Anmeldelse: PER KIRKEBY MURSTEN

et værk af Torsten Karlsson

Journalisten Niels Lyksted går endnu engang på opdagelse i Per Kirkebys murstensunivers

✮✮✮✮

' ….. Karlssons personlige iagttagelser og overvejelser absolut er interessant læsning ….. '

– Niels Lyksted, KULTURINFORMATION

I mange år stod Per Kirkebys murstensskulpturer i skyggen af hans øvrige virke. Det gør de bestemt ikke længere.

For et par år siden lod Arken fx nogle af hans murstensskulpturer ny- eller genopføre i museets enorme kunstakse som led i udstillingen “Bricks – Per Kirkeby”. Læs Lyksteds anmeldelse her

Læg hertil et stigende antal bøger med murstensuniverset i fokus. Bogen over dem alle er utvivlsomt arkitekt Thomas Bo Jensens imponerende bogværk i magnum-format “Per Kirkeby/arkitektur” (2019). Her vendes hver en sten i Kirkebys murstens-oeuvre af en fagmand. Bemærkelsesværdigt er også bogens fornemme illustrationer – ikke mindst hvad fotografierne angår.

Er der virkelig mere at tilføje?

Per Kirkeby Mursten

Det er der minsandten. Men i et bogværk af en helt anden karakter og med et noget mere beskedent omfang og udstyr. Forfatteren, økonomen Torsten Karlsson, er i kunstfaglig henseende en lægmand, men siden 2013 har han haft en hjemmeside / blog, der handler om hans egne fortolkninger af Kirkebys murstens- og bronzeskulpturer.

Dette initiativ tiltalte både Per Kirkeby (1938-2018) og udgiveren af den nye bog “Per Kirkeby Mursten”, Torsten Bløndal. De fandt begge Karlssons iagttagelser og overvejelser interessante. Bløndal mente tillige, at de fortjente at blive foreviget i bogform. Det er de nu blevet i redigeret form på Edition Bløndal.

Skulpturerne

Per Kirkebys murstensskulpturer er meget forskellige. Nogle rejser sig nærmest som katedraler i landskabet, mens andre har et langt mere beskedent format. Nogle af dem kan endda bruges som bænke. Fælles for skulpturerne er, at de alle er skabt med et særligt formål på en nøje udvalgt lokation.

Og så skal skulpturerne opleves på stedet. Selv de bedste fotografier kan ikke erstatte dette. Man skal nemlig gå ind i skulpturerne, tage ophold i dem, gå på opdagelse i dem og iagttage dem fra forskellige vinkler. Endelig skal de selvfølgelig opleves i forhold til på det sted, de er skabt.

Forfatteren Torsten Karlsson opfatter skulpturen som en kulisse på en teater- eller operascene. Herfra kan en skuespiller eller sanger kigge ud, synge eller tale. På opdagelse i skulpturen “Ørestaden” (24. december 2025). Foto: © Niels Lyksted – all rights reserved

En lægmands oplevelser

Netop dette gør den nye bog relevant i forhold til de tidligere udgivelser. Her får vi nemlig en lægmands – den helt almindelige beskuers – egne oplevelser præsenteret uden faglige termer og politisk/ideologiske islæt.

At Per Kirkeby måske ikke selv havde tænkt de samme tanker er underordnet. Alle har ret til deres egen tolkning. Det skal dog indrømmes, at Karlsson har set flere Kirkeby-skulpturer end de fleste og dermed trods alt har et fortrin frem for den helt ukyndige kunstinteresserede. Men måske derfor kan han lokke mindre vidende betragtere af Kirkebys værker til at kaste sig ud i egne tolkninger.

De følgende nedslag fra bogen viser hvordan, den er bygget op.

Monument over murermesterhuset?

Karlsson indleder ikke underligt med Kirkebys første murstensskulptur “Huset” i Ikast, 1973 (3 x 3,7 x 2 meter).

Skulpturen er opført i et traditionelt parcelhuskvarter på et lille, trekantet “restareal”. Men den stikker klart af fra de omgivende huse. Den ligner umiddelbart et mayatempel, som Kirkeby havde set på en rejse i Mexico i 1971 – blot i miniformat.

Placeringen af “Huset” har også en lighed med mayatemplerne, som er placeret i junglen. Her gælder det dog, at skulpturen er godt gemt i “parcelhusjunglen”. Man kommer ikke til den via en vej, men ad stier. “Huset” er en slags “antiparcelhus”.

Skulpturens beskedne størrelse skaber associationer til et gravmæle – ikke et tempel med blodige ofringer, som mayaerne var kendt for. Går man ind i “Huset”, mødes man af en slags gravkammer.

Karlsson forestiller sig, at det er en slags monument over murermesterhusets beboere med deres livsstil, drømme og verdensopfattelse. Er der plads til dem i de moderne parcelhustider? Er det derfor, at “Huset” står på det lille restareal i udkanten, for sig selv og som udstødt…?

Byporte

“Byporte” i Aars, 2006, (tårn 1,2 & 3: 5,8 x 3 x 3 meter, tårn 4: 5,8 x 2,5 x 2,5 meter).

Der er ikke meget “port” over Kirkebys byporte, de virker massive og ligner tårne. De er enkle uden at være anonyme eller forstyrrende.

De ligner transformatortårne ved deres højde, firkantede form og manglende åbninger. Vi kan ikke komme ind i transformatortårne, det kan vi heller ikke i byportene.

Transformatorer bruges til at regulere (ændre) en strøm til brug for en bestemt funktion. De virker efter bestemte fysiske love. Karlsson: Rundkørsler bruger man til at regulere en trafik(strøm). Som trafikant kører man ind et sted og ud et andet sted. Og det foregår efter særlige regler, som dog ikke er fysikkens love.

Kirkeby udtalte om transformatortårnene, at de både er noget og ikke noget. Det samme gælder måske byportene, men det er godt, at de er der!

Teaterscene i Ørestaden

“Ørestaden” i København, 2004, (10,5 x 24,4 x 3,2 meter) er opført på hjørnet mellem Ørestads Boulevard og Grønjordsvej. Den markerer adskillelsen mellem by og natur. Metrostationen symboliserer byen, mens Amager Fælled på den modsatte side symboliserer naturen.

Karlsson opfatter skulpturen som en kulisse på en teater- eller operascene. Herfra kan en skuespiller eller sanger kigge ud, synge eller tale. “Tårnene” i hjørnerne minder ham om borgtårne, som man bygger på en scene. Pludselig dukker optrædende frem fra kulissen, uden at man har set dem.

Endelig ligger den åbne, nøgne græsplæne, hvor “Ørestaden” står, som en scene, klar til at noget skal opføres. Og der er altid tilskuere på balkonen på grund af Metroen.

Det er op til den enkelte af afgøre, hvad der opføres på scenen. Et stort drama eller en gal komedie? Eller er det Amager Fælleds Venners kamp mod skandalebyggeriet Fælledby, der pt opføres på en giftlosseplads?

Forløsning

Passagen mellem de to dele af skulpturen er ikke bare en dør mellem to verdener. Der er to smalle og små rum, nærmest entreer, og man kan kun gå én ad gangen. Rummene er skakter. Der foregår noget over én. Man er i bunden af noget eller inde i sig selv. (Se mine illustrationer til anmeldelsen).

Karlsson oplever en form for forløsning, når han går igennem skulpturen. Den følelse har jeg også!

Vurdering

“Per Kirkeby Mursten” fremstår uprætentiøst i layoutet. Enten har forlagets fremragende grafiker, Michael Jensen, været på ferie, eller også er han sparet væk i denne ombæring.

Teksten er desværre sat over én spalte uden mellemrum mellem de enkelte afsnit. Og der er end ikke en indrykning ved nyt afsnit, hvilket kunne have lettet orienteringen.

Hovedparten af bogens fotografier er taget af forfatteren selv – ikke af professionelle fotografer. Til gengæld fremstår Kirkebys grundplaner til murstensskulpturerne som rene oaser i bogen i form af hele opslag.

Når det er sagt, skal det fremhæves, at Karlssons personlige iagttagelser og overvejelser absolut er interessant læsning. Forhåbentlig kan de tjene til, at andre får lyst til at gå på opdagelse i Kirkebys skulpturer og danne deres egen mening om hans forunderlige murstensunivers.

Men bemærk, at undersøgelsen af rummet undertiden kan være mere interessant end analysen af skulpturen. Den skal nemlig mærkes på kroppen. God fornøjelse!