Koncertanmeldelse
DR Koncerthuset: RAIDERS OF THE SYMPHONY
Foto: PR, DR Koncerthuset
✮✮✮✮✮✮
‘ ……… Christian Schumann førte taktstokken med ildhu og sikkerhed ….’
– Louise Frevert, KULTURINFORMATION
Forventningens glæde var lige ved at gøre KULTURINFORMATIONs anmelder åndeløs. Jeg har set frem til at skulle genhøre noget at den filmmusik, hvis film jeg har set igennem de sidste mange år. Filmmusik har for mig altid været en vigtig del af filmoplevelsen. Alle kan mere eller mindre identificere sig følelsesmæssigt med musik, om den er sørgmodig, opstemt, dramatisk, eller man er ved at gå til af spænding. Simpelt vil nogen sige! Ja, det kan godt være, men det er sådan hjernen kan reagerer på musik. Man bliver emotionel. Vi er påvirkelige over for musik og lader os rive med.
Første afdeling
Det er fantastisk at sidde i DR Koncertsals vidunderlige akustiske og smukt arkitektoniske rum og vente på, at symfoniorkesteret skal begynde den eventyrlige rejse gennem ni årtier med den bedste filmmusik, der nogen sinde er blevet skrevet. I dagens anledning var salen pyntet op med genstande som skulle sætte stemningen ekstra i vejret: hieroglyffer, dødsmasker mm.
Aftenens konferencierer var Han Duo. Som sådan var de udmærkede, men det var uforståeligt hvorfor de syntes det var smart at præsentere numrene i omvendt rækkefølge. Dvs. de præsenterede f.eks. fire, tre to, så man skulle huske dem i bagvendt rækkefølge. Unødvendigt. Nå, men det ødelagde ikke humøret, da en sand skattekiste blev åbnet med Indiana Jones and the Kingdom of the Crystal Skull, 2008, musik John Williams. Efterfulgt af Sahara, 2005, med musik af Clint Mansell. The Goonies,1985, fik vi også en udpluk af, musik Dave Grusin.
Indrømmet, Lawrence of Arabia, 1962, er en af mine yndlings film/musik. Ørkenens sol og stilhed sænkede sig over salen, og der sad Lawrence på sin hest, i filmen spillet af Peter O`Toole, med sine hvide gevandter og skuede ud over det øde landskab. Den orientalske stemning smøg sin ind over gulvet. Filmen er baseret på T. E. Lawrence erindringsbog fra 1926, Seven Pillars of Wisdom. Pompøst og medrivende. Musik Maurice Jarre. Videre til Jumanji, ouverture. Musik Henry Jackson.
Vi kom også langt tilbage i filmmusikkens historie med King Kong fra 1933, musik Max Steiner. King Kong er især kendt som kæmpegorillaen, der bliver forblændet af en smuk blondine og holder hende nænsomt i sine store hænder. Overraskende så moderne musikken lyder, men det er vel fordi filmmusik igennem årene er blevet komponeret over en bestemt læst. Det hele er forskelligt, alligevel er der en fælles udefinerbar lyd. Man kan næsten altid høre når det er amerikansk filmmusik. National Treasure, 2004, er endnu en forrygende eventyrfilm med musik af Trevor Rabin.
Første afdeling sluttede med Juvelarien fra The adventures of Tintin, hvor Spielberg fik operasangerinden ‘Bianca Costafiore-figuren‘, skrevet ind i manuskriptet, fordi han syntes den var vittigt. Hun blev sunget af den bedårende Beate Mordal, med en krystalklar stemme.
Anden afdeling
Anden afdeling startede med Uncharted III, 2011, musik Greg Edmonson. I kølvandet på den kom Mummy, Imhotep, musik Jerry Goldschmidt. Endnu et eksempel på hvordan musikken påvirker dig, Fra uhygge til mystik og befrielse.
Tomb Raider med Angelina Jolie, er blevet en legendarisk film med tilhørende musik af Alan Silvestri. Angels and Demons, 2009, er efterfølgeren af den populære The Da Vinci Code, begge Dan Brown, musik Hans Zimmer.
Christian Schumann. Foto: Christian Larsen
INDY
Indtil videre havde det været en forrygende oplevelse, men endelig kom det vi alle havde siddet og ventet på, John Williams legendariske musik fra Indiana Jones filmene.
Ingen blev skuffede. Først blev spillet Parade of The Slave Children-Temple of The Doom, 1984. Vi sprang frem til 2008 med A Whirl Through Academe og Irina´s Theme, fra Indians Jones and the Kingdom of the Crystal Skull, 2008. Tilbage til 1987 hvor Scherzo for Motorcycle and Orchestra, hvirvlede over scenen, fra Indiana Jones and The Last Crusade.
Så skete det: Marions Theme fra den første Indy film, Indiana Jones and The Raiders of The Lost Ark bragede ud fra højtalerne. Vi blev fulgt til dørs af aftenens sidste værk: The Raiders March.
Et ekstra nummer blev det også til. Her viste Beate Mordal en hel anden side af sig selv, ved at synge Anything Goes. Musik Cole Porter.
Danmarks Radios Symfoniorkester
Danmarks Radios Symfoniorkester er et af de bedste i verden og deres klang er formidable. Aftenens dirigent Christian Schumann førte taktstokken med ildhu og sikkerhed, så både orkester og kor kom til at præstere med præcision. Man bliver suget ind i musikken og lyssætningen gav det hele et ekstra pift. Det er en symfoniske oplevelse du ikke må gå glip af. Det var lige før jeg så filmene blive spillet for øjnene af mig. Det er sublimt.
Læs også min anmeldelse af den seneste INDY film Indiana Jones and the Dial of Destiny her
DR Koncerthuset: RAIDERS OF THE SYMPHONY. Spiller 18. og 19. august 2023. Medvirkende: DR Symfoniorkester og kor. Koncertmester: Christina Åstrand. Dirigent: Christian Schumann. Solist: Beate Mordal.
DR Koncerthuset: RAIDERS OF THE SYMPHONY – se mere her
DR Koncerthuset: RAIDERS OF THE SYMPHONY er anmeldt af Louise Frevert, KULTURINFORMATION
Redaktion: Jesper Hillestrøm