FERSKENLUNDEN I CATALONIEN

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

‘…… Alle er afhængige af hinanden ……’

 

– Louise Frevert, KULTURINFORMATION

 

 

 

✮✮✮✮

 

 

 

 

 

FERSKENLUNDEN I CATALONIEN er en slags socialrealistisk film. En families trængsler i en brydningstid. Den er varm, kærlig, hyggelig og sørgmodig. En fortælling om livets barske realiteter, fortalt på en fin og hjertelig måde.

Familielandbrug

En ferskenlund, som viser sig ikke at være familieejet, er samlingsstedet for hele familien i høsten, hvor alle bidrager til at kunne få plukket fersknerne rettidigt. Alle hjælper til, unge, gamle, teenagere, børn. Vi får et blændende indblik i familiens dagligdag på godt og ondt.

 

De mindste børn der leger sammen, de keder sig, laver ulykker, finder på deres egne lege, de bruger fantasien som børn gør, når der ikke er for megen indblanding fra voksne. Teenagebørnene har svært ved at få lov til at frigøre sig fra det lidt afsondrede og antikverede miljø de lever i. Vi oplever en familie der på alle måder står midt i en opbrudstid.

Teknologiske fremskridt

Overhovedet i familien Solé, bedstefaderen, fik aldrig skrevet under på overdragelsespapirerne fra godsejeren, der i taknemmelighed over at have skjult godsejerfamilien under Den Spanske Borgerkrig, gav den daværende familie retten til at dyrke et stort stykke jord med ferskentræer. Sønnen har arbejdet med ferskner hele sit liv og er ikke meget for udviklingen i samfundet. Heller ikke når det gælder hans børn.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sønnen til den gamle godsejer ønsker fremskridt og en rentabel forretning, så han vil sætte solpaneler op på hele jorden, også på familien Solés. Det er uforståeligt for dem, de har hele deres liv levet i god tro om, at jorden var deres og har passet den og høstet ferskenerne gennem mange årtier. Konflikten mellem fremskridt, modernisering, udvikling og et ønske om at alt skal være som det plejer, blusser op i lys lue. Der er på alle måder meget på spil i familien.

Grebet i FERSKENLUNDEN I CATALONIEN

Instruktøren har valgt at bruge ikke uddannede skuespillere til at spille samtlige roller. Det er lykkedes virkelig godt. Alle er autentiske i filmen, og det mærkes tydeligt at både instruktør og skuespillere har et indgående kendskab til ferskendyrkning og de mange problemer der opstår, når gamle familiegårde skal til at se tidens udvikling i øjnene. Det gør kun filmen endnu mere ægte.

 

Du kan mærke hvordan følelserne i optrappede situationer, sidder helt uden på tøjet. Det hårde arbejdsliv har sin pris. Der skal arbejdes mange timer, 7 dage om ugen. Nedslidning og stress, gør familien sårbar. Alle er afhængige af hinanden.

 

Det er alligevel en ukuelig familie vi møder. Det traditionelle familiesammenhold, fornægter sig ikke. De fester, spiser god mad, synger med børnene, der bliver fortalt historier, man prøver på godt og ondt at opretholde en almindelig hverdag.

 

Det ses hvor stor varme og opmærksomhed børnene får specielt fra bedstefaderen. Den tætte familierelation, skaber et usynligt bånd af kærlighed. Vi mennesker er ret omstillingsparate. For selv når tingene er ved at ramle ned om ørene på os, er vi som mennesker overlevere. Det skildrer Carla Simón glimrende i sin film.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

FERSKENLUNDEN I CATALONIEN: Originaltitel: Alcarràs. Instruktion: Carla Simón. Medvirkende bl.a.: Jondi Pujol Dolcet, Anna Otin, Xénia Roset, Albert Bosch, Ainet Jounou, Josep Abad, Montse Oró, Carles Cabós, Jacob Diarte.

 

 

 

Se trailer til FERSKENLUNDEN I CATALONIEN her

 

 

 

 

FERSKENLUNDEN I CATALONIEN, en anmeldelse af Louise Frevert, KULTURINFORMATION