Boganmeldelse: SOCIOPAT
en selvbiografi

✮✮✮✮✮
' ….. Det er som en krimi, hvor hovedpersonen har et dobbeltliv ….. '
– Louise Frevert, KULTURINFORMATION
SOCIOPAT er en selvbiografisk fortælling af Patric Gagnes liv fra barn til voksen. Hun forsøger at forstå sig selv og hvorfor hun opfører sig som hun gør. Allerede som barn oplever Patric sig selv som anderledes. Hendes opvækst er påvirket af forældrenes skilsmisse. Moderen var ejendomsmægler og faren musikproducer. Senere får det stor betydning for hende.
Anderledes
Tidligt udvikler Patric en opførsel præget af risikovillighed, grænseoverskridelser og en oplevelse af ikke at føle på samme måde som andre. Hun føler f. eks. intet da hun stikker en blyant i halsen på et andet barn. Hun manipulerer situationer og mennesker omkring sig, samtidig med at hun forsøger at finde ud af, hvad der ’mangler’ i hende. Hun har et ’tryk’ indeni, og når hun gør noget ondt eller farligt, letter det.
Vendepunkt for Patric sker, da hun begynder at studere psykologi. Hun gennemgår systematisk sin adfærd gennem faglig viden og diagnoser. Ikke kun via personlige oplevelser, men også som noget, der kan forklares teoretisk. Samtidig bevæger hendes liv sig gennem perioder med impulsive handlinger og en gradvis søgen efter kontrol.
En velkendt historie?
Da Patric begynder at arbejde i sin fars virksomhed, fungerer hun inden for rammer. Musikbranchen passer hende godt: hektisk og overfladisk. Samtidigt foregår der mange ting i hendes personlige relationer. Specielt i forholdet til David, som hun mødte i sin ungdom. De går fra hinanden flere gange, men bliver til sidst gift.
Lyder det som en velkendt historie? Umiddelbart måske ja, men jeg kan love for at det er den ikke!
En af de mest interessante og måske også forstyrrende ting ved SOCIOPAT er, at den tvinger læseren til at stille et helt grundlæggende spørgsmål: Hvad og hvem er Patric egentlig?
De mange forskellige diagnoser
Lad mig allerførst pointere, at jeg ikke på nogen måde skal gøre mig klog på psykologi, men der er en del man kan læse om de forskellige diagnoser eller mangel på samme. For når man dykker ned i de psykologiske begreber, bliver det hurtigt tydeligt, at ’sociopat’ ikke er en officiel diagnose. I dag ville man fagligt tale om Antisocial personlighedsforstyrrelse, som dækker et mønster af normbrud, manipulation og manglende hensyn til andre. Men samtidig er det ikke helt så enkelt, for den klassiske forestilling om en ’sociopat’ passer ikke altid på den person vi møder i bogen.
Der opstår et skisma mellem det vi forventer, og det vi faktisk læser. Forfatteren beskriver sig selv som et menneske uden empati. Det er ikke rigtigt, for Patric reflekterer, har selvindsigt og et ønske om at fungere i relationer. D. v. s. Patric ligger et sted mellem det, man i forskningen forbinder med psykopatiske træk, ofte målt med værktøjer som ’Hare Psychopathy Checklist’, og noget mere nuanceret og menneskeligt.
Og nu bliver det spændende. For samtidig adskiller hun sig også fra det, man forbinder med ’Narcissistisk personlighedsforstyrrelse’. Hun søger ikke beundring eller ophøjelse, men snarere forståelse og kontrol over sig selv. Det gør, at hun falder mellem kategorierne og måske netop derfor virker så dragende og svær at placere. Hele bogen igennem analyserer hun sine handlinger, både over for sig selv og andre.
Kan vi spejle os i noget? Måske?
Bogen begynder for alvor at optage læseren, når begreberne ikke længere passer sammen. Du begynder at tvivle, ikke bare på hende, men på kategorierne. Hvad vil det egentlig sige at mangle empati? Hvor går grænsen mellem personlighed og diagnose? Og hvor sikre er vi på, at vi kan genkende disse træk hos andre eller hos os selv?!?
Det er nok her bogens styrke for alvor viser sig. Man sidder næsten ude på kanten af stolen og kan ikke slippe den, fordi man både er fascineret og en smule urolig. Ikke så man bogstaveligt talt kigger sig over skulderen, men tanken sniger sig alligevel ind. Man begynder at analysere sine omgivelser, læs familie og venner, på en ny måde og måske også rette blikket mod sig selv. Det er netop denne dobbelte effekt, der gør bogen interessant og samtidig så foruroligende.
Gennem hele bogen følger vi Patricks forsøg på at forstå sig selv, sætte ord på sin personlighed og finde en måde at leve et stabilt liv på, trods de træk hun selv beskriver som sociopatiske. Det er både en fortælling om afvigelse og tilpasning og ikke mindst om at finde en form for plads i verden.
Jeg vil da indrømme at bogen kan virke provokerende, fordi den forsøger at ændre vores billede af sociopati. Eller…. Nå nej, den diagnose findes jo ikke. Hvad er det så den vil? Måske nærmere fortælle, at du sagtens kan fungere normalt, selvom du er lidt på kanten af det hele. Patrick har både stjålet, brudt ind i huse, dirket låse op, stjålet biler og meget mere, kort sagt begået kriminelle handlinger og er aldrig blevet taget.
Et 'normalt' liv
Hovedpunktet må være, om personer med sociopatiske træk kan lære at leve normalt. Patric har kunnet, men det er jo ikke ensbetydende med at alle kan. Bogen viser en person, der forsøger at tilpasse sig og kontrollere impulser. Det rejser vel spørgsmål om behandling og forståelse af antisocial personlighedsforstyrrelse. Det må siges at give stof til eftertanke. Jeg er fascineret og er også skeptisk. Jeg fatter ikke hun er sluppet afsted med al det hun har gjort i sin barndom og ungdom.
Bogen er let at læse. Det er som en krimi, hvor hovedpersonen har et dobbeltliv. Den er en gribende og ærlig selvbiografi.
Patric Gagne (f. 1978), er forfatter og tidligere praktiserende psykolog. Hun har en kandidatgrad i psykologi med speciale i par- og familieterapi og psykoanalyse. Hendes afhandling fokuserede på forholdet mellem sociopati og angst og blev grundstenen til SOCIOPAT.
SOCIOPAT. Selvbiografi. Forfatter: Patric Gagne. Oversættelse: Agnete Friis. Udgivet på forlaget People`s.
Boganmeldelse: SOCIOPAT – se mere her
Boganmeldelse: SOCIOPAT er skrevet af Louise Frevert, KULTURINFORMATION
Redaktion: Jesper Hillestrøm
