Filmen ‘Erna i krig’ set nedefra
…..og lidt bag om….
Vi var af make-up artist Pari Khadem, der er næstformand og eventkoordinator i Film & Tv gruppens bestyrelse – Dansk Journalistforbund, blevet inviteret til bio-event og forpremiere af filmen ‘Erna i krig’. Efterfølgende var der interview og spørgerunde til instruktøren af filmen Henrik Ruben Genz og forfatter af bogen bag filmen af samme navn Erling Jepsen, hvor de to sønderjyder belevne fortalte om produktionen. Filmen handler om en mor (Trine Dyrholm), der ser sig nødsaget til at gå i krig for at passe på sin mindre begavede søn (Sylvester Byder). Her går vi bag om filmen, læs selve anmeldelsen her.
Legekammerater som børn
Genz og Jepsen er vokset op i samme gade i Gram i Sønderjylland og har været legekammerater som børn. Som det så ofte går med legekammerater, skilles deres veje som voksne også geografisk set, men efter en del år finder de to sammen igen i et arbejdsfællesskab Genz som instruktør og Jepsen som forfatter. De blev enige om, at de gerne ville filmatisere noget af Jepsens forfatterskab og ‘Erna i krig’ er den tredje film, de har lavet sammen.
Selvbiografisk
Bogen er delvist selvbiografisk, fortæller Erling Jepsen. Begge hans bedstefædre kæmpede i Første Verdenskrig som sønderjyder på tysk side, da Sønderjylland på det tidspunkt var under tysk herredømme. De fik men af krigen, hvilket satte sig spor i Jepsens familie og dermed også forfatterens opvækst. Erling Jepsen mener, at dette med at sønderjyder kæmpede på tysk side og følte sig som sønderjyder og danske og talte dansk, er en underbelyst side af dansk historie. Der er en masse fremme om Anden Verdenskrig, men ikke om disse sønderjyders dilemma under Den Første Store Krig.
Her ses: Formand Birger Lund fra Film & Tv Gruppen i DJ & Pari Khadem der beklæder en række bestyrelsesposter bl.a. også i Danmarks Film Akademi. Forfatter Erling Jepsen, Filminstruktør Henrik Ruben Genz & Moderator Stine Teglgaard fra Kino.dk.
Foto: Roxnakowsky
Hvorfor ikke sønderjysk dialekt?
Hvorfor er filmen så ikke optaget med sønderjysk dialekt, når det er den landsdel, det handler om? Henrik Ruben Genz forklarer, at der er syv forskellige sønderjyske dialekter, hvilken skulle det så være, den skulle optages på? Soldaterne kom fra forskellige steder. Desuden skulle man så tale sproget fra dengang. Som Erling Jepsen replicerer var der også spørgsmålet, om filmen så skulle tekstes, når nu den var på sønderjysk og ikke alle danskere helt forstår gammelt sønderjysk. Derfor faldt valget på Rigsdansk.
Store dele af bogen skåret væk
Der er skåret store væsentlige dele væk af bogen i filmen. I bogen er der en anselig del, der omhandler en bordelvirksomhed, som Erna driver med snedig list for øje. Dette væsentlige omdrejningspunkt i bogen er udeladt af filmen. Erling Jepsen forstår og accepterer fuldt ud, at det ikke er alt fra en bog, der kan blive inkluderet i en film, ellers ville filmen jo vare 14 timer, som han siger. Man er nødt til at skære væk, det kan ikke undgås. En begyndelsesscene i filmen blev skåret væk, hvor man så, at Erna (Trine Dyrholm) var englemagerske og bragte uønskede børn af dage af morbide, humanitære årsager, hvilket i mine anmelderøjne er ærgerligt, da det ændrer historiens grundlæggende præmis.
Ophold på settet
Vi spurgte Erling Jepsen, om han havde været på settet til optagelsen af filmen, og i givet fald hvor mange gange og var det spændende at gå rundt i sin egen bog? Erling Jepsen fortæller, at han ved denne film valgte ikke at indfinde sig på settet. Dels fandt optagelserne sted i udlandet bl.a. i Estland og dels giver det ikke forfatteren noget at kigge med over skulderen i fragmentariske optagelser med lange ventetider og historien taget ud af en sammenhæng.
Iskoldt vand, mudderskred og iltmangel
Af særligt udfordrende scener skal nævnes skyttegravene, hvor optagelserne af krigens gru var med mudderpløre og iskoldt vand. De medvirkende kunne næsten ikke udholde det. Skuespillerne oplevede også mudderskred under optagelserne, så det kom lige lovlig tæt på virkeligheden. Dækningsrummet, der blev bygget op i en lade i Estland, var også så virkelighedstro, at petroleumslamperne o.s.v. tog al ilten i rummet, så det var ikke helt uden kvaler at filme det.
Det er sikkert ikke det sidste samarbejde, vi har set fra de herrer legekammeraterne Genz og Jepsen.
Filmen er at finde i over 127 biografer landet over netop nu.
Tak for invitationen Pari Khadem:-) Film & Tv Gruppen i DJ støtter de danske film og deres bio – event er åben for alle. Det eneste du skal gøre er: Følg @filmogtvgruppenidj og meld dig til bio event.
Fotograf af Erling Jepsen: Robin Skjoldborg
Indlægget er skrevet af G.Boeholt, KULTURINFORMATION