Mikkel Rønnow Musicals: MUSICALEN MARGRETHE
Foto: Camilla Winther
✮✮✮✮
‘ …….. man kan med glæde gå ind og nyde en flot musikalsk forestilling ……’
– Louise Frevert, KULTURINFORMATION
Dronning Margrethe blev født d. 16. april 1940, som ældste pige i en flok på tre piger. Da hun var tretten år, blev tronfølgeloven lavet om, så det ældste barn, uanset køn, kunne overtage tronen. I 1972 dør hendes elskede far Frederik 9., og Kronprinsesse Margrethe bliver Dronning af Danmark.
Musicalen er en historie om en stor personlighed, som på alle måder har haft et anderledes og afvekslende liv i forhold til alle andre, også hvad angår kongehuse rundt om i verden. Margrethe har brugt en stor del af sit liv i kunstens navn. Både som tilskuer, og udøvende kunstner. Hun har kreeret kostumer og lavet scenografi til utallige balletforestillinger og haft adskillige maleriudstillinger. Et af hendes mest spændende tiltag er illustrationerne til Ringenes herre, Tolkien. Da Margrethe som ung boede i London, havde hun i hemmelighed sendt tegninger til Tolkien under pseudonymet Ingahild Grathmer. Da Tolkiens bøger i 1977 skulle genudgives i Danmark hos Gyldendal, valgte man at supplere fortællingerne med hendes spændende tegninger.
Foto: Camilla Winther
Musicalen MARGRETHE – er i gang
Ouverturen er kort og pompøs. Første akt er startet. Tæppet går op, og vi er midt i starten af en mørk tid, Anden Verdenskrig. Vi bliver taget med ind bag Amalienborgs mure, hvor en ældre Margrethe, Ulla Henningsen og Daisy, Den 13-årige Lily Hanskov Aginsky, har en dialog om en broche, som er blevet væk.
De mange Margrether – og Henriker
Ulla Henningsen, der til forveksling ligner dronningen, er brillant med en tilpas fanden i voldskhed og charme. Lily Hanskov Aginsky er intet mindre end eminent, med en sjælden flot stemme. Hende kommer vi til at se og høre meget mere til i fremtiden. Brochen er en af de gennemgående tråde i stykket. Den er en gave fra hendes far, Kong Frederik IX, fremragende sunget og spillet af Kristian Boland.
Foto: Camilla Winther
I løbet af første akt møder vi alle fire Margrether også den unge, Emilie Groth, der er sprudlende og frisk med en smuk stemme og mellemste Margrethe, Xenia Lach-Nielsen, er udmærket, men lidt uinteressant. I fællesskab kæder de forestillingen sammen på tværs af tid.
Margrethes tidslinje bliver rullet op, med studieophold i udlandet, forelskelsen i Henri de Monpezat og deres bryllup i Danmark. Den unge Henri, Sebastian Harris, er et fund for forestillingen og synger fantastisk. Som den midaldrende Henri, stråler Morten Lützhøft, han er charmant og beleven. Musikken er intet mindre end forrygende og der er mange ørehængere iblandt. Vokalarrangementerne fungerer, men det var nogle gange lidt svært at få hele teksten med. Jeg sad og skævede op, for at se om de havde sat løbeteksten i gang med librettoen.
Foto: Camilla Winther
Foto: Camilla Winther
Anden akt
I anden akt er der mere dialog end musik. Omdrejningspunktet er Henri den ældre, spillet af Peter Schrøder. Vi hører om hans fortrædeligheder med pressen, hans forhold til sine drenge, vinslottet i Cayx, forelskelsen i Margrethe etc. Peter Schrøder overdriver hans figur, der nærmest bliver karikeret, og så hjælper det ikke at man i en af scenerne har givet ham en harlekinagtig jakke på. Anden akt er absolut ikke så spektakulær som første.
Vi kommer også tæt på en familie hvor demensen rammer alle som en forhammer. Ingen kunne forstå, hvad der skete med prinsgemalen før det var for sent. Det er en forfærdelig sygdom. Den sygdomsramte person forsvinder væk fra verden og en hel familie står magtesløs på sidelinjen og kan ikke hjælpe, kun støtte.
Foto: Camilla Winther
En hyldest
Forestillingen er en hyldest til en kvinde der har formået at stå ved sine meningers mod og har haft en til tider vanskelig opgave. Det er også fortællingen om en mor der elsker sine børn, men ikke altid har kunnet leve op til moderrollen. Det er klart at en stor del af handlingen i stykket kredser rundt om Margrethes mange år som kunstner, men det er jo kun en lille del af det hun står for.
Flot musikalsk forestilling
Scenografien er løst på en smart måde med mobile blokke, der både kan illudere trapper, facader, rum og meget andet. Lys og lyd fungerer perfekt. Tidsperioderne er vist i tøjstilen. Snedigt.
Det er en fornøjelse at se hvordan koreografien er indpasset på en behændig måde, uden at være påtrængende. Der er god harmoni mellem de medvirkende, musik og koreografi. Det fungerer som en helstøbt løsning. Orkestret spiller formidabelt. Det er en fornøjelse. Musicalens musik er et hit.
Historien er forudsigelig. Der er intet nyt under solen, selv om ting kan fortælles på mange måder. Ideen som sådan er god, men bare et par få nye overraskelser ville have været kærkomment, men vanskeligt når næsten alt er blevet set og skrevet om Kongehuset i de sidste 100 år.
Musicalen MARGRETHE er kommet fint afsted og man kan med glæde gå ind og nyde en flot musikalsk forestilling.
Foto: Hasse Ferrold.
Formanden for Det Kongelige Teater Betel Haarder med frue. – Læs Bertel Haarders kronik her, bragt i Tidsskriftet KULTURINFORMATION. Foto: Hasse Ferrold.
Musicalen MARGRETHE: Medvirkende: Ulla Henningsen, Xenia Lach-Nielsen, Emilie Groth, Peter Schrøder, Kristian Boland m.fl. Musical af: Thomas Høg-Lasse Aagaard-Sune Svanekier. Koreografi: Ernestine Ruiz. Orkestrering: Jesper Riis. Kostumedesign: Lucy Osborne Iscenesættelse: Mads M. Nielsen. Vokalarrangementer: Christian Berg. Originalt scenografisk koncept: Benjamin la Cour. Musikalsk ledelse, dirigent og producent: Mikkel Rønnow.
Forestillingen spiller i København, Gamle Scene, Det Kongelige Teater til 13. august. Odense, Odeon i Odense, H. C. Andersen Festivals, 17.-28. august. Aarhus, Musikhuset i Aarhus, Aarhus Festuge, 29. august- 10. september. Forestillingen produceres af Mikkel Rønnow Musicals.
Musicalen MARGRETHE – se mere her
Musicalen MARGRETHE er en anmeldelse begået af Louise Frevert, KULTURINFORMATION