Anmeldelse: ODENSE SOMMERREVY 2026

– SPRINGER UD SAMMEN MED SYRENERNE

✮✮✮✮✮

' …… Vi forlod opløftet teltet med en fornemmelse af, at det nok skal gå alt sammen …… '

– Susanne Ove, KULTURINFORMATION

Sommeren er en dejlig tid med bedre vejr og et pusterum fra hverdagen. Ikke bare i selve ferien, men også med de mange festlige indslag, der kommer som perler på en snor gennem de milde måneder.

Festivaler, markeder og revyer

Der er meget mindre politik fra Borgen; til gengæld kan vi i revyerne få en spids og morsom vinkel på de politikere, som til daglig befolker vores nyhedsfeed.

Odense Sommerrevys kæmpestore telt ligger idyllisk på den smukke eng i Fruens Bøge, lige midt i Odenses grønne hjerte.

Direktøren for det hele, Lars Arvad, byder selv velkommen og hilser på ved indgangen til teltet. Han tager sig tid til at snakke med folk, før arbejdet bag scenen kalder.

Fotograf: Skovdal Nordic Aps

Et Vaglopslag. Fotograf: Skovdal Nordic Aps

Fotograf: Skovdal Nordic Aps

ODENSE SOMMERREVY 2026

Inde i teltet er der fuldt udsyn fra alle pladser, og den veltunede lyd når helt ned til de bagerste rækker. Pakulas velspillende revyorkester er en integreret del af forestillingen. Undertiden gemt bag et florlet tæppe, andre gange i front. Kristan Karottki, Andreas Hatholt, Morten Øberg og Thomas Pakula er hver for sig ekvilibrister, men de spiller med en begejstring, som er dejligt at opleve hos så garvede musikere.

Der er heller ingen slinger i valsen, når Lars Arvad, Vicki Berlin, Charlotte Guldberg, Thomas Mørk, Troels Malling og Rasmus Krogsgaard indtager scenen. Sidstnævnte er hoppet ind som instruktør, men han er heldigvis også en del af skuespillertruppen.
Da tæppet går op, åbenbares sceneriet fra en elsket julekalender. Den danner rammen, hvor de kendte replikker behændigt flettes sammen med den nuværende verdens-Uorden og dansk politik, når den er værst.

Det hele er båret frem af et godt manuskript og veloplagte ordspil, men frem for alt af scenekunstnere, som kan deres kram.

En revy kan somme tider være en blandet oplevelse rent sangmæssigt; så det er en fornøjelse, når stemmerne er så stærke som her, og der stille og roligt brilleres med vokalharmonier i særklasse.

Fotograf: Skovdal Nordic Aps

10 år

Odense Sommerrevy kan i år fejre 10 års jubilæum efter noget af en koldstart i 2016. Den ligger nu ganske lunt i top-3, når det gælder danske revyer; muligvis fordi de klogt nok ikke lader lokalt stof dominere. Til gengæld er det lykkedes dem at gøre et bombeattentat på Nyborgvej til et festfyrværkeri, som de sikkert ville nyde i både Hanstholm og Korsør.

Revyen har efterhånden fået samlet et hold, som fungerer fremragende både som team og som solister. De seks skygger ikke for hinanden, men jeg vil alligevel fremhæve Vicki Berlin. Det kræver sin kvinde at pantomime sig igennem et helt liv på max 10 minutter.

Det er også en pragtpræstation af Troels Malling, at han formår at transformere sig til Robert Plant, når han får en elguitar i hånden og en lang krølleparyk på hovedet.

Fotograf: Skovdal Nordic Aps

Hvad kan man ønske sig mer´

Holdet derude på engen må være Danmarksmestre i planlægning, omklædning og sceneskift, for de bliver ikke aflastet af lange danseoptrin. Numrene bliver afviklet i hurtigt tempo; vi kommer forbi parkeringsvagter, Noma, clairvoyanter, Hotel Romantik, hyldest til Dirch Passer og får et foredrag af formanden for De Danske Plante-pesticider.

Særligt morsom er jordpåkastelsen af det danske postvæsen, Christiansborgs saloondøre og en vikingekonges fremtidsvision af nutiden.

Revyen har et stort frivillig-korps, som har et helt særligt fællesskab. Det kan man mærke som gæst, for der står venlige mennesker parat med info, blot man ser sig lidt søgende omkring. Vi forlod opløftet teltet med en fornemmelse af, at det nok skal gå alt sammen.

Som sekstetten synger så smukt til sidst: Hvad kan man ønske sig mer’?