Filmanmeldelse | drama: OVER STREGEN

✮✮✮✮✮

' …. filmiske håndværk af bedste skuffe sammen med madpakken og skoletasken … '

– chefredaktør Jesper Hillestrøm, KULTURINFORMATION.org

OVER STREGEN vil sætte sig spor. Dramaet er et opdateret og nutidigt set-up, og dog tro mod de klassiske film om mobning i skolen og dets konsekvenser.

OVER STREGEN hævder at være baseret på virkelige hændelser og har 'desværre' sikkert ret. Her ligger den første spoiler – der reklameres nemlig i filmen for julemærkehjemmenes vigtige rolle for nogle børn, og ved filmens slutning fremhæves børnetelefonens virke og hjælp til betrængte børn – disse spillere skal stå først i denne anmeldelse, da disse institutioner ikke kan undværes i vores samfund, og der kan kun lyde en stor tak for den 'forskel' de gør – ikke blot her og nu, men for børns opvækst og liv fremadrettet. Her kan i øvrigt også nævnes SOS-Børnebyerne, som fruen og jeg selv lavede reportage om fra Jamaica tilbage omkring årtusindeskiftet.

Mobning – anno nutiden

OVER STREGEN er ikke for sarte sjæle og handler om mobning. Grebet er ikke den vanlige beton/baggårds-socialrealisme. Nej, vi befinder os i ressourcestærke Nordsjælland. Her fylder prisen på pålægschokolade og Nutella mindre end i resten af kongeriget og alligevel oplever hovedpersonen Martin (debutanten Ejgil Riis Hansen) massiv mobning fra flere kanter og fænomenet mobil/cyber-mobning er redskaber, der tages i anvendelse for at knække den ellers velfungerende 13-årige dreng.

Thomas (Martin Greis-Rosenthal) er faren, der på overbevisende vis forsøger at redde sin dreng. Thomas er alenefar – moren er 'forsvundet' ud af deres liv og hende ser vi ikke noget til.

Farmor og Farfar spilles af Bodil Jørgensen og Henrik Prip – de er sunde, støttende og kærlige, men naturligvis også lidt outdatede og fortidige i deres roller.

Handlingen – uden spoiler

Martin kommer mere eller mindre uforskyldt under vejr med, at skæve episoder rammer ham på stribe. Slåskampe går over gevind – eller OVER STREGEN. Misforståelser blæses op, og skader drengen. Og han udsættes endda for kriminalitet.

Faren lægger sig imellem og ønsker at gå kommandovejen mellem skole og hjem – hvilket til en vis grad ikke rigtig løser problemerne, men nærmest bidrager til en eskalering. Her er skolelærerinden – dejligt Sjuskedorte portrætteret, af Støvelbæk – ikke til megen hjælp.

Martin er på ingen måde ladt i stikken og nyder privilegiet at kunne deltage i seriøs håndbold med turneringer m.m. Og endelig finder han også sammen med klassens smukke pige Siv, og venskabet bliver 'varmt' på en realistisk, nice og nuttet måde, som mange husker fra skoletiden.

Men lige meget hjælper det og Martin mistrives – og her stopper min handlingsbeskrivelse, da filmen skal ses i biografen.

Jeg vil dog ikke undlade at rose filmmagerne for den realistiske setting, og det underspillede greb man har tilgået filmen på. Vi ser ikke den klassiske fejl med at smøre hele farveladen ud over lærredet og overdosere virkemidlerne, som om vi seere er fatsvage. Nej, vi ser et take, der nærmest grænser til dokumentar – blot med professionelle skuespillere.

Præstationerne er outstanding

At være uddannet og erfaren skuespiller er én ting. At være barn/teenager uden de store forudsætninger kræver massiv casting, prøvefilmninger, ommere o.s.v. inden de rigtige personer er fundet.

Valget af Ejgil Riis Hansen, som den sårbare og kærlige dreng Martin har ramt plet. Han spiller så ægte skuespil, at det gør ondt. Man rejser sig i biografsædet undervejs og vil op på lærred og hjælpe drengen.

At Riis Hansen er sat sammen med med den kønne Siv – spillet af unge Lilly Montell, er igen en genistreg. Den unge dame har ikke talentet fra fremmede, men er dog sin egen og det skal ikke tages fra hende, selv om hun positivt er 'arveligt belastet'. Montell 'den yngre' underlader 'at spille' skuespil – hun leverer skuespil – endda ved kasse eet!

Marie Askehave spiller Sivs mor. Og er usædvanlig likeable. Rollen er lille og Askehave kan højest have tilbragt et par få eftermiddage eller formiddage på settet, men hun viser med al tydelighed at tage denne korte bemærkning af en birolle yderst alvorligt. Respekt!

Det bedste er gemt til sidst: Kære Martin Greis-Rosenthal – jeg må som filmkritiker meddele dig to ting. 1: Jeg skylder dig et kram for din rolle som faren Thomas, og dernæst 2. bliver din opgave at rydde kaminhylden – for der skal gøres plads til både en ROBERT, en BODIL og hvad de nu hedder alle sammen.

Martin Greis-Rosenthals præstation er så bastant, at den sidder i én i dagevis efter gennemsynet af filmen. Og skuespilleren hjælpes ikke på vej af filmtricks – nej tværtimod har man valgt det uforskammede greb at stikke kameraet HELT op i sylten på faren Thomas, således at Greis-Rosenthals øjeæbler hver fylder 4 kvadratmeter af biograflærredet. En fænomenal præstation leveres af skuespilleren – vi taler såmænd her om en præstation, der ej går i glemmebogen, men er på linje med Dustin Hoffman i Rain Man.

Sluttelig kan vi røbe, at en kendis-superstar også har en rolle i filmen, og at personen spiller sig selv. Igen meget overbevisende – i modsætning til det vi så ofte ser, når den slags Her/Him-self skal rolles, eksempelvis af tv-værter og nyhedsoplæsere bliver det 9 ud af ti gange karikeret fra virkeligheden. I OVER STREGEN fremstår det så troværdigt, at man tænker dokumentar.

Måske årets bedste film

OVER STREGEN er måske årets bedste film, men med værdig konkurrence af f.eks. DOBBELTFEJL, der interessant nok kredser om samme emne. Forældrekærlighed er måske årets 'skjulte' tema i virkeligheden?

Medaljerne har altid en forside, men også en bagside. Havde jeg været konsulent på filmen, havde jeg måske efterlyst, at 'den forsvundne mor', dukkede op, og pludselig 'ville spille mor' og beskylde moppeofret for også selv at være lidt uden om problemerne – dette synes jeg nemlig alt for ofte sker.

Lydsporet med understøttende effektfuld stemningsbeskrivende musik fungerer udmærket, mens det ville klæde filmen med undertekster, da der naturligvis tales hverdags-mumle-dansk, for at skabe troværdighed, hvilket det ikke er lykkedes lige godt at opsnappe med mikrofonen. Øv.

OVER STREGEN vil jeg driste mig til at sige, man er 'pligtig' til at se. Man kan gå i dagevis efter filmen og bearbejde, tænke, reflektere og skal lige synke en ekstra gang. Filmiske håndværk af bedste skuffe sammen med madpakken og skoletasken.

Filmanmeldelse | drama: OVER STREGEN – besøg det officielle site

Cast:
Thomas: Martin Greis-Rosenthal
Martin: Ejgil Riis Hansen
Siv: Lilly Montell
Mona: Anette Støvelbæk
Farmor: Bodil Jørgensen
Farfar: Henrik Prip
Niels: Michael Burmester Clausen

Holdet bag:
Instruktør: Vibeke Muasya
Manuskript: Vibeke Muasya og Ahrnt Clausen
Producer: Thomas Lydholm
Executive producer: Michael Burmester Clausen og Ahrnt Clausen
Fotograf: Jesper Tøffner, DFF
Komponist: Flemming Nordkrog
Klipper: Per Sandholt