Il trittico: DET KONGELIGE TEATER

 

Operaen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Foto: Miklos Szabo

 

 

 

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮✮✮

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

‘ …… en aften der gør indtryk ….’

– Louise Frevert, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det er ikke hverdagskost at kunne opleve tre Puccini-operaer på én aften, men det er hvad Il trittico byder på. Her får man i bogstaveligste forstand noget for pengene. Il trittico består af tre enakts-operaer: KAPPEN, SØSTER ANGELICA og GIANNI SCHICCHI.

 

Man skal være klar til en tur igennem følelsernes vridemaskine, jalousi, død, mord, skyld, skam, løgn, bedrag, kærlighed, griskhed, had og mange flere. Vi er i helvede, kommer igennem skærsilden og ender i paradiset. Lyder det bekendt? Vi er på en slags tour de force i Dantes Guddommelige komedie. Musikken er forunderlig og i Damiano Michielettos prisbelønnede iscenesættelse, får vi en (næsten) dugfrisk Il trittico.

 

Operaen er ganske vist en repremiere fra 2013, men kunne være blevet sat op i går. Scenografien er formidabel. Store containere giver i de to første operaer scenerummet en frygtelig ubarmhjertig barskhed, med oven belysning som i en lagerhal. Containerne kan ændre facon, siderne vippe op og ned og de kan også forsvinde op i loftet! I den sidste opera bliver de forvandlet til et italiensk overklassehjem. Selvom de tre operaer ikke umiddelbart virker som om de hører sammen, er de skrevet som et samlet værk. Det var meningen, at det skulle opføres over en aften, og blev præsenteret i december 1918 i New York.

 

Giacomo Puccini, 1858-1924, var italiensk komponist og den mest kendte italiener efter Giuseppe Verdi. Han har bl.a. komponeret La Bohéme, Tosca og Madame Butterfly.

Den første opera: KAPPEN

Medvirkende: Michele-Ariun Ganbaatar, Giorgetta-Sine Bundgaard, Luigi- Niels Jørgen Riis, Tinca-Christian Damsgaard, Talpa-Kyungil Ko, La Frugola- Hanne Fischer, En gadesanger- Lars Bo Ravnbak, En forelsket mand. Jacob Skov Andersen, En forelsket pige- Louise McClelland Jacobsen.

 

Michele, Ariun Ganbaatar er gift med den noget yngre Giorgetta, Sine Bundgaard. Efter arbejdet bliver der drukket rigeligt øl, de fleste drikker for at glemme deres tanker og usle liv. Giorgetta taler og danser med nogle af mændene, Luigi- Niels Jørgen Riis, Tinca-Christian Damsgaard, Talpa-Kyungil Ko om livet. Talpas kone er en positiv klunser, La Frugola- Hanne Fischer, og de to sover på gaden.

 

Luigi og Giorgetta er forelskede i hinanden. Giorgetta føler ikke længere noget for sin mand. De var lykkelige, men da deres lille dreng døde i vuggen, smuldrede alt. Luigi og Giorgetta kommer fra den samme by, Belleville og har opnået en særlig relation. Deres kærlighed er altfortærende og de har et hemmeligt forhold. Michele synes Giorgetta er forandret og distancerende overfor ham. Han prøver at minde hende om de skønne stunder de havde sammen, da de sad under hans kappe, med sønnen, beskyttet mod verden.

 

Michele har en mistanke om at hans kone er ham utro. Han udspionerer hende. Da han ser Luigi komme, er han klar over situationens sammenhæng. Luigi erkender at han elsker Giorgetta. Michelle dræber ham i vrede med en kniv og dækker ham til med sin kappe. Giorgetta er urolig og møder Michele. Hun beder ham om tilgivelse og om at svøbe hende ind i sin kappe, som han plejede at gøre. Kappen ligger på gulvet og under den, finder hun sin Luigi.

 

Ariun Ganbaatar er fra Mongoliet og har på nuværende tidspunkt sunget de fleste store partier. Hans fyldige baryton passer godt til rollen som Michele. Han får både vreden og magtesløsheden til at komme frem. Han bliver smukt suppleret af Sine Bundgaards, som med indlevelse og sårbarhed viser Giorgettas afmægtighed. Niels Jørgen Riis som Luigi er strålende.

 

 

 

 

 

 

 

Foto: Miklos Szabo

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

SØSTER ANGELICA

Ganske ubemærket glider vi over i den næste opera: SØSTER ANGELICA. Containerne bliver hejst op, scenen skifter og vi befinder os et sted som giver associationer til et kloster, et psykiatrisk hospital, en koncentrationslejr, helt udefinerbart, men et sted man ikke har lyst til at være. Vi møder kvinder der har travlt i en benhård, rå og brutal hverdag, hvor personalet ikke er bange for at svinge pisken til afstraffelse.

 

Kvinderne prøver at få dagene til at hænge sammen. De taler om de ønsker og længsler de har, som i sagens natur ikke kan blive indfriet. Angelica, sunget af sopranen Adriana Gonzalez, har været i klostret i syv år og aldrig ytret et ønske. Hun martres af sin skæbne. For hendes ønske er at se sin familie igen.

 

En dag bliver hendes ønske opfyldt. Hendes moster, en rig og fornem fyrstinde, er ankommet. Hun har været værge for Angelica og hendes lillesøster efter deres forældres død. Lillesøsteren skal giftes og mosteren beder Angelica om at underskrive et dokument, der overgiver hendes arv til søsteren. Hun anklager hende for at have skandaliseret familien, da Angelica fødte en uægte søn. Hun blev sendt i kloster. Angelica erkender, at hun aldrig er holdt op med at savne sit lille barn. Hun spørger mosteren, hvordan drengen har det, og hun svarer, at han er død. Det får Angelicas hjerte til at briste. Det håb hun havde klynget sig til brast.

 

Angelica beslutter sig for at begå selvmord, i håbet om at blive forenet med sin søn i døden. At begå selvmord er en dødssynd så, det angrer hun og beder Jomfru Maria om tilgivelse. Da hun dør, er hun sikker på, at hun ser sin lille dreng.

 

Medvirkende: Angelica- Adriana Gonzáles, Fyrstinden-Johanne Bock, Abbedissen-Hanne Fischer. Den opsynshavende søster: Cecilia Lund Tomter, Søster Osmina/novice- Line Juul Andersen, med flere. Adriana Gonzáles præstation som Angelica er betagende. Hendes stemme er ren og klar. Hun synger som friskt kildevand, der pibler ned i en bæk. Det er helt unikt. Hendes dramatiske talent er strålende. Jeg blev helt stum af medfølelse for den stakkels kvinde. Hun formåede at vise en dyb sorg, fyldt med modstridende følelser. Stærkt. Johanne Bock som Fyrstinden, var frygtindgydende og troværdig. Hendes udstråling og stemmepragt gav indtryk af en man ikke kunne sige imod eller hamle op med. En glimrende kontrast til Gonzáles.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Foto: Miklos Szabo

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

GIANNI SCHICCHI

Så er vi klar til sidste og tredje opera og jeg kan afsløre at vi efter gråd og tænders gnidsel, skal over i den humoristiske genre: GIANNI SCHICCHI.

 

Efter pausen er scenerummet blevet sat op til narrestreger. Containerne er blevet vendt rundt og vi befinder os i et overdådigt italiensk overklassehjem, med lyslilla plystapet.

 

I huset er der stor aktivitet. Familiens overhoved Buoso Donati er afgået ved døden og ligger i sin seng. Hele familien er ved at lede alt igennem, for at finde hans testamente.

 

Rinuccio er forelsket i Lauretta, datter til den fattige nye tilflyttede Gianni Schicchi, sunget af Misha Kiria. Rinuccio er i familie med Buoso Donati gennem sin tante. Han er den der finder testamentet, og vil ikke give hende det, før hun har lovet ham, at han må gifte sig med Lauretta, hvis han arver. Tanten siger ja, og Rinuccio sender straks bud efter Lauretta og hendes far. De åbner testamentet og det viser sig, at Buoso har testamenteret alle sine penge til et kloster.

 

Gianni Schicchi ankommer med sin datter. Familien kan ikke fordrage ham, de gør nar af ham. Han beder Schicchi om at hjælpe familien ud af deres knibe, så han og Lauretta kan få hinanden. Simpelthen ved at lave et nyt testamente. Schicchi bliver fornærmet over hånen, men bliver overtalt af Lauretta, Louise McClelland Jacobsen. Det er er her en af de mest berømte arier, O mio Barbino caro, bliver sunget. Louise McClelland Jacobsen synger med en vidunderlig stemme og nærværende passion. En solist vi kommer til at se meget mere til.

 

Kun familien ved, at Buoso er død, og Schicchi har en plan: Han vil give sig ud for at være den døende rigmand og ændre i testamentet. Familien går med til planen. Et bedrag som dette straffes hårdt, som Schicchi minder dem om.

 

Notaren tilkaldes, og i nattøj dikterer Schicchi et nyt testamente for Buoso. Buosos formue bliver fordelt mellem familiemedlemmerne, klostret får kun en lille sum og Schicchi, ”Buosos hengivne ven Gianni Schicchi”, får den mest værdifulde ejendom. Notaren går, og familien er i oprør over bedraget. Schicchi smider alle sammen ud af ”sit” hus. Han glæder sig over Lauretta og Rinuccios lykke.

 

 

 

 

 

 

 

 

Foto: Miklos Szabo

 

 

 

 

 

 

 

 

Det var helt befriende at kunne se lidt lysere på tilværelsen efter de første to operaer. Det er en aften der gør indtryk. Vi kommer vidt omkring i nogle af livets basale livsvilkår. Som en rød tråd er det døden og kærligheden, der er de gennemgående temaer i alle tre operaer. I den sidste får vi endnu en dødssynd præsenteret: Grådighed.

 

Medvirkende: Misha Kiria synger Gianni Schicchi. Han er ekstraordinær god. Hans voluminøse baryton vælter en bagover. Udover sin store stemme, besidder han et humoristisk skuespillertalent. Han var meget morsom som Schicchi, og salen morede sig højlydt. Louise McClelland Jacobsen-Laurette. Johanne-Bock-Zita, brillerede endnu engang denne aften, og spillede det centrale samlingspunkt med overbevisning. Jacob Skov Andersen-Rinuccio, var den forelskede ungersvend, der får ”prinsessen” til sidst og sang aldeles flot. Kyungil Ko-Simone, Ko viste sig igen som en gedigen og dygtig solist. I KAPPEN viste han en anden side af sit talent og hver gang er han god. Sine-Bundgaard-Nella er en solist i særklasse og demonstrer gang på gang, at hun har meget at byde på. Hanne Fischer-Ciesca, en solist man ikke kan lade være med at lægge mærke til. I denne opera var hun morsom og kåd, i Kappen så vi hende som klunserkonen, der en smule tosset, for derefter at være den ondskabsfulde Abbedisse i Søster Angelica. Dong Huy Kim-Marco, Steffen Bruun-Betto di Signa, Lasse Christian Bach- Pinellino, Rasmus Ruge-Guccio, med flere.

 

Il Trittico er en fantastisk forestilling, som man ikke bør gå glip af.

 

 

Il trittico: DET KONGELIGE TEATER. Musik: Giacomo Puccini. Repremiere. Dirigent: Marie Jacquot. Iscenesættelse: Damiano Michieletto. Genopsætningsinstruktør: Marcin Lakomicki. Scenografi: Paolo Fantin. Kostumedesign: Carla Teti. Lysdesign: Alessandro Carletti. Libretti: Giuseppe Adami (Kappen), Giovacchino Forzano. (Søster Angelica), Giovacchino Forzano. (Gianni Schicchi). Det Kongelige Operakor. Korsyngemester: Steven Moore. Det Kongelige Kapel. Koncertmester: Mikkel Futtrup/Emma Steele. Il trittico synges på italiensk med danske og engelske overtekster.

 

 

 

 

Il trittico: DET KONGELIGE TEATER – se mere her

 

 

 

 

Il trittico: DET KONGELIGE TEATER er anmeldt af Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Redaktion: Jesper Hillestrøm