, samlere og lærde humanister. I denne periode skal han have udført et ‘mandsportræt’, som i dag ejes af Statens Museum for Kunst. Sidste stop på rejsen blev Spanien, hvor han bl.a. fik opgaver for Kong Filip II på dennes nye palads Escorial uden for Madrid.

Økonomien

I udstillingens omfangsrige og spændende katalog nævnes det, at El Greco havde en god økonomi som følge af de mange bestillingsopgaver. Dette bestrides dog i bogen “El Greco – ambition & defiance” fra 2020. Her berettes om utallige stridigheder om betaling og bekostelige retssager, hvor Grækeren ofte endte med en ringere betaling end oprindeligt aftalt. Det skyldtes et særligt voldgiftsystem, der som oftest faldt ud til opdraggiverens fordel.

Hyrdernes tilbedelse

At det er Willumsens Museum, der står bag udstillingen og den nye forskning på området, hænger sammen med, at det måske eneste værk af El Greco på dansk jord blev købt af J.F. Willumsen (1863-1958) i 1911. Det drejer sig om et af de få eksisterende værker af den unge El Greco “Hyrdernes tilbedelse”.

Erhvervelsen af dette værk fik afgørende indflydelse på Willumsens kunstneriske udvikling. Han udgav endda en bog i to bind om den unge El Greco. Værket udkom i 1927 på fransk med titlen “La Jeunesse du Peintre El Greco”.

Nordiske kunstnere

Willumsen var langt fra den eneste nordiske kunstner, som blev fascineret af El Greco. Mange andre opsøgte El Grecos værker i Madrid og Toledo, så dem på udstillinger i Tyskland eller studerede reproduktioner. Direkte og indirekte er der forbindelser mellem El Greco og nordiske kunstnere som fx Edvard Munch, Helene Schjerfbeck, Nils Dardel og Harald Giersing. Vi møder dem alle på udstillingen – plus mange andre.

Helene Schjerfbeck

Tættest på El Greco kommer formentlig finske Helene Schjerfbeck, der genfortolkede El Grecos værker eller dele af dem og gengav dem i sin egen streg. Hun nævner kun at have set ét ægte El Greco-værk, men muligvis har hun set flere. Det var især hans farvevalg, der optog hende: hvid, sort, gul, okker og cinnober. Der er adskillige eksempler på sådanne genfortolkninger i udstillingen bl.a. “Blå Madonna”, 1943.

Willumsens Museum: El Greco

Helene Schjerfbeck: “Blå Madonna”, 1943. Olie på lærred, 48 x 45,5 cm (udsnit). Schjerfbeck genfortolkede El Grecos værker eller dele af dem og gengav dem i sin egen streg. Foto: © Niels Lyksted – all rights reserved

I en anden af udstillingssalene præsenteres vi for en enorm fotostat af El Grecos “Laokoon og hans sønner”, 1610-14. Over for denne møder vi bl.a. værker af Harald Giersing, J.F. Willumsen og Vilhelm Lundstrøm, der alle bærer personlige referencer til Grækeren med et glimt i øjet.

Willumsens Museum: El Greco

Fra venstre ses: Isaac Grünewalds, Harald Giersings, J.F. Willumsens og Vilhelm Lundstrøms personlige referencer med et glimt i øjet til El Grecos “Laokoon og hans sønner”. Foto: © Niels Lyksted – all rights reserved

Franciska Clausen

I efteråret 2022 udkom Inge Lise Mogensen Bechs omfangsrige monografi om Franciska Clausen, der bød på ny spændende forskning om den markante danske avantgardekunstner. Nu troede man lige, at hver en sten var blevet vendt, men nej. Kunsthistorikeren melder sig nu i udstillingskataloget med en hidtil ikke beskrevet vinkel på Clausen: Hendes fascination af El Greco.

I bogen lod Mogensen Bech nogle akvareller stå nærmest ukommenteret. Den ene med betegnelsen “Figurkomposition med bibelsk motiv?”, 1919, og “Figurkomposition”, omkring 1919. Nu viser det sig, at der er tale om to interessante værker fra en periode, hvor Clausen studerede i München.

Atypiske

Værkerne forekommer ved første øjekast særdeles atypiske for Clausens oeuvre, da hun er mest kendt for sine abstrakte og konstruktivistiske værker. Her bydes nemlig på mytologiske scener med en række figurer i forvredne stillinger vendt mod beskueren.

Indtil nu har man formodet, at værkerne var inspireret af 1. verdenskrig, men ved nærmere analyse er en af akvarellerne blevet kategoriseret som en direkte parafrase over El Grecos rygvendte figur i maleriet “Laokoon og hans sønner”.

El Grecos værk havde været deponeret på galleriet i München under hendes ophold i byen. Dermed er det sikkert at antage, at Clausen har været bekendt med El Grecos figurstil og farverige udtryk. At Clausen selv satte pris på akvarellerne fremgår af, at hun må have benyttet dem til at søge optagelse på Kunstakademiet i København i 1920, hvilket fremgår af hendes egne notater.

Jens Adolf Jerichau

Også Jens Adolf Jerichau eksperten Mikael Wivel har nyt at byde på, til trods for at han i 2019 udgav mammutværket “Penslen og pistolen. Maleren Jens Adolf Jerichau” på næsten 500 sider. Jerichau havde nemlig også en særlig vinkel på El Greco. For ham var den italienske renæssances store mestre ikke fjerne forbilleder, men snarere lyslevende sparringspartnere.

I Jerichaus monumentale maleri “Offerfesten. Mennesker søger varsler. Opus III”, 1915, domineres billedet af de for El Greco typiske langlemmede mennesker. Men det er en detalje af en broderet kappe i El Grecos “Grev Orgaz’ begravelse”, 1586-88, der er det direkte link. Kappen genfindes nemlig i Jerichaus maleri.

Jens Adolf Jerichau

Som et barn

Og nu er vi nået til den kryptiske undertitel for udstillingen “Som et barn, der klipper og samler.” Schjerfbeck, Clausen og Jerichau benyttede nemlig El Grecos værker som en slags “copy & paste”. Man snuppede uden blussel elementer fra Grækerens værker og lod dem indgå i egne værker.
Det samme gjaldt for J.F. Willumsen. Han var en eklektisk kunstner, der plukkede andre kunstneres forskellige strategier og skabte sit eget hele ud af de mange dele. Men han gjorde det på en original måde. Lige som alle de andre malere, som er repræsenterede på udstillingen.

El Greco og litteraturen

Udstillingskataloget viser tillige El Grecos indflydelse på den moderne, nordiske litteratur. Hans billeder sendte nemlig også stråler af inspiration ind i tekstmediet. Forfatterne Tom Kristensen, Emil Bønnelycke, Rudolf Broby-Johansen og Svend Borberg nævner alle El Greco i deres tekster. Det gav sig bl.a. udtryk i et eksperimenterende billedsprog og alternative fortælleformer, ofte kombineret med en freudiansk inspireret interesse for drøm og underbevidsthed.

Willumsen har endda på et af sine lærreder vist Sophus Clausen læse sit digt “Imperia” for Helge Rode og Willumsen selv. Helge Rode sidder på en stol i forgrunden i billedets venstre side og blæses bagover af ordene. Her ligner han en person, der kunne være taget ud af et El Greco-værk. Også selvportrættet af Willumsen i billedet leder tankerne hen på El Grecos figurverden.

Vurdering

Når det gælder formatet, kan udstillingen på Willumsens Museum forekomme beskedent af størrelse sammenlignet med, hvad de store museer formår at præsentere os for. Men indholdsmæssigt er der tale om en at de mest interessante udstillinger, der bydes på i øjeblikket.

Willumsens Museum

På bagvæggen ses fotostat af El Grecos “Laokoon og hans sønner”, ca. 1610-14. Originalen er olie på lærred, 137,5 x 172,5 cm. I forgrunden tv ses Johannes Bjergs bronzefigur “Abessinier”, 1914-15. Foto: © Niels Lyksted – all rights reserved

Det ville have været optimalt, hvis vi var blevet præsenteret for flere værker af El Greco selv. Men de er der. Til originalerne hører Willumsens “Hyrdernes tilbedelse”, “Den angrende Skt. Peter”, Oslo, og “Bebudelsen”, Budapest.

Men det er forståeligt, at det ikke har kunnet lade sig gøre at præsentere flere værker af El Grecos hånd. Nogle af hans mest betydelige værker lader sig næppe flytte fra Prado Museet i Madrid, slottet Escorial eller fra kirkerne i Toledo. Men det gør ikke så meget, da udstillingens tema er El Grecos indflydelse på den nordiske modernisme. Og eksemplerne herpå er til gengæld godt repræsenteret med de bedste af slagsen.

Den angrende Skt. Peter

Det undrer mig, at et af Willumsens hovedværker “Aftensuppen” ikke er repræsenteret. Med de perspektiviske ejendommeligheder, den selvstændige kolorisme og de langstrakte figurer havde det været oplagt. Værket tilhører endda museet.

Og så savner jeg Willumsens nattescener fra Venedig. De ville fint have matchet udstillingens fotostat af “Aftenscene i Toledo”. De bemeldte værker kan dog opleves uden for særudstillingen på museet.

Men det er mindre indvendinger. Udstillingens clout er kataloget, der bringer afgørende nyt forskningsmæssigt, når det gælder belysningen af El Grecos indflydelse på nordisk modernisme. Det er velskrevet og fremragende layoutet med masser af fotos (herunder mange detaljer) i stort format.

Udstillingen er en af de væsentligste på museumsfronten netop nu.

Willumsens Museum, Frederikssund: “El Greco og nordisk modernisme. Som et barn, der klipper og samler.” vises frem til den 4. juni 2023. Til udstillingen er udarbejdet et interessant og uhyre velillustreret katalog, der rummer den seneste forskning på området. Kataloget fås både på dansk og engelsk.

Se mere om Willumsens Museum: El Greco her

Willumsens Museum: El Greco er anmeldt og fotograferet af Niels Lyksted, KULTURINFORMATION