Aalborg Teater: SPILLEMAND PÅ EN TAGRYG

Fotograf: Rumle Skafte

✮✮✮✮✮✮

' …… jeg sad med en følelse – en sjælden, stille taknemmelighed over at have været til stede ….. '

– Pia Haupt, KULTURINFORMATION

Som anmelder oplevede jeg ved dette stykke noget, som jeg aldrig har oplevet før. Jeg var tom for ord. Målløs og mentalt mættet.

SPILLEMAND PÅ EN TAGRYG på Aalborg Teater var ikke bare en forestilling som jeg så. Det var en oplevelse, der satte sig i mig, før jeg overhovedet nåede at forstå den.

Scenen er sat

Allerede fra første tone, da sangen "Tradition" fyldte salen, skete der noget. Det var som om scenen åbnede en verden, der både var langt væk, men samtidig kom meget tæt på. Jeg nåede knap nok at skrive de første notater, før jeg gemte min blok langt væk igen.

Der var en varme i forestillingen, som føltes næsten håndgribelig. En varme i menneskene, i stemmerne, i måden de holder fast i hinanden på. Selv når livet begynder at trække dem i hver sin retning. Og samtidig ligger der noget under overfladen. En stille uro, en fornemmelse af, at noget er ved at falde fra hinanden.

Det jødiske landsbysamfund i historien som altid har levet gennem traditioner. Det er ikke bare regler, men selve måden at ånde på. Man mærker det i alt: I familielivet, i fællesskabet, i bønnen, i de små men meget vigtige ritualer, der binder dem sammen og giver deres hverdag både tryghed og stabilitet.

Fotograf: Rumle Skafte

Evigt aktuel

Og netop derfor rammer forestillingen også noget, som vi kan forholde os til i nutiden.

For imens vi ser deres lille verden knage i furerne, er det næsten ikke til at undgå at tænke på vores egen. I en tid, hvor forandringerne ikke kun er stille og indre. Men også ydre. Vi har klimaforandringer, uro, fordrivelser og mennesker der mange steder i verden stadig presses væk fra det, som de kalder deres hjem. Forestillingen bliver på den måde ikke kun en historie, men en stille påmindelse om, hvor skrøbeligt et fællesskab kan være.

Og midt i det hele står Tevye. En fader og overhoved som forsøger at holde fast i det som han kender. Samtidig med at livet langsomt viser ham, at hans døtre ikke længere vil holdes inden for de rammer, som han selv er vokset op med.

Der er noget meget menneskeligt i det oprør. Noget som ikke råber, men som stille gør ondt.

Da forestillingen sluttede, var jeg skrivemæssigt mundlam. For jeg sad med en følelse – en sjælden, stille taknemmelighed over at have været til stede. Og det var nok. For dette stykke vil sidde i mig i meget lang tid.

Fotograf: Rumle Skafte

Men to reflekterer bedre end en, så jeg vil hermed overlade ordet til min medanmelder:

'Kære læsere,

Jeg er normalt ikke den store fan af musicals – jeg mister ofte interessen undervejs. Men denne smukke fortælling på Aalborg Teater overraskede mig fra første øjeblik.

Næsten paralyseret blev jeg draget ind i universet omkring SPILLEMAND PÅ EN TAGRYG – originalt ”Fiddler on the Roof” – hvor vi møder det lille jødiske samfund i en landsby nær Kiev i begyndelsen af de sidste århundreder. Her følger vi Tevye, en fattig mælkemand, der lever efter traditionerne og forsøger at balancere mellem gamle skikke og nye uundgåelige forandringer.

Med sine 5 døtre konfronteres han med kærlighedens kraft, der udfordrer de arrangerede ægteskaber og de forventninger, han selv er vokset op med. Livet i landsbyen udfolder sig med varme og humor – indtil mørkere skyer samler sig, og rygterne om fordrivelse bliver til virkelighed. Pludselig må det lille samfund tage afsked med alt det, de kender.

Forestillingen formår med elegance at vække historien til live. Den enkle og smagfulde scenografi er skabt med stor intelligens og fører publikum direkte ind i fortællingens hjerte. Musikken og sangene bliver en livline – en lille styrke, der bærer håbet, selv når alt synes at vakle.

Kostumerne understøtter periodens æstetik og tradition med fine symbolske nuancer: lyse, jordnære toner i begyndelsen, hvor glæden dominerer og gradvist mørkere farver når fortællingen tager en mere alvorlig drejning.

Jeg blev dybt berørt – grebet af både glæder og sorg – og mine øjne forlod ikke scenen et eneste øjeblik. Ensemblet leverede en samlet præstation af højeste kvalitet, hvor samspillet er i perfekt harmoni. Det er umuligt at fremhæve en frem for en anden: alle bidrager med styrke, nærvær og autenticitet.

Aalborg Teater er som SPILLEMAND PÅ EN TAGRYG – balancerende mellem tradition og fornyelse, hvor en klassiker, spillet utallige gange siden Broadway 1964 premiere of ”Fiddler on the Roof” får nyt liv i sin egen historiske ramme.' – Sylvie Boutetes

Men ingen anmeldelse fra mig, uden et afsluttende citat. Denne gang får Tevye ordet:

”Tradition! Uden vores traditioner ville vores liv være lige så vaklende som… en Spillemand på en tagryg”