Museum | ANMELDELSE: Teatermuseet i Hofteatret

Foto: Teatermuseet i Hofteatret

✮✮✮

' ……. en vældig arkitektonisk oplevelse med et relativt begrænset indhold …… '

– Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Vi har fået et nyt Teatermuseum i Hofteatret, som er blevet genåbnet efter fem år. Det har været en total gennemgribende renovering, hvor hver kvadratcentimeter er blevet berørt.

En perle på Slotsholmen

Museet ligger på et af de mest historiske steder i København, Slotsholmen, der er en kunstig ø, og er stadigvæk centrum for magt og historie. Hofteatret ligger på Christiansborgs ridebane, lige bag ved Folketinget, oven på De Kongelige Stalde. Christiansborg Slotsanlæg er bygget i 1730'erne. Selve Hofteatret er fra 1767 og har i næsten 250 år virket som teater. Væggene emmer af historie. Flere århundreders store skuespillere, sangere og dansere har optrådt på denne scene. Selv H. C. Andersen prøvede kræfter på den som balletaspirant, og det var vist godt at han fandt sit rette element som forfatter.

Istandsættelsen

Man har med reetableringen af teatret valgt at lade det få et helt andet og nyt udtryk end tidligere. Nok skal man følge med tiden og være nytænkende, men i min optik kan det også blive for meget af det gode. Heldigvis har man valgt at føre selve scenerummet tilbage til det oprindelige og det er blevet usædvanligt smukt. De mørkerøde plysmøbler fremstår lækre og indbydende, lige til at sætte sig på og se en dejlig forestilling på scenen. Det er et fantastisk rum, hvor man tydeligt kan se alt hvad der foregår på scenen fra hver enkelt plads.

Selve scenen har fået sat nogle lyse beigefarvede kulissestykker op, som fremhæver det smukt malede loft i blåt og guld. Det er imponerende flot og det hele må have taget æoner af tid. Det skal siges at meget af de originale ornamenteringer er gemt væk for at de ikke skal blive ødelagt. Det er meningen teatret skal bruges, nok bare i en mindre målestok, og der har allerede været enkelte arrangementer.

Foto: Teatermuseet i Hofteatret

Gør-det-selv-teater

På scenen kan du selv prøve at spille teater. Man har hængt nogle solide kostumer op på en garderobestang og så er der ellers frit valg. Ved siden af er opsat en skærm og du kan få inspiration til at spille med i dit eget klassiske stykke. Da vi var derinde, forsøgte to teenagepiger sig med høje stemmer at komme igennem ’Den Politiske Kandestøber’. Teatret har en ovenud god akustik, så jeg tør ikke tænke på hvordan det vil lyde, hvis fem forskellige personer spiller hvert sit drama. Nå, men ideen er vidunderlig. Du kan spille teater på en rigtig scene.

En spartansk udstilling

Der er opstillet sytten moderne montre med udvalgte ting fra den kæmpestore samling af teatergenstande museet er i besiddelse af. Et par videoskærme bidrager med brudstykker fra teaterstykker og operaer. Et kostume fra den sorte svane fra Svanesøen er det også blevet til, samt nogle kostumer fra Niels Klims ’Underjordiske rejse’, Gladsaxe Teater 1973. Hvorfor lige disse er blevet valgt ud af Teatermuseet i Hofteatrets samling af kostumer, kan jeg ikke helt forstå. Nok er de specielle og siger noget om at turde i kostumedesign, men der er så mange andre. Jeg er sikker på at der en højere mening med at kunne skifte ud løbende, eller sætte tingene op, så der bliver lidt mere at se på.

Der er et par montrer som stadig mangler at blive færdiggjort og så er det dét. Det er ikke muligt at hænge noget op på væggene da det hele er fredet. Det kan godt være at regler er regler, men det er meget minimalistisk og koldt. 20 giner i forhallen med gamle ikoniske kostumer, ville ikke være at foragte.

Foto: Teatermuseet i Hofteatret

De gode gamle dage – savnes

Jeg spekulerer på hvad publikum tænker, når de kommer til et Teatermuseum, der nu selvfølgelig har fået hovedtitlen Hofteatret og der ikke er nogen historik på væggene. De gode gamle dage er aldeles ikke så gode som mange vil have dem til at være, men lige i dette tilfælde synes jeg de var. Inden teatret lukkede var væggene spækket med billeder af store teaterpersonligheder inden for både skuespil, ballet og opera. Alt er nu arkiveret og kan ses, men er ikke tilgængeligt som tidligere. Der er en vældig god podcast, men hele tiden skal man tage ny teknologi i brug for at nærme sig teaterhistorien.

Hør her, teatret er et levende dynamisk rum og det ved det publikum der kommer ind. Uanset om de kender til branchen eller bare er interesserede teatergængere, er det på samme måde over hele verden. Der vil være en fælles interesse i at nyde de skønne kunstarter og det må gerne være svulstigt, varmt og sanseligt. Det er der ikke meget tilbage af i denne nye udgave af Hofteatret. Selvfølgelig ved turister og et nyt publikum ikke hvordan det har været, og vil desværre aldrig kunne indsnuse stemningen.

Midt i den gamle foyer står en flot model af det oprindelige teater. Det var sådan teatret så ud i 1767. Modellen er oprindelig udført af scenografen Christian Tom-Petersen.

Bogen ’Hofteatret, før nu og for fremtiden’ er en fremragende bog, forfattet af Peter Christensen Teilmann. Her får du hele historien om Teatret og ikke mindst det Teatermuseum der var. Bogen er fantastisk illustreret med fotos både fra forestillinger og ikke mindst fra de historiske arkiver og renoveringen/restaureringen.

Hvordan man vil få hyggen og den tætte teateratmosfære tilbage i disse vidunderlige lokaler, det må tiden vise. Lige nu svæver museumsdelen i et udefinerbart ’Space’, mens rammerne står skarpe og manifesterer sig som det centrale i projektet. Jeg er glad for at man har kaldt det ’Teatermuseet i Hofteatret’ og ikke Teatermuseet, for så ville det være vanskeligt at se en sammenhæng mellem de stilistiske minimalistiske omgivelser, til et varmt følelsesladet teaterregi. Der hvor fortællingerne, magien og mystikken er en central del af det DNA, som er teatret og ikke mindst det, vi kan identificere os med.

I bogen er også omtalt ambitionerne for fremtiden og hvad man på sigt kommer til at opleve såsom små pop-up udstillinger, koncerter og meget mere.

Foto: Teatermuseet i Hofteatret

Smuk arkitektur, men livløst teater

Det arkitektoniske del er sat i stærk kontrast til indholdet og er overvældende smukt. Desuden er intet overladt til tilfældighederne, rammerne er perfekte. Indholdet, ja, det kan diskuteres. Man har sikkert gjort sig mange tanker, men jeg er forundret over de floromvundne sætninger i bogen om intentionerne bag den nye formidling, hvor der lægges stor vægt på den såkaldte immaterielle kulturarv, altså de stemninger, oplevelser og sansninger, som knytter sig til Hofteatret og teaterkunsten. Jeg skal lige indskyde at ’immateriel’ i ordbogen betyder uden substans og abstrakt. Det er lige nøjagtigt hvad teater IKKE er. Der tales om det mentale rum, stedets særlige atmosfære og de følelser, der opstår hos besøgende og ansatte. Hmmmmmm ……

Problemet er, at denne tankegang i praksis synes at blive brugt som begrundelse for at nedtone eller fjerne væsentlige dele af den synlige og håndgribelige kulturarv. Som tidligere nævnt er den synlige historik væk, det som tidligere gjorde Hofteatret til et levende teatermuseum. Til gengæld fremhæves elementer som et blotlagt scenegulv og en abstrakt fortælling om stedets ånd og atmosfære!

Det er vanskeligt at se, hvordan et gammelt gulv eller en beskrivelse af en stemning kan erstatte den konkrete kulturhistorie, som de synlige samlinger formidlede. Kulturarven består ikke kun af det, man kan føle, men også af det, man kan se, undersøge og lære af. Når de fysiske vidnesbyrd om teatrets historie fjernes eller nedprioriteres, bliver resultatet en fattigere fortælling om Teatermuseet i Hofteatret.

Man kan derfor med rette spørge, om henvisningen til immateriel kulturarv er blevet en bekvem forklaring på, hvorfor så meget af den synlige kulturarv ikke længere er til stede og absolut skal gemmes væk. Og næste spørgsmål bliver så: Hvorfor?

KULTURINFORMATIONs ungdomsanmelder Valdemar, 14 år, var med. Han er vant til at være rundt på museer og synes det mest interessante var at kunne klæde sig ud og stå på scenen. Fint, men det er ligesom ikke det der er pointen. Han syntes scenerummet var flot og ikke andet. Altså ærligt sagt: kedeligt. Jeg prøvede at forklare, men der var jo ikke noget jeg kunne forklare ud fra. Jo, nogle skilte der hang på loge dørene med små historiske sentenser og det jeg ved i forvejen.

Teatermuseet i Hofteatret er en vældig arkitektonisk oplevelse (med en entré på 100 kr for voksne) med et relativt begrænset indhold. Det bør ses, fordi det er en del af vores kulturarv og er elegant renoveret.

Foto: Teatermuseet i Hofteatret

Teatermuseet i Hofteatret. Christiansborg Ridebane 19. 1218 København K.

Læs også Freverts boganmeldelse af: Det skjulte Slotsholmen og den vide verden. Forfatter: Peter Christensen Teilmann – HER

Museum | ANMELDELSE: Teatermuseet i Hofteatret – se mere her

Læs også vores BOGANMELDELSE: H.C. Andersen ved skrivebordet – her

Museum | ANMELDELSE: Teatermuseet i Hofteatret er skrevet af Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Redaktion: Jesper Hillestrøm

Teatermuseet i Hofteatret, Copenhagen — English Abstract

Following a comprehensive five-year restoration, the Theatre Museum at Hofteatret — situated on Slotsholmen, the historic island at the heart of Copenhagen and adjacent to the Danish Parliament — has reopened to the public. The Hofteatret, constructed in 1767 and located above the Royal Stables of Christiansborg Palace, represents one of the best-preserved court theatres in Scandinavia; its walls have witnessed performances attended by royalty and luminaries including Hans Christian Andersen, who briefly attempted a career as a ballet aspirant on its stage. Reviewer Louise Frevert — herself a distinguished figure in Danish theatrical life — commends the architectural restoration unreservedly: the restored auditorium, with its deep crimson plush seating and ceiling decorated in blue and gold, is described as exceptionally beautiful. However, the exhibition content is assessed as markedly sparse: seventeen display cases, limited wall documentation due to heritage protection restrictions, and an institutional emphasis on so-called intangible cultural heritage — atmosphere, sensation, the spirit of place — at the perceived expense of concrete, visible theatrical history. Entrance: DKK 100