SILKEBORG: Riverboat Jazz Festival

 

 

 

 

 

All that Jazz eller al den jazz

 

 

 

 

 

 

Publikum i kø ved hjuldamperen Hjejlen, som er på vej ud på en af de traditionsbundne sejladser på Silkeborgsøerne, naturligvis med et jazzorkester om bord. Foto: Lars Svanholm

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 '…. til næste år kan Riverboat Jazz Festival i Silkeborg fejre 60 års jubilæum især fordi, festivalen har formået at følge med tiden …… '

– reportage af Lars Svanholm, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I midten af 1960’erne var Kurt Heegaard Jakobsen, som var medlem af Silkeborg Jazzklub og aktiv som musiker i orkestret Bourbon Street Jazz Band, på besøg i London, og her oplevede han et arrangement, hvor der blev spillet traditionel jazzmusik i fartøjer på Themsen.

 

Heegaard Jakobsen lagde finurligt to og to sammen og videregav en idé, da han var tilbage i Silkeborg, hvor betingelserne for en jazzfestival oplagt var til stede. Der var en flod, der var en hjuldamper og nogle mindre fartøjer, og hvad var vel mere oplagt end at fylde nogle musikere i disse både og lade New Orleans-jazzen gå amok under en sejltur fra Silkeborg til den nærliggende destination Hattenæs, hvor det var muligt at lade festen udleve sig.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det er Ole Mathiasen, der optræder centralt på dette billede i sin egenskab af basunist i Polles Street Band. Foto: Lars Svanholm

 

 

 

 

 

 

 

Der er opstået en tradition for blues om torsdagen på Riverboat Jazz Festival. Her eksemplificeret ved Samantha Antoinette & The Chargers. Foto: Lars Svanholm

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Publikum fra hele verden

Hvor svært bør det være? I året 1966 fandt således den første Riverboat Jazz Festival sted på grundlag af Kurt Heegaard Jakobsens indskydelse. Begivenheden skulle vise sig at blive en institution blandt europæiske jazzfestivals. Siden er der løbet ganske betragtelige mængder af vand gennem Gudenåen, og i dag – næsten 60 år senere – har Riverboat Jazz Festival udviklet sig til en event, der tiltrækker publikum fra hele verden.

 

Jeg har sat mig for at finde ud af, hvad denne musikfestival er i stand til, og her er jeg nødt til at finde nogle af de personer, som rejser langt med henblik på at opleve en festival med jazz som omdrejningspunkt.

 

Det er muligt, at det gennem årtier var den traditionelle jazz, der satte dagsordenen; men alt udvikler sig som bekendt, og min dagsorden er nu at opklare, hvad Riverboat kan i dag, og hvad er mere relevant end at spørge Ole Mathiasen, som både er udøvende musiker og jazzfan, hvad der får ham til at rejse fra København til Silkeborg med henblik på at deltage i arrangementet:

 

»Umiddelbart er det på grund af musikken; men efterhånden som vi er kommet 7-8 år i træk, holder man også af Silkeborg, fordi byen er smuk, men musikalsk set er jeg også forundret og glad over, at publikum klapper på 2 og 4. Du oplever ikke andre steder, at der sidder 500-600 mennesker og klapper på 2 og 4. Hvad der også er fantastisk ved Riverboat Jazz Festival, er hvor varieret, den er. I øjeblikket spiller Nanna Carling Swingband, vi har hørt fransk Sidney Bechet-præget musik og nu skal vi op og høre Mads Mathias synge Nat King Cole, og så er jeg glad for – altså 80 % af publikum er dem, der er grå i toppen – at der også kommer unge mennesker, som godt kan li’ det!«

 

Ole Mathiasen deltager med sin trombone i et ensemble, der hylder en ganske bestemt genre inden for den traditionelle jazz. En street parade i Silkeborg er næsten lige så stemningsskabende, som den ville være i selveste New Orleans og nu befinder jeg mig i Silkeborg Midtby fredag ved middagstid, men 2025-udgaven af Riverboat Jazz Festival er allerede officielt blevet skudt i gang om torsdagen inden den sidste weekend i juni, hvor festivalen traditionen tro finder sted.

 

Paul Harrison Band, som besidder et internationalt snit i besætningen, har allieret sig med en stærk vokal tilhørende Ema Gagro, og sætter en kvalificeret standard for, hvad man musikalsk bør forvente sig af niveauet på festivalen. Allerede nu kan man fornemme en næsten elektrificeret stemning i det store koncerttelt på Torvet i hjertet af Silkeborg.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Nanna Carling Swingband på en af Riverboat Jazz Festivals mange scener. Foto: Lars Svanholm

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Steffen Juul Hansen er ikke blot formand for Riverboat Jazz Festival og festivalens organisatoriske omdrejningspunkt.

Han optræder også som musiker. Her på altsaxofon i ensemblet Red Hot Four + 2. Foto: Lars Svanholm

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bourbon Street Jazzband og ”Mr. Nobody”

På samme scene er der i de seneste par år opstået en tradition, der går ud på, at man præsenterer bluesmusik som en del af aftenfladen på torsdage. Jeg tager dog en pause med henblik på at opsøge det nærliggende Jysk Musikteater, hvor man samtidigt kan opleve Bourbon Street Jazzband i musikteatrets foyer, og det er en helt anden udgave af bandet end den, der så at sige ”skød” Riverboat Jazz Festival i gang i 1966.

 

Bourbon Street Jazzband udgør sit helt eget kapitel på den danske jazzscene. En af stifterne, idémanden til Riverboat Jazz Festival, Kurt Heegaard Jakobsen var med i orkestret fra begyndelsen i 1956 og frem til 2018, hvor han spillede sin sidste koncert i bandet på – ja, naturligvis – Riverboat. Kurt Heegaard døde i 2019; men Bourbon Street Jazzband fortsætter efter eget udsagn »så længe, vi har et publikum«.

 

Bourbon Street Jazz Band har optrådt på samtlige Riverboat Jazz Festivals siden starten og aktuelt spiller bandet i foyeren i Jysk Musikteater, og det kan virke næsten ironisk, at ”Up the Lazy River” er på repertoiret, da musikteatret er en del af Silkeborgs tidligere papirfabriksområde, og udenfor fungerede en forskydning i åens løb i tidernes morgen muligheden for at opføre en vandmølle og senere – midt i 1800-tallet – en papirfabrik, som skulle danne afsæt for byen Silkeborgs grundlæggelse.

 

Jeg vælger at vende tilbage til festivalens centrale område med henblik på at se og høre bluesensemblet Samantha Antoinette & The Chargers, men på vejen slår jeg lige et sving forbi Havneteltet, hvor den navnkundige Sigurd Barret er i gang med et sæt sammen med sit solidt sammenspillede band The Cigars.

 

På et tidspunkt henvender Barret sig til en person, som har placeret sig tæt på scenen og forhører sig til vedkommendes identitet. Han får svaret ”Mr. Nobody” og spørger efterfølgende denne uskyldige repræsentant fra publikum, om vedkommende har lyst til at entrere scenen og synge en sang om at være ”Mr. Nobody”. Jeg tror både publikum og Barret bliver overraskede over, at personen går på scenen og improviserer et vers over identiteten. Hvem vedkommende er, kan De, kære læser, nu spekulere over. Jeg røber ingenting.

 

Til gengæld er jeg få minutter senere vidne til en intens koncert med Samantha Antoinette, som har allieret sig med et par exceptionelle, yngre bluesguitarister. Går der duel i foretagendet? Ja, beklageligvis. Og hermed slut på en desværre regnfuld torsdag.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Paul Harrison Band med Ema Gagro som midtpunkt. Foto: Lars Svanholm

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fra styrtregn til sommer og sol

Allerede i sin introduktion til 2025-udgaven af Riverboat Jazz Festival lover festivalens bestyrelsesformand Steffen Juul Hansen bedre vejr, hvilket er forudsætningen for en tradition, som helt tilbage i det første år var en del af set-up’et omkring arrangementet. Flere gange stævner Hjejlebådene ud fra Silkeborgs lille havneområde med fornøjede gæster om bord til lyden af glad New Orleans-jazz, og sådan noget er naturligvis sjovere i solskin end i styrtregn.

 

Jeg bliver imidlertid på land, da jeg ikke er særlig maritimt anlagt, og der er fredag rigeligt at opleve – også på landjorden.

 

På et tidspunkt er mine ører dog blevet sovset så meget ind i Dixieland-jazz, at jeg har svært ved at adskille de mange bands, jeg efterhånden har hørt. Derfor er jeg glad for, at jeg har lagt fribillet ind på en koncert med Snorre Kirk Quartet, som er et orkester med et umiskendeligt internationalt snit. Med andre ord: Verdensklasse.

 

Jeg glæder mig over at befinde mig i et rum, hvor fordybelsen har plads – indtil jeg finder ud af, at jeg har placeret mig bag et midaldrende par, der under koncerten i ét væk stikker hovederne sammen og fører en samtale, som jeg forankret i mine fordomme om småborgerlighed er overbevist om, drejer sig om hverdagsbanaliteter. Kæden hopper af hos mig, da den mandlige halvdel af parret hiver sin mobiltelefon frem og begynder at filme elementer af koncerten i min øjenhøjde – på højkant! Jeg orkede ikke, at fortælle ham og hende, at jeg fandt deres ageren upassende, og vælger at forlade etablissementet halvvejs gennem koncerten.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hvis man fastholder, at det ikke er muligt at danse til jazzmusik, må dette billede dementere påstanden. Foto: Lars Svanholm

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Om at danse til jazz

Jeg befinder mig nu på en udendørs scene, som er et nyt koncept på Riverboat Jazz Festival. Et hold af unge mennesker har sat en scene op, som præsenterer den kommende generation af jazz- og soulartister, og sikke meget talent, der befinder sig derude. Og nu er vejrguderne for alvor på festivalens side.

 

Lige præcis initiativet fra folkene bag festivalen Noget Bedre sætter spørgsmålet om genrer og smag vedrørende jazz ind i et centralt perspektiv. Hvis Riverboat Jazz Festival skal leve, når vi andre er døde, må man naturligvis placere kategorien jazz i en ramme for eftertiden. Dixieland-jazz’en udgør stadig rygraden i festivalens DNA, men som Ole Mathiasen nævner, bør alsidigheden være en stadig mere væsentlig hjørnesten i foretagendet.

 

Jeg besøger teltet på Torvet en sidste gang og oplever en energi formidlet af Nanna Carling Swingband fra Sverige, og hvis nogen tror, at man ikke kan danse til jazz, skulle de blot opleve denne koncert. Jeg holder mig en anelse på afstand af de dansende og bevæger mig hjemad, hvor computer og tastatur befinder sig, og ser allerede frem til uge 26 til næste år, hvor Riverboat Jazz Festival kan fejre 60 års jubilæum med garanteret samme alsidige intensitet, som man har været vidne til i år.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Mads Mathias på tenorsaxofon og Nikolaj Bøgelund på trombone i tæt og intenst sammenspil. Foto: Lars Svanholm

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Riverboat Jazz Festival finder sted i Silkeborg hvert år i ugen op til den sidste weekend i juni, og man kan opleve en bred vifte af koncerter på adskillige scener og spillesteder rundt i byen. Der er gratis entré til langt de fleste koncerter og dette kan kun lade sig gøre i kraft af en massiv sponsorstøtte samt salg af merchandise.

 

 

 

SILKEBORG: Riverboat Jazz Festival – se mere her

 

 

 

 

 

SILKEBORG: Riverboat Jazz Festival. Coverfoto: Bourbon Street Jazz Band – her på scenen i foyeren i Jysk Musikteater – har spillet på samtlige Riverboat Jazz Festivals siden starten i 1966. Foto: Lars Svanholm

 

 

 

 

SILKEBORG: Riverboat Jazz Festival. Reportagen begået af Lars Svanholm, KULTURINFORMATION

Se mere om Lars Svanholm her. Redaktion: Jesper Hillestrøm