Pina Bausch ”KONTAKTHOF” og Tanztheater Wuppertal 

 

 

 

 

 

København Danser på Det Kongelige Teater

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fotograf Evangelos Rodoulis. Tanztheater Wuppertal i forestillingen KONTAKTHOF

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮✮

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

' …… Ret enestående, at alle de her følelser kan formidles så mesterligt tidløst som i KONTAKTHOF ….. '

– Githa Schultz, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Den banebrydende og verdensberømte danser og koreograf Philippine (Pina) Bausch blev født i 1940 i Solingen i Tyskland.

 

Hun viste allerede som 5-årig et bemærkelsesværdigt dansetalent, og optrådte i flere af byens teatre. Som 14-årig begyndte hun sin danseuddannelse på Essener Folkwang-Hochschule.

 

I 1960 rejste Bausch som en af de få tyskere i sin generation til New York, for at studere på den prestigefyldte Juilliard School. Her blev hun hurtigt optaget i det professionelle dansemiljø, og dansede blandt andet med Metropolitan Operas balletkompagni.

 

To år senere vendte hun tilbage til Tyskland, og trådte først frem som solodanser, men fra 1968 også som koreograf, hvor hun skabte værker som ”Fragmenter” og ”I vindens tid”. Hun var optaget af, hvordan dansen i hendes samtid var stagneret, og ønskede at give den et nyt, mere oprindeligt og personligt udtryk, frem for blot at reproducere andres trin.

 

I 1973 blev hun udnævnt som leder af Wuppertal Ballet, som hun samme år omdøbte til Tanztheater Wuppertal.

 

 

 

 

 

 

Fotograf Evangelos Rodoulis. Tanztheater Wuppertal i forestillingen KONTAKTHOF

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tanztheater har sine rødder i Ausdrucktanz (udtryksdans), der var populært i 1920`erne, en form for moderne ekspressiv dans med fokus på følelsesmæssige og psykologiske udtryk gennem bevægelse.

 

Den havde stærke bånd til den eksperimenterende kunst, og udtrykte ofte sociale, politiske og følelsesmæssige temaer på en abstrakt måde. Det gjorde den til en vigtig del af den tyske avantgardekunst, der forsvandt under nazismen, mens den klassiske ballet blomstrede.

 

Bausch viste med sin revolutionerende visionære dans og koreografi, i unik fusion af dans og teater, en helt ny tilgang af avantgardistiske danseforestillinger, der ofte kombinerede surrealisme, hverdagens gestik og dybt følelsesladede scener.

 

Med Tanztheater Wuppertal skabte Bausch mere end fyrre helaftensforestillinger, og har modtaget nogle af kunstverdenens største hædersbevisninger og priser, som en af verdens mest visionære koreografer. Pina Bausch døde i 2009, men hendes eftermæle, som en af det 20. århundredes vigtigste koreografer, lever videre.

KONTAKTHOF

KONTAKTHOF fra 1978 betyder kontakthal, forsamlingshus, og er en af Bauschs’ mest kendte værker. Koreografien foregår i et rum, der minder om en dansesalon, hvor mennesker mødes, og bærer aftenkjoler og jakkesæt stilmæssigt fra 1930´erne.

 

Forestillingen fører os ind i menneskelige relationer, begær, ensomhed og magtspil i sociale interaktioner. Her forsøger mænd og kvinder at nærme sig hinanden, ofte med både humor og smerte.

 

 

 

 

 

 

 

Fotograf Evangelos Rodoulis. Tanztheater Wuppertal i forestillingen KONTAKTHOF

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Musikken er en blanding fra 1920´erne og 1930´erne af tysk Schlager blandet med foxtrotter og tangoelementer, og fungerer som kontrapunkt og katalysator for de følelsesladede og teatralske bevægelser i værket.

 

Det er en forestilling, hvor man sidder spændt og nysgerrig på tåspidserne nærmest, og nyder farverne på kjolerne, svøbt om kvindelige sylfide-kroppe, der mest af alt minder om klassiske balletdansere.

 

Men her ophører ligheden i KONTAKTHOF med sylfide-ballet også, for vi ser kropssprog, der går fra det lyse til det mørke: kærlighed og vold, latter og gråd, skønhed og forfald – et følelsesregister i abstrakt konstant bevægelse. Og mændene i fine jakkesæt med sved på panden og begær i øjnene, sukker af liderlighed, overbærenhed eller afslappethed.

 

For at være en del af Pina Bauschs’ visioner, måtte danserne forlade sig på tillid til processen, og glemme alt om gængse skønhedsidealer og ideen om perfektion på scenen.

 

De skulle stå på scenen som deres autentiske selv, vise følelser og sårbarheder, en arbejdsproces der generelt må være udfordrende.

 

I aftenens forestilling medvirker 21 dansere fra Tanztheater Wuppertal. Det er en stille, stringent og taktfast forestilling til musikkens rytmer. Men det er også forvrængede humoristiske danseben i groteske trin, mimik i absurd galskab der lyser ud af danserne, udover at forestillingen også er aldeles rørende.

 

Der er en ret voldsom scene, hvor en psykisk såret kvinde befamles af forestillingens ti mænd, lidt ligesom brunstige andrikker, der kaster sig over en stakkels and!

 

Dans er optakt til parring, ligesom i fuglenes verden. Det er nok heller ikke tilfældigt, at Bausch har flettet en bid af et originalt naturprogram ind, der vises på filmlærred til menneskene i KONTAKTHOF, og handler om ænders adfærd.

 

Man føler stor samhørighed og fællesskab med danserne, som til tider kommer helt tæt ud til scenekanten, og betragter os, ligesom vi betragter dem.

 

Jeg siger til min ledsager, som i øvrigt har en af landets ældste beværtninger – Cafe Intime- på Frederiksberg, hvor der ofte spilles musik fra 1920’erne/1930’erne, at jeg er vild med 1937-sangen ’Einmal ist keinmal’.

 

En sang, der bliver spillet flere gange i KONTAKTHOF, og han svarer humoristisk: ”Einmal, Zweimal eller zu viele Male”. Og jo der er gentagelser i KONTAKTHOF, både med hensyn til musikken og scenerne.

 

På den anden side er hverdagen og følelser gentagelse, uden at KONTAKTHOF på nogen måde er gentagelse i kedelig underholdningsform af virkelighedens ulidelige lethed, glade forelskelse, kærlighedskampe, voldelige relationer, triste kærlighedstab, angsten for at miste eller angsten for at vise sårbarhed.

 

Ret enestående, at alle de her følelser kan formidles så mesterligt tidløst som i KONTAKTHOF, og hvis temaer er ligeså relevante i dag, som for 47 år siden, da forestillingen blev opført for første gang.

 

Under den næsten tre timer lange forestilling var den fyldte sal på Det Kongelige Teater helt stille på nær et par enkelte latterudbrud, til gengæld gav publikum i salen larmende klapsalver og flere fremkaldelser til Tanztheater Wuppertal, da forestillingen var slut.

 

 

 

 

 

 

 

 

Foto: Githa Schultz. Stående klapsalver på Det Kongelige Teater, Gamle Scene til Tanztheater Wuppertal d. 26. juni 2025

 

 

 

 

 

 

 

 

Foto: Githa Schultz. Kontakthof med Tanztheater Wuppertal på Det Kongelige Teater, Gamle Scene

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

København Danser

 

Pina Bausch ”KONTAKTHOF” og Tanztheater Wuppertal:

Koreografi / iscenesættelse: Pina Bausch
Scenografi / kostumer: Rolf Borzik
Bearbejdet af: Rolf Borzik, Marion Cito, Hans Pop
Musik: Bertal-Maubon-Daniderff, Jimmy Dorsey, Anton Karas
Juan Llossas, Jean Sibelius, Jack Stapp, Harry Stone

 

 

Spilletid: 2t 50min med en pause
26. juni 2025 – 19:30
27. juni 2025 – 19:30
28. juni 2025 – 19:30
29. juni 2025 – 14:00

 

 

Coverfoto: Fotograf Evangelos Rodoulis. Tanztheater Wuppertal i forestillingen KONTAKTHOF

 

 

Pina Bausch ”KONTAKTHOF” og Tanztheater Wuppertal – se mere om København Danser  her

 

 

 

 

 

KULTURINFORMATION har før omtalt Pina Bausch, læs mere her

 

 

 

 

Pina Bausch ”KONTAKTHOF” og Tanztheater Wuppertal er en anmeldelse af Githa Schultz, KULTURINFORMATION

Se mere om Githa Schultz her Redaktion: Jesper Hillestrøm